Mange ådale er dårlig landbrugsjord, der kan give natur, miljø og klimagevinster, hvis de tages ud af landbrugsdriften. Her er det Illerup Ådal.

Politikerne på Christiansborg står de næste måneder overfor at træffe nogle beslutninger, som kan få store konsekvenser for vandmiljøet og naturen i mange år frem.

Set fra Danmarks Naturfredningsforenings synspunkt, så er der meget store gevinster at hente – både for naturen og for landbruget, hvis man vælger en fremsynet og ægte målrettet regulering af landbrugets kvælstofudledning, der tager hensyn til, at nogle jorde er bedre egnet til at dyrke end andre.

Udtjente jorder

En målrettet regulering, der tager hensyn til, at nogle jorde er udtjente, og i dag kun er rentable på grund af støtteordninger. Jorde, som kun er blevet opdyrket på grund af en historisk lang tildeling af statslige støttemidler.

Den statslige støtte til opdyrkning har betydet, at store dele af de danske areal er opdyrket. Det er besynderligt, at vi har et tilskudssystem, hvor penge bliver givet til naturbeskyttelse på landbrugsarealer i årevis, uden at nogen ved om det gavner naturen på disse arealer. Men vilkårene ser ud til at ændre sig.

Ny EU støtte

Det står klart i forløbet omkring en genforhandling af EUs landbrugsstøtte. EUs budget ser ud til at blive mindre, og der vil med stor sandsynlighed i større grad følge krav om bæredygtighed og naturhensyn med.

Det er en virkelighed som indtræffer i 2021 og, som de danske politikere allerede nu bør forberede sig på, og der er en løsning, der ligger lige for: Målrettet regulering af kvælstof.

Udtjente landbrugsjorder

Ved at anerkende, at man bliver nødt til at gøre en indsats i de områder, hvor vandmiljøet er særlig sårbart over for kvælstofudvaskning er, der en lang række gevinster at hente. Den særlige indsats kunne for eksempel være, at man lagde op til ændrede måder at dyrke jorden på – fx med græs i stedet for hvede.

Eller at staten i en eller anden form kompenserede for, at landbrugsdriften på områderne gives tilbage til naturen.

De områder, hvor det vil give mening at lave en ekstra indsats for vandmiljøet, vil heldigvis ofte være områder, der i dag ikke er særlig rentable at dyrke, som fx lavbundede ådale og fjorde.

Landbrugsområder, der ofte efter mange års intensiv dyrkning bliver trykket sammen og forsumper. For eksempel langs Nørreåen mellem Viborg og Randers. Her bliver det sværere og sværere at dyrke jorden.

En hjælp til landbruget

Det vil kræve politisk prioritering, men gevinsterne for samfundet og landbruget som helhed vil være betragtelige.

For det første vil Danmark kunne nå de mål for et rent vandmiljø, som vi har sat os. Livet i bækken, åen og fjorden vil få bedre vilkår, og vandet vil blive renere. Iltsvind og grøn algegrød vil blive erstattet af blåt vand og grønt ålegræs.

For det andet, så vil de lavbundede arealer kunne binde CO2, og dermed være en del af løsningen på landbrugets klimaudfordring. I Danmark har vi forpligtiget os til at nedbringe CO2-udledningen i den ikke kvotebelagte sektor – herunder landbruget – med 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Den udfordring vil den målrettede regulering kunne hjælpe med at løse.

Alt i alt kan den målrettede regulering altså være et politisk columbusæg, der kan løse en lang række udfordringer med miljø, natur og klima, og samtidig sikre en bæredygtigt og langsigtet holdbar brug af støttemidlerne til landbrugsproduktion.