Disen strækker sig i lange, lette totter over den rimfrosne strandeng på Lolland.

25-årige Mads Hagen går langsomt hen over strandengen. Med camouflageudstyr og kamera.

Klar til at lægge sig til rette i vandkanten for, som så mange gange før, at glide i et med tang og sand og lokke fuglene så tæt på, at han kan skyde portrættet, der foreviger den intense oplevelse af øjenkontakt mellem dyr og menneske.

Solen er kun lige akkurat kommet til syne som et orange bånd over skoven i det fjerne, og fuglene stemmer i en højlydt flerstemmig morgensang.

- April og maj er klart mine yndlingsmåneder. Der sker så meget. Om vinteren ligger landskabet stille, og så eksploderer det hele pludselig, siger Mads Hagen.

Dagens mål er at komme hjem med nogle stærke portrætter af et par vadefugle, og området er optimalt.

For her findes en stor variation af naturtyper: engsøer, fjord og strand og store vadeflader; eksotiske miljøer, som sikrer livsbetingelser for arter, som er superspecialiserede i deres levevilkår.

Her bor f.eks. gravænder, som har fået netop det navn, fordi de bygger rede i kanin- og rævegrave, forklarer Mads Hagen og tilføjer:

- Og så holder klyden til her. Det er den med det seje næb, der ligesom bøjer op på midten. Danmarks smukkeste vadefugl, hvis du spørger mig.

Den håber han at se i dag.

For enden af engstien står et fugletårn. Mads Hagen fortsætter forbi det ad tangen, der strækker sig ud i fjordens lave vand.

Hvis man vil have øjenkontakt med en vadefugl, må man helt ud i vandkanten og ned i øjenhøjde; bringe sig selv i fugleperspektiv.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Simon Skipper / Skipper Photography

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Så meld dig ind herunder.

Foto: Mads Hagen

Mødet med et rådyr

Det er kun fire år siden, at Mads Hagen begyndte at fotografere. Alligevel er han kommet lige så tæt på dyrene som selv de dygtigste naturfotografer, og i 2021 udkom hans første fotobog, ’Mit Lolland-Falster’.

Bogen er resultatet af fire års jagt på store naturoplevelser og nærkontakt med hjemstavnen Lolland-Falsters vilde natur. Alt, hvad han ved om at fotografere og komme tæt på dyrene, har han lært sig selv. Alligevel lever Mads Hagen i dag af at portrættere naturen som professionel naturfotograf.

Egentlig startede Mads Hagens foto-passion som en drøm om at lave storslåede naturfilm fra eksotiske steder rundtomkring i verden. Men som nyslået student var det projekt urealistisk.

- Jeg havde ikke penge til at rejse rundt i verden for at fotografere. Så jeg besluttede at give det et skud herhjemme, forklarer han.

Til at begynde med tog han bare et kamera med, når han gik sine daglige ture i skoven, der grænsede op til villakvarteret i Sundby nær Nykøbing Falster, hvor han boede med sine forældre.

I skovbrynet mødte han en dag et rådyr. Det blæste, og Mads Hagen gik op imod vinden. Måske var det derfor, at det lykkedes ham at komme så tæt på, før rådyret bemærkede ham.

- Der var vel 10 meter mellem os, da det løftede hovedet og kiggede mig i øjnene. Så vendte det om og satte i løb ind i skoven. Det var et stille øjeblik og samtidig ekstremt adrenalinfyldt. Det var det vildeste kick, og med det samme vidste jeg, at det ville jeg gøre alt for at opleve igen, forklarer han.

Foto: Mads Hagen

Siden har Mads Hagen tillært sig metoder, så han kan komme helt tæt på dyrene uden at skræmme dem væk.

Det er også en af de metoder, han vil bruge i dag. Han vil gemme sig, og forhåbentlig så godt, at de vadefugle, der holder til, hvor det lave vand møder stranden på kanten af fjorden, glemmer, at han er der.

Kunsten at blive glemt

I 2018 lavede Mads Hagen en liste over alle de dyr, som han ville kunne finde og fotografere på sin hjemegn. Han satte sig ind i, hvor de levede, samt hvornår og hvordan han ville have størst chance for at komme tæt på dem.

Det gav ham den ene store naturoplevelse efter den anden, og han blev hurtigt overrasket over, hvor meget forskellig natur han havde adgang til alene på Lolland-Falster.

- Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke skulle så langt væk. F.eks. opdagede jeg dansende lappedykkere i sivskoven ude bag Nykøbing Havn i Guldborgsund. Det var et helt perfekt sted for mit flydeskjul. Herfra gik der sport i det. Jeg måtte bare finde de bedste motiver og historier.

Foto: Mads Hagen
Foto: Mads Hagen

Solen er nu stået op over trætoppene og sender en dyb orange glød ind over fjordens blanke vand. Det er vindstille. Men vinden har stået i øst, så vadefuglene går langt ude.

- 90 pct. af tiden går med at vente på, at det helt rigtige øjeblik pludselig opstår. Udfordringen ved denne tid på året er, at vi kun har et par timer med det rette lys,” forklarer Mads Hagen. Han trækker sit skjul op af rygsækken; et liggeunderlag og et tanglignende net.

- Lad os håbe på det bedste, siger han og spænder en lang telelinse på kamerahuset. Selv den er camouflagefarvet, så den kan pege ud under tangnettet uden at vække for meget opsigt.

Mads Hagen kravler ned under nettet og lægger sig fladt på maven. Han går i ét med tangtæppet på stranden og lader kameralinsen pege ud over vandet.

De første 20 minutter sker der typisk ikke så meget, forklarer han:

- Jeg skal lige glemmes. Så vender naturen tilbage til sig selv igen.

Det er lige så meget denne følelse – kunsten at blive glemt – som det er selve fotografiet, der optager ham.

Når det lykkes, og dyrene glemmer, at man er der, får man en helt særlig oplevelse af at glide i ét med naturen. Det er som at iføre sig en magisk usynlighedskappe. Man får fri adgang til at møde og betragte dyrene på helt nært hold, siger han.

Hverdagens problemer forsvinder

Mads Hagen ligger stille længe og venter i sit skjul. Så pludselig blander en salve af klik fra kameraet sig med fuglenes stemmer.

Det er ikke umiddelbart til at se, hvad der er i sigte. Men Mads Hagen har løftet camouflagelinsen fra strandbredden og taget sigte skråt ud til venstre. Og lader man blikket følge dens retning, kan man se en lille lavbenet fugl nærme sig.

Foto: Mads Hagen

Det må være en rødben og bag den måske en mulig partner. De to fugle pirker i vandoverfladen, og telelinsen fra stranden følger deres bevægelse mod højre. Da de kommer tættere på, kan man se den forreste fugls spejlbillede. Det er, som kysser den sig selv, hver gang næbet rammer vandspejlet.

- Når jeg ligger her under min dyne af tang, er der virkelig langt til hverdagens problemer. Det er ikke ligefrem Nem-Id, jeg ligger og tænker på,” konstaterer Mads Hagen med et smil.

De rødbenede vadefugle tripper lidt, som tager de tilløb på stedet, vel en 20-30 meter ude, før de letter og flyver længere væk.

Foto: Mads Hagen
Foto: Mads Hagen

"Alting hænger sammen i naturen"

Mads Hagens næste større fotoprojekt handler om skrøbelighed. For selvom Danmarks natur er mangfoldig, er mange arter desværre truet.

En af dem er sommerfuglen rødlig perlemorsommerfugl, som er forsvundet fra de fleste lokaliteter i Danmark og nu kun findes et enkelt sted på Sjælland ved Ringsted og på øerne omkring Lolland-Falster.

Sommerfuglen lever i skovlysninger, hvor den lægger sine æg på solbeskinnede violer, og disse skovlysninger er der ikke mange tilbage af.

Det er sådanne sammenhænge, som researchen og forberedelserne til fototurene har givet ham forståelse for. Og den viden, der gør det magtpåliggende for ham at dele sine oplevelser, viden og fascination af naturen.

- Alting hænger sammen i naturen. Alt er forbundet,” forklarer han og tilføjer:

- Jeg har et stort ønske om at give andre de samme naturoplevelser, som jeg selv har fået. Og så vil jeg minde om, at naturen ikke nødvendigvis bliver ved med at være, som vi kender den, hvis ikke vi passer på den. Jeg vil vise, hvad vi risikerer at miste. Og det er ikke så lidt.

Artiklen er skrevet af Anne Anthonsen og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø.

Foto: Mads Hagen

Vil du modtage Natur og Miljø direkte i postkassen

- og samtidig støtte en god sag?