Det skal dokumenteres, at en kæmpe marina i Nyborg med plads til 2800 bådepladser ikke vil have negative konsekvenser for de mange marsvin i området.

Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet netop givet Danmarks Naturfredningsforening ret i, efter at organisationen i januar sidste år klagede over, at Kystdirektoratets tilladelse til byggeriet var givet, uden at der lå en fyldestgørende faglig vurdering af konsekvenserne for hvalbestanden. Det kræver både love i EU og Danmark nemlig.

Loven taler for sig selv

Biolog i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson har været med til at køre sagen og er glad for afgørelsen.

- Vi er glade for, at konsekvenserne skal undersøges, da vi er bekymrede for, om larmen fra de mange motorbåde vil skræmme hvalerne væk. Larm i havet er et generelt og voksende problem for havpattedyr, og området i Storebælt er et af Danmarks vigtigste for marsvinene. Derfor skal man være sikker på, at marsvinene stadig vil kunne bo der. Det siger lovene også helt tydeligt.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

Den planlagte lystbådehavn ville støde op til Natura 2000-området i det centrale Storebælt og desuden også habitatområdet omkring Vresen. Områderne er således beskyttet af både nationale- og EU-love, som kræver særlig grundig dokumentation for, at byggerier og projekter ikke vil have negative effekter for dyrelivet.

Og det er den dokumentation, ansøgningen om marinaen har manglet. Bo Håkansson påpeger i den sammenhæng, at DN blot har klaget over den mangelfulde ansøgning, som Kystdirektoratet har bygget tilladelsen på.

Langt, sejt træk

Selskabet A/S Knudshoved Havn købte i 2009 havnearealet ved det gamle Knudshoved Færgeleje. Herefter ansøgte det om at få tilladelse til at bygge Nordeuropas største marina, som skulle hedde Admiral Marina.

Både DN og Naturstyrelsen påpegede undervejs i behandlingen af ansøgningen, at vurderingen ikke kunne danne grundlag for en tilladelse.

Men alligevel gav Kystdirektoratet i 2015 tilladelse til byggeriet. Som vilkår for tilladelsen ville direktoratet have en følgegruppe til at holde øje med marsvinene, som byggeriet skred i gang. Men det er ikke nok, mente DN, som klagede over tilladelsen.

- Det er et besynderligt vilkår at lægge ind. For når Kystdirektoratet bestemmer, at en følgegruppe skal følge udviklingen, er det det samme som at sige, at der er grund til bekymring. Og så burde man under alle omstændigheder lave en fyldestgørende konsekvensvurdering, før man går i gang.

Og det har Miljø-og Fødevareklagenævnet altså givet DN ret i. Sagen er nu sendt til genbehandling i Kystdirektoratet.

Afgørelsen har principiel karakter

For Bo Håkansson sætter afgørelsen et vigtigt eksempel, fordi den siger, at en følgegruppe ikke er grundig nok.

- Afgørelsen slår fast, at man ikke blot kan ”følge udviklingen” og dermed reelt risikere, at området bliver forringet eller ødelagt, og så efterfølgende blot revurdere situationen. Der skal være seriøse konsekvensvurderinger som dokumentation for, at et område ikke vil blive ødelagt af et ansøgt projekt, før der kan gives tilladelse.

Selvom hvalerne indtil videre ikke har ladet sig forstyrre af færgetrafik i Storebælt, mener Bo Håkansson ikke, at de så nødvendigvis også vil kunne tåle en stor marina.

- Én ting er færger, der en gang imellem sejler ind og ud af havnene. Noget andet er mange hundrede motorbåde, der i perioder konstant vil sejle rundt, lige der hvor marsvinene yngler og holder til. Derfor kan man ikke bare henvise til, at der engang har sejlet færger i området.