Mens morgensolen skinner ned på Københavns Hovedbanegård, kører toget af sted mod Odense som planlagt.

I dag er en dag i naturens tegn, og samtidig endnu et skridt mod bevarelsen af en naturperle, for selvom de ikke sidder tæt om halsen på frøken Danmark, er der perler spredt ud over hele landet, og de er alle værd at passe på.

Balance mellem beskyttelse og benyttelse

- Med en fredningssag balancerer vi på grænsen mellem beskyttelse og benyttelse. Altså mellem beskyttelsen af naturen og hensynet til mennesker. Begge ting er vigtige, når vi rejser en fredningssag, siger Birgitte Bang Ingrisch som noget af det første, efter vi har sat os godt tilrette i toget.

Lidt over klokken 10 ankommer toget til Odense Station, hvor Kurt Due Johansen står og venter.

Han er formand for DN Odense og har været aktiv i Danmarks Naturfredningsforening i de sidste 40 år.

Fredning vil tiltrække mennesker

Et stenkast fra Odense ligger det fredningsværdige naturområde, vi skal besøge i dag. Men før vi trækker i vandrestøvler og vindtætte jakker, skal vi hente Carsten O. Hansen, menigt medlem af DN Odense.

I bilen på vej til ham falder snakken straks på naturområdet, og hvor vigtig en fredning er:

- Politikerne vil bare have vækst, og de har ikke så meget tilovers for natur, siger Kurt Due Johansen, mens Birgitte Bang Ingrisch fortsætter:

- Men vækst kræver mennesker, og mennesker kræver grønne områder. Det er et af hovedargumenterne for at lave denne fredning, at den helt sikkert vil tiltrække flere mennesker, siger hun.

Fredningslederen har styr på argumenterne, og mens bilen brummer derudaf, vender hun lynhurtigt alle modargumenter til fredningens fordel:

- Vi skal finde fem hovedargumenter, som skal drive sagen frem. Et af dem skal være, at den her fredning kan booste Odense by. Det vil lokke flere mennesker til, når der er et så attraktivt naturområde nærmest lige uden for beboernes hoveddør, siger hun.

Gode stisystemer kræves

Over et rundstykke med stærk ost og appelsinsyltetøj fortæller Carsten O. Hansen, at han har lagt en rute over de stier, han synes, vi skal ud på i dag:

- Jeg har de sidste to dage gået rundt i området og har så tegnet de her ruter, som jeg tænker, vi kan gå i dag, siger han, mens han peger på et printet kort over området.

Det er sådan med fredninger, at når der laves et fredningsforslag, så skal der som udgangspunkt sikres gode stisystemer, så vi mennesker kan komme ordentligt rundt og se den fredede natur.

Birgitte Bang Ingrisch er også forberedt med kort, hendes er lidt større og lamineret, så hun kan tegne på det.

- Jeg har brug for at gå rundt med kortet og tegne streger, fjerne streger og tage noter, ellers kan jeg ikke holde styr på det, når jeg kommer hjem, og skal lave fredningsforslaget, siger hun.

Når der skal laves et fredningsforslag, skal det være helt tydeligt, hvor fredningen skal gå til, hvilke stier der skal være, og hvad der fremover kan tillades på fredningen, så naturen bliver skadet mindst muligt.

Ruten er lagt, og naturen skal besigtiges

Efter morgenmaden tager vi ud til området.

Solen skinner, fuglene kvidrer, og de høje træer tordner sig op foran os.

I ny og næ stopper Birgitte Bang Ingrisch op, holder kortet op foran sig, og så bliver der ellers diskuteret.

- Ville det give bedst mening at tage den her kuperede naturdel med i fredningen, spørger hun de to mænd, der tænker sig grundigt om, før de svarer.

Bag de tekniske termer kan jeg mærke drivkræften, viljestyrken og kærligheden til naturen, og under frokosten, som bliver spist siddende på den mosbeklædte jord lænet op af et gammelt træ, får Kurt Due Johansen også sat ord på sin kærlighed for den forskelligartede natur:

- Jeg gider egentlig ikke det kedelige papirarbejde, jeg vil bare ud i naturen, siger han og smiler, før han tager en bid af sin sandwich.

Sådan forløber en fredningssag

  • Det er typisk DNs frivillige, der henvender sig til sekretariatet om et muligt nyt fredningsområde
  • En fredningsmedarbejder besigtiger derpå området sammen med den lokale DN-afdeling
  • I de fleste sager opfordrer DN kommunen til at samarbejde om fredningen
  • Fredningsforslag og fredningskort udarbejdes af fredningsmedarbejderen
  • Fredningssagen rejses i fredningsnævnet ved at fredningsforslag og kort sendes hertil
  • Fredningsnævnet holder et offentligt møde og en besigtigelse, hvor DN, lodsejerne og myndighederne deltager
  • Fredningsnævnet træffer afgørelse om fredningen inden for 2 år efter, at fredningssagen blev rejst
  • Hvis fredningsafgørelsen påklages, eller hvis erstatningen er på over 500.000 kr. går sagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet
  • Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer en endelig afgørelse
alt
Birgitte Bang Ingrisch
Fredningsleder i Natur & Plan
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 61 69 18 22

Det hele begyndte på en skibakke

- Ja, det hele startede jo med, at Carsten og konen stod på ski oppe fra Dyred Banke, da de var unge. Området er sidenhen blevet spærret, så nu kan de ikke stå på ski mere. Så det hele udsprang af nogle personlige oplevelser, der gjorde, at han blev ærgerlig over, at man lukker arealerne, forklarer Kurt Due Johansen på toppen af en bakketop, som giver udsyn til skov på den ene side og mark på den anden.

Det er netop diversitet, der kendetegner denne fredning.

Der er sjældne arter som engperlemorssommerfuglen, der kun lever få steder i Danmark, og samtidig har gammel dødis skabt et forskelligartet bakket landskab, der både byder på skov, enge og marker – så der er nok at se på for os mennesker.

- Vi gør det faktisk ikke for os selv, men for de næste generationer, så de også kan opleve hvor fantastisk denne natur er, siger Carsten O. Hansen, mens vi står og spejder udover marken.

Turen er nået til vejs ende, og jeg har fået en forståelse for, hvorfor fredninger er så vigtige. Det her område er klart værd at bevare for de kommende generationer.