I Danmark er udbredelsen af land­brugslandet stort set den samme i dag som for 60 år siden. Men ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet har karakteren ændret sig meget.

Markerne er blevet større, markvejene er blevet færre og mange små naturområder såsom levende hegn er blevet nedlagt, men erstattet af nye.

- Og det er netop her, det går helt galt. Man kan ikke bare erstatte en rig natur, der netop er rig på grund af lang kontinuitet. Vi taber biodiversitet, når det uden videre tillades at fjerne gamle levende hegn og diger for så i øvrigt – med økonomisk støtte - eventuelt at opføre nye et andet sted. Dem kan man så putte i flismaskinerne efter fem år. Set fra et biologisk synspunkt er det virkeligt tåbeligt, siger Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Blodårer i det åbne land

Hegnene er gode for flere ting. Engelske undersøgelser viser, at hegn kan opsuge 70 gange mere vand end afgrøder, mens sprøjtegiftene udvaskes lettere i vandløbet, når hegnene fjernes.

Men allervigtigst er den biologiske mangfoldighed i hegnene, som Jan Pedersen sammenligner med blodårer i den danske natur:

- Hvis hegnene mister deres funktion, er der kun landbrugsjorden tilbage. Vi ser det blandt andet på Lolland, hvor der ikke er andet tilbage end lidt vejrabat og et vandhul hist og pist. Intet knytter længere naturens elementer sammen, siger Jan Pedersen.

En tusind km lang biotop

Der er anslået 34.000 kilometer diger og de fungerer som en lang biotop gennem især sønderjyske, sjællandske, fynske marker. For mange padder og krybdyr fungerer digerne som sikre skoleveje mellem område A til B. Brud på denne kontinuitet kan være fatale.

For eksempel ætser kunstgødning i pilleform sig fast på padders fugtige hud, og padderne dør derfor af en simpel markvandring.

Der er i dag under 10.000 fuldtidslandmænd tilbage. Det betyder, at gårde sammenlægges og markblokkene bliver stadigt større.

Hvor der eksempelvis før lå 25 markblokke, kan der i dag ligge en på over 120 hektar eller 240 fodboldbaner, hvilket ganske vist giver landmanden stordriftsfordele, men altså også koster naturen dyrt.

Naturen ryger i flismaskinerne

Landbruget medgiver, at der gås hårdt til hegnene. I en kommentar til Flensborg Avis siger Mogens Dall, formand for Landbosyd:

- Men natur-og energipolitik hænger ikke sammen. Danmark har fået en masse flisfyrede kraftvarmeværker for at nedbringe udspillet af CO2. Det giver stor efterspørgsel, og trængte landmænd har ikke råd til at sige nej til en ekstra indtægt, siger Mogens Dall.

Han ser kun en ny og bedre balance i naturen, hvis forbrugerne vil betale mere for fødevarerne.

Danmarks Naturfredningsforening efterlyser en reel og hurtig beskyttelse af hegnene.

- Efter jord-og stendigerne kom ind under kulturområdet, er naturen som værdi simpelthen røget ud og har siden blot været en biting. Lad os nu få værnet om det, der er både natur- og kulturværdi i, og eksempelvis give tilskud til professionel vedligehold af de gamle piletræer, eller et generelt totalforbud mod fældning af gamle hegn til flis, lyder forslaget fra Jan Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening.

alt
Jan Pedersen
Rådgiver naturklagesager og råstofplaner
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 39

FAKTA:

  • Markerne bliver større. Collective Impact / Real Dania har sammenlignet et område med 24 marker i 1995. I 2015 er samme område nu blot en mark på 122 ha eller omkring 244 fodboldbaner. Her har naturen ikke en chance.
  • 2016 blev året, hvor dansk landbrug krydsede en milemæl. Året blev nemlig det første, hvor antallet af heltidsbrug kom under 10.000. Helt præcist er der nu 9.768 heltidslandmænd tilbage, efter at godt 1.000 landmænd har lukket og slukket siden sidste opgørelse, skriver Landbrugsavisen.
  • Danmark er med 56 pct. opdyrket land det mest intensivt dyrkede land i Europa, og - sammen med Bangladesh - det mest intensivt dyrkede lande i verden. Læs mere Det store landbrugsareal gør, at Danmarks natur bliver stadigt ringere og forskere kalder nu naturens tilstand ”alarmerende.” Læs mere