Der skal være mere og bedre natur også i agerlandet, siger DN forud for forhandlingerne om en ny landbrugsstøtte.

Over en periode på syv år har de danske landmænd haft en samlet indkomst på 42,2 mia. kr. efter renteudgifter. I denne indkomst indgår imidlertid EU-støtte på i alt 50,8 mia. kr. Det betyder, at blev milliardstøtten fra Bruxelles fjernet, ville landmændene stå tilbage med et samlet underskud på 8,6 mia. kr. svarende til et årligt minus på 1,2 mia. kr. Det skriver Morgenavisen Jyllandsposten på baggrund af data i rapporten "Landbrugets Økonomi 2016", som er offentliggjort af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.

Hvad vil vi betale for?

- Vi skal have landbrug i Danmark. Spørgsmålet er bare hvilket. Vi foreslår et økologisk landbrug, der i langt højere grad end i dag tilgodeser natur, miljø og klima. Det synes vi skatteyderne med rette kan efterspørge al den stund, at erhvervet i den grad er skatteyderfinansieret, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Landbruget i Danmark er et af verdens mest intensive og bruger omkring 60 procent af Danmarks areal. Antallet af landmænd er dykket og i dag er der kun 11.000 heltidsbedrifter tilbage og 18.000 deltidsbedrifter tilbage. Gælden er omkring 327 mia.kr., mens støtten fra EU årligt løber op i omkring syv mia. kr. udover de årlige milliarder, det danske samfund i øvrigt yder i tilskud.

Landbrugskollaps uden skattekroner

Ifølge Jyllandsposten vil landbruget stå tilbage med et årligt minus på 9,1 mia.kr., hvis landbrugets indkomst renses for EU-støtte og fratrækkes løn til ejerfamilierne. Avisen konkluderer, at erhvervets økonomi ville kollapse, hvis EU-støtten blev fjernet nu og her. Det kalder på nytænkning, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- Lad os nu tage en ærlig diskussion om vi ikke kan få mere for vores penge. I vores optik er danskerne bedre tjent ved at betale landbruget for at dyrke gode fødevarer samtidig med, at vi indkasserer fælles goder i form af CO2 besparelser ved at dyrke mindre intensivt. Det vil samtidig gavne vores natur, der får mere plads og bedre sammenhæng. Og så vil det samtidig give en række miljøgevinster blandt andet i form af rent drikkevand, levende vandløb og sunde fjorde. Det er da værd at betale for, siger Thyge Nygaard.

alt
Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 55
alt
Tine Gjerløv
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

Grøn EU støtte

Danmark kan eksempelvis gøre EU støtten grønnere. EU-reglerne gør det nemlig muligt via den såkaldte fleksibilitet at Danmark kan overføre op til 15 pct. af den direkte landbrugsstøtte – op imod én mia. kr. årligt – til landdistriktsprogrammet, hvis midler overvejende er tiltænkt som natur- og miljøstøtte til landmændene. Den tidligere Thorning regering valgte dog kun at overføre 5-7 procent til landdistriktsmidlerne – i gennemsnit 430 mio kr. årligt. Til sammenligning har England valgt at overføre 10,8 pct. Den nuværende regering kan vælge at sætte denne procentsats allerede fra i år.

Miljøbeskyttelse er en vindersag

Samfundet tjener på miljøbeskyttelse, konkluderer forskere fra DCE. Ifølge en ny rapport vil gevinsterne ved at passe bedre på miljøet i form af klimaindsatser, reduktionen af kvælstof og nye, rekreative områder selv med det mest konservative skøn overstige udgifterne ved at betale landbruget for at opgive dyrkningen på visse arealer. Rapporten gennemgår udgifterne, der er forbundet med virkemidlerne. For samfundet er der eksempelvis udregnet tabet ved mindre landbrugsproduktion ved udtagning, lige som der er medregnet kompensationen til lodsejerne, da etablering af vådområder og udtagning af lavbundsområder er frivillige virkemidler, skriver DCE.