Livet pibler frem i trawlfrit område: - Det bugner med fisk, muslinger og hummere
Når vi udpeger havområder til naturbeskyttelse, så skaber vi grundlag for en sundere og smukkere havnatur med større fiskebestande. Det viser erfaringer fra både Storbritannien og herhjemme i Danmark.
Den lille koral kaldet lyserød søfjer blev redningen for både havnatur og fiskere i havområdet Lyme Bay i det sydvestlige hjørne af England.
Den 206 km2 store bugt ligger smukt ud til Den Engelske Kanal, men på grund af et skadeligt fiskeri med bundslæbende redskaber var den fine lyserøde koral ved at forsvinde helt fra havbunden i Lyme Bay.
Derfor besluttede den britiske regering i 2008 at udpege Lyme Bay som beskyttet havområde, hvor de aktiviteter, der forstyrrer naturen på havbunden, blev fjernet.
- Det betød blandt andet, at fiskeri med bundslæbende redskaber blev forbudt, mens det fortsat er tilladt at fiske med skånsomme fiskeredskaber som garn, siger Cathrine Pedersen Schirmer, der er hav-og fiskeripolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og har besøgt Lyme Bay.
- I dag bugner havområdet med fisk, muslinger og hummere - og ikke mindst meget tilfredse fiskere, som ser lyst på fremtiden for fiskerierhvervet i området, fortæller hun om sine oplevelser fra Lyme Bay.
Den truede lyserød søfjer blev redningen for naturen på bunden af Lyme Bay, da en fredning af den lille koral første til et forbud mod bundslæbende fiskeredskaber i havområdet.
Beskyttelse mod bundtrawl havde stor effekt i Lyme Bay:
- En rapport fra 2021 viste stor fremgang for fisk og skaldyr i britiske Lyme Bay efter 11 år som beskyttet havområde med trawlforbud.
- Der var 370 pct. flere fisk i Lyme Bay i forhold til lignende havområder, hvor det fortsat var tilladt at fiske med bl.a. bundtrawl.
- Biodiversiteten blev øget markant med 430 pct. flere forskellige fiskearter i Lyme Bay, sammenlignet med andre lignende havområder udenfor den marine-beskyttede bugt.
Fra vrede fiskere til glade fiskere
Da regeringen valgte at lukke Lyme Bay for bundslæbende fiskeri, protesterede de lokale bundtrawlsfiskere først højlydt. De blev tilbudt hjælp og rådgivning til at omstille deres fiskeri til skånsomme redskaber som garn og tejner, og tilfredsheden blandt fiskerne begyndte at stige, da der samtidig kom flere og flere fisk, hummere og muslinger i bugten.
- For da havbunden i Lyme Bay slap for at blive trawlet igen og igen, så kunne planter og bunddyr etablere sig og skabe grundlag for større fiskebestande. Det betød også, at de skånsomme fiskerne i Lyme Bay havde flere fisk at fange, siger Cathrine Pedersen Schirmer og fortsætter:
- De behøver derfor ikke at trawle havbunden intensivt og kortsigtet med bundslæbende redskaber for at fange nok fisk og skaldyr til at betale diesel og afdrag. De fortalte mig, at de fint kan få fiskeriet til at løbe økonomisk rundt ved at bruge skånsomme såkaldt passive fiskeredskaber som garn og tejner, fortæller hun.
Fiskere i Lyme Bay oplever udover øgede fangster også højere priser for deres fisk, fordi forbrugere ved køledisken og på restauranterne har været parate til at betale mere for fisk og skaldyr, som de ved er fanget bæredygtigt og skånsomt.
- Det har ført til en større tilfredshed hos fiskerne i Lyme Bay og gjort det nemmere at få yngre generationer til at tro på en fremtid som fisker, hvilket er en stor udfordring mange steder – bl.a. i Danmark, fortæller Cathrine Pedersen Schirmer.
Fisker fra Lyme Bay viser skånsomt fanget sorthummer frem for Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding under hendes besøg hos fiskerne i Lyme Bay
Ung fisker fra Lyme Bay viser sine samle-net til kammuslinger frem på kutter, hvor dykkerdragten er hængt til tørre. Der er nu så mange store kammuslinger i Lyme Bay, at det kan betale sig at dykke efter dem og håndplukke dem på havbunden.
Skånsomt fanget kammuslinger fra Lyme Bay sælges til gode priser til restaurantgæster.
Trawlfrit område bidrager til fiskebestande i naboområder
En sidegevinst ved at beskytte Lyme Bay var den såkaldte ’spill over’-effekt, hvor fisk fra det beskyttede havområde svømmer ind i naboområderne. Her observerede forskerne nemlig også, at der var kommet flere fisk. Dog ikke i samme omfang som inde i det beskyttede område.
Samme ’spill over’-effekt er konstateret fra danske Øresund, hvor svenske forskere har regnet sig frem til, at den sunde bestand af Øresund-torsk bidrager med næsten halvdelen (46%) af alle torskelarver i Kattegat. Samtidig svømmer også voksne og unge torsk fra Øresund og ud i Kattegat og bidrager til håbet om, at torskebestanden kan genrejses her, efter at den er næsten kollapset på grund af blandt andet overfiskeri.
Videnskabelig undersøgelse viser at den sunde bestand af Øresund-torsk bidrager med næsten halvdelen (46%) af alle torskelarver i Kattegat.
Truet torskebestand trives bedre i Øresund
Torskebestanden er faldet markant i alle indre danske farvande – også i Øresund. Men DTU Aquas seneste undersøgelser af torskebestanden viser, at Øresund er et af de eneste havområder her med større gydemodne torsk over 45 cm.
Efter at torskefiskeriet blev lukket i gydeperioden har akvariechef Jens Peder Jeppesen og hans medarbejdere ved Øresundsakvariet i Helsingør oplevet, at der er kommet rigtig mange småtorsk i det nordlige Øresund – og at de nu trækker langs nordkysten af Sjælland og ud i Kattegat
- Vi har i et par år fundet rigtig meget torskeyngel, når vi trækker vod i ålegræsbedene tæt ved kysten. Nu ser vi så markant flere små torsk i tangskovene helt til Hundested, fortæller Jens Peder Jeppesen om de natlige dykkerobservationer langs nordkysten af Sjælland.
På Øresunds havbund er der en særdeles stor biodiversitet. Her lever 198 arter af bunddyr, bl.a. "skør slangestjerne", der holder fast i havbunden med tre arme, mens de sidste to fanger smådyr i vandet.
Rokkearten Tærbe er sjælden i dansk hav, men en af de 155 forskellige fiskearter, der er registreret i Øresund. Et af de højeste antal i dansk farvand.
Havbunden i Øresund ikke bundtrawlet i 91 år
I Øresund har der været trawlforbud siden 1932 af hensyn til skibstrafikken. Forbuddet har givet havbunden fred, og Øresund har modsat resten af det danske hav uspolerede levesteder med gode fødemuligheder.
- Trawlforbuddet har haft en alt afgørende betydning for dyre- og plantelivet i Øresund. For de rev-byggende krebsdyr haploops, for børsteorme og for torsken, der har nemmere ved at finde føde i Øresund end andre steder, siger Jens Peder Jeppesen, der fortsætter:
- Der er så meget mere mad i form af bunddyr til fiskene på havbunden, når der ikke er blevet trawlet. De trawlplagede mudderbunde bliver luftige med tiden og bunddyr kan ikke lide luftigt mudder. Mudderbunde skal være relativt hårde og faste, så bunddyr kan bore deres gange her, lyder det fra lederen af Øresundsakvariet, der er en del af Københavns Universitet.
I Øresund er der en stor biodiversitet i forhold til alle andre indre danske farvande. Her er fundet 198 arter af bunddyr som søstjerner, søpindsvin og koraldyr og registreret over 155 forskellige fiskearter, hvilket er et af de højeste tal i dansk farvand. På Øresundsakvariet oplever de den store forskel på trawlfri og trawlplaget havbund, når de skal fange dyr til akvarierne.
- Alle vores fisk og bunddyr kommer fra Øresund og senest har vi fanget torskeyngel, savgylter og kysttobis til vores akvarier, fortæller Jens Peder Jeppesen om Øresunds rige biodiversitet
- Der er en meget stor artsdiversitet på den trawlfri havbund i Øresund med bl.a. hajer og rokker. Her er forskellige søstjerner som pigget og ru søsol, tre arter af slangestjerner, rødt søpindsvin, koraldyret dødningehånd og muslingebanker med den sjældne hestemusling, siger han.
Den atlantiske blåfinnet tun er tilbage i Øresund efter 55 års fravær. Den kan opleves springe her under sin jagt efter makrel, hornfisk og sild med en topfart på 70-80 kilometer i timen.
Rigelig mad i Øresund lokker 300 kilo tunge tun tilbage
Det seneste årti er det generelt gået voldsomt tilbage for livet i det danske hav. Men et af de få lyspunkter er, at tunen er vendt tilbage til Øresund. Helt præcist er det den blåfinnede atlantiske tun, der er vendt tilbage efter ca. 55 års fravær.
De tun, der lige nu springer i Øresund, er 200-300 kilo tunge og kan svømme op til 70-80 kilometer i timen.
- Det er de meget strenge restriktioner overfor fiskeriet af tun i Middelhavet, der har ført til at flere tun følger stimer af sild, makrel og hornfisk til Øresund.
I Øresund er der masser af hornfisk, som lever af de store mængder dyreplankton og selv bliver spist af den blåfinnede tun.
Øresund fungerer som en tragt, som fiskestimerne skal igennem, og er derfor et oplagt fangsted for tunen. Men ifølge Jens Peder Jeppesen, så betyder det uforstyrrede liv på havbunden af Øresund også, at der er mad oppe i vandsøjlen til de store fiskestimer.
- Den sunde havbund gør også at der er rigelig med dyreplankton oppe i vandsøjlen med bl.a. æg og larver fra muslinger og fisk. Makrel og sild kan svømme gennem en sky af plankton, og med åben mund sier de vandet som en hval – og bliver selv spist af jagende tun. På den måde har den uforstyrrede havbund betydning for, at hele fødekæden fungerer, fortæller akvariechefen om tunens tilbagekomst til Øresund.
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at fiskeri med bundslæbende redskaber skal forbydes i beskyttede havområder. Er du enig? Så hjælp os med din underskrift.
DTU Aqua skriver om havnaturen i Øresund:
- Sundet er et unikt farvand, bl.a. fordi anvendelse af trawl i fiskeriet har været forbudt siden 1930’erne for at sikre den massive skibstrafik i området.
- Sammenlignet med andre farvande er Øresunds fiskebestande sunde og forholdsvis stabile, og det meste af havbunden i Sundet har i mange årtier ikke været udsat for fysisk påvirkning fra bundslæbende fiskeredskaber.
