På mødebordet i statsministerens kontor er der linet op med håndsprit, te, kaffe, mælk, en karaffel med postevand og en rund bakke med forskellige slags vand på flaske.

”Det er te, bare så du ved det,” siger hun advarende, da jeg rækker ud efter den sorte termokande.

Ja, det håbede jeg.

”Nå, okay,” siger hun og lyder forundret.

”Det var da mærkeligt at håbe på te.”

Statsministeren drikker det kun, når hun er virkelig syg, ellers står den på kaffe med mælk i glas. Også i dag.

Interviewet er blevet flyttet en fire-fem gange og senest afkortet med 20 min., fordi Mette Frederiksen skal videre til Haag. Sammen med ledere fra en række EU-lande skal hun mødes med NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg som en optakt til topmødet senere på måneden. En gruppe lande hun selv har været med til at samle for, som hun siger, ’det virker’. Hun har gjort brug af det i alle de tre kriser, der har defineret hendes tid som statsminister: Corona-pandemien, krigen i Ukraine og i klimakrisen, da hun sammen med ledere fra Tyskland, Holland og Belgien præsenterede en ny aftale om havvind i Nordsøen, der skal dække halvdelen af hele Europas behov for vindenergi.

Klimakrisen, der var det altdominerende tema i valgkampen i 2019, har ligget i skyggen af først pandemien og derefter krigen, men er ikke blevet mindre akut, tværtimod. Det er tid til at gøre status.

Hvad har overrasket dig mest i din tid som statsminister inden for natur og klima?

”Jeg vil pege på to ting. Først og fremmest er jeg overrasket over, hvor langt vi er nået på hele den grønne dagsorden. Længere end vi næsten selv havde forestillet os. Beslutningskraften har vist sig større i Folketinget og i hele samfundet. Vi er nået mere end 2/3 af vejen mod at indfri 70 %-målet på klima og har lavet en masse på natur og miljø. Den anden ting, der har overrasket mig, er, hvor meget danskerne er villige til nu. Vi har f.eks. lavet en stor aftale på affald med omfattende sortering, og mange af os havde forventet, at danskerne ville blive sure over det, men det hører jeg aldrig om. Folk har vænnet sig til det. Vi har indført større afgifter på plastikposer og heller ikke det, er der klager over. Det har overrasket mig positivt.”

Hvis du er statsminister efter næste valg, hvordan kommer danskerne så til at mærke, at du ikke længere er rød, før du er grøn?

”Det håber jeg, både man kan se og mærke allerede nu. Vi er jo i fuld gang og har taget nogle virkelig store skridt. Vi havde det store vindtopmøde i Esbjerg, vi har aftalt en grøn skattereform med en ambitiøs CO2-afgift. Vi er i fuld gang med at oprette naturnationalparker, 15 af slagsen, har afsat penge til mere urørt skov, det er min egen kæphest, for produktionsskov er der ikke meget natur i, og vi begynder endelig at have et fokus på havet. Marine naturnationalparker også med opmærksomhed på det, der foregår under vandoverfladen. Vi har også en biodiversitetskrise, vi skal have håndteret, og vi skal gøre mere i forhold til vores drikkevand. Vi har forbudt nogle sprøjtegifte, men vi skal endnu videre ad det spor. Meget af det, der er styrende for landene på hele klimaindsatsen, er Paris-aftalen, og Danmark er et af de lande, der skubber på for, at vi skal have en tilsvarende global aftale for naturen.”

Kunne man også forestille sig en lov på natur, som der er på klima?

”Det vil jeg ikke afvise, men det vigtigste er i virkeligheden at få en global aftale om det, for det er næsten altid naturen, der taber i de enkelte lande. Der er kommet en helt anden klimabevidsthed globalt, nu har vi behov for, at der også kommer det omkring biodiversitet og natur. Første skridt skal være at få lavet en global aftale, og så må vi efterfølgende i Danmark diskutere, hvordan vi kan levere på det. Det er ikke helt let, for vi er et af de mest opdyrkede lande, der findes.”

Læs mere: Det ønsker vi af en ny naturlov

Giv naturen lov!

Dyr og planter uddør hurtigere end nogensinde før. Og i Danmark er vi blandt de dårligste i EU til at passe på naturen.

Vi ønsker en bindende lov, der sikrer, at vi får mere natur. På den måde kan vi redde de truede arter og samtidig modarbejde klimakrisen og sikre vores rene drikkevand.

Støt sagen med din underskrift.

Ja, vi er nummer to i verden kun overgået af Bangladesh …

”Og det er jo lidt paradoksalt, fordi vi samtidig er blevet kåret til at være verdens mest bæredygtige land ifølge det anerkendte ’Environmental Performance Index’. Men i årtier har en stor del af fokus været på landbruget, og derfor har vi har stort set ingen urørt skov eller sammenhængende naturområder. Det skal vi have reetableret, selv på Marienborg er vi gået i gang med at bringe naturen tilbage. Den ene halvdel af grunden ligger ned mod åen, hvor naturen har gode betingelser, mens den anden, græsparken, hvor man ofte ser statsministeren gå tur med en udenlandsk statsleder, er meget nysselig og pænt slået. Det vender vi rundt på, så en stor del af græsarealet bliver vildt med en gå-sti igennem. Vi gør det også derhjemme, hvor jeg bor; lader græsset stå for at få flere insekter, sommerfugle og blomster. Så vi kan gøre en masse selv, og så er der noget, vi skal gøre politisk.”

Kan du leve med, at vi ligger nummer sjok i Europa, når det kommer til natur?

”Nej, det er der ikke nogen af os, der kan. Vi har i alt for lang tid undervurderet, hvad naturen betyder for os, og for mig er det i virkeligheden et etisk spørgsmål. Som forældre leverer vi en jordklode videre til vores børn, der er dårligere, end den vi selv fik. Det kan man jo ikke, men ikke desto mindre har vi gjort det gennem generationer. I de sange, du har sunget for dine børn, indgår nogle af de dyr, der er under pres i Danmark: F.eks. lærken og viben. Vi bliver nødt til at kunne se os selv i øjnene og sige, at vi leverer en jordklode videre, der har det bedre, og det kræver mere natur – også i Danmark. Og det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. I vores iver efter at være et landbrugsland, er vi gået for langt. Bl.a har vi opdyrket marginale jorder, drænet lavbundarealer og søer og opdyrket heder og overdrev. Nu skal vi have overbevist også den sidste landmand om, at vi skal dyrke mere bæredygtigt, og at der skal være plads til naturen. Vi har lavet en bred aftale omkring dansk landbrug, og til efteråret kommer Ekspertgruppen for en grøn skattereform med deres rapport, som bl.a. har fokus på landbrugssektorens udledninger.”

Læs mere: Dyr og planter uddør i højt tempo

Og det skal I vel nå, inden du udskriver valg?

”Rapporten er i hvert fald dateret til efteråret.”

Er der for dig en konflikt mellem klima og natur?

”Det kan der være, men grundlæggende er der ikke. Når klimaforandringerne slår igennem, ødelægger de naturen. Det bliver for varmt nogle steder, ørkenen breder sig, floder og søer tørrer ud, og det ødelægger biodiversiteten. Nogle af løsningerne på klimakrisen kan umiddelbart give miljøet en belastning f.eks. behov for at opsætte vindmøller, havvindmøller eller når nye ledninger skal trækkes, fordi vi skal have elektrificeret vores samfund. Der kan opstå nogle dilemmaer, som vi skal håndtere så godt, som vi overhovedet kan. Men man skal ikke tage fejl: Får vi ikke bremset klimaforandringerne, vil det i sig selv være ødelæggende for vores natur og miljø.”

Naturen kan vel også være med til at løse klimakrisen?

”Absolut. Det ændrer bare ikke på, at du ikke kan løse klimakrisen uden mere vedvarende energi og i nogle af de store anlægsprojekter, kan der være nogle dilemmaer i forhold til vores natur. Det er vigtigt at vide, at de er der, men det er endnu vigtigere at vide, at hvis ikke vi får løst klimakrisen, så er betingelserne for vores natur for mange steder for ringe.”

Læs også: Derfor er mere natur også en del af klimaløsningen

Hvis du kun må nævne en ting, hvad er så det mest akutte problem, der skal løses?

”At gøre os uafhængige af russiske fossile brændstoffer, og det kræver meget mere vedvarende energi. Hvis jeg skal pege på et problem, der er lidt bredere, er det at komme af med plastikforureningen. Der er floder i udviklingslandene, som du kan gå på, fordi der er så meget plastikaffald, du har hele øer i vores have, som er ren plastik. Det er så ulækkert, og i mine øjne er det et tab for civilisationen.”

Foto: Territorium

Eksperterne evaluerer regeringens grønne indsats

Vi har bedt fire eksperter om at fortælle, hvordan de synes, at Mette Frederiksens regering har klaret de grønne udfordringer de seneste tre år.

Læs eksperternes vurdering her

Christian Ibsen fra tænketanken Concito efterlyser, at du som statsminister stiller dig i spidsen for en revolution. Under Corona-pandemien viste vi som samfund, hvor hurtigt vi kan omstille os, når det er nødvendigt. Han efterlyser, at du går forrest i den omstilling, der er nødvendig for at redde klimaet.

”Hvis jeg må gøre det uden at lave nedlukninger og restriktioner… Ej, jeg forstår sådan set godt ræsonnementet, for vi kunne så meget på så kort tid under Corona. Tænk hvis vi også kunne gøre det med miljø og klima. Så jeg tager gerne imod opfordringen, og jeg er grundlæggende enig, for det er os alle sammen, der skal gøre mange ting i vores liv på en anden måde.”

Hvad har du selv ændret?

”Jeg begyndte med at være optaget af miljø, før jeg lavede alt muligt andet. Jeg kunne aldrig drømme om at gå ud af et rum, hvor lyset er tændt, hvis jeg ikke havde brug for det, eller lade vandet løbe, når jeg børster tænder. Det er vaner, jeg har med hjemmefra. Den største forandring, jeg har lavet, er på min kost. Vi spiser markant mindre kød end tidligere og eksperimenterer mere med det plantebaserede og det årstidsbestemte, hvor der er et mindre CO2-aftryk. Selvom mit tøjforbrug er blevet større som statsminister, er jeg ret bevidst om ikke hele tiden at købe nyt for at tilfredsstille kameraet.”

Christian Ibsen spørger, hvorfor vi bruger ingeniører og 160 mia. på at anlægge nye motorveje, når det ikke er det, vi har brug for. Særligt, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft, når de grønne beslutninger skal føres ud i livet. Hvad er forklaringen på det?

”Det er rigtigt, at vi kommer til at mangle arbejdskraft med de rette kompetencer. Det bliver en af den grønne omstillings store udfordringer, at der f.eks. er for få, der tager en faglig uddannelse, for du kan ikke sætte vindmøller op uden en elektriker. Jeg har anmeldt det á et par omgange, men der er ikke så stor appetit på at gå ind i diskussionen, men det kommer vi til. Uddanner vi i den rigtige retning som samfund? Jeg synes, det med infrastrukturen er en anden diskussion, for vi har gjort meget for at få danskerne til at køre grønt, vi er der overhovedet ikke allesammen endnu, jeg er der ikke selv, men folk skal kunne bo og arbejde i hele landet. Og vi kommer aldrig til at kunne lave kollektiv trafik, der dækker hele Danmark. Man skal passe på med ikke kun at have et by-perspektiv, for vores livsmuligheder er meget forskellige i det her land.”

Var det det din oprindelige bekymring gik på, dengang du sagde, at du var rød før du var grøn? At landet ville knække midt over?

”Absolut. Med 70 %-målsætningen var jeg bange for, at der ville blive et modsætningsforhold mellem by og land, ung og gammel og mellem dem, der har råd til en Tesla og dem, der ikke har. Alle de konflikter vi har set i andre lande. Men jeg må sige her efter tre år, at det er ikke sket i Danmark, fordi vi har formået at balancere det på en sådan måde, at også folk i provinsen går på arbejde på grund af og ikke på trods af den grønne omstilling. Og det er meget afgørende for, om vi lykkes med den grønne omstilling, at vi har hele befolkningen med.”

For nylig har en rapport vist, at der er pesticidrester i over halvdelen af vores aktive vandværksboringer. Overrasker det dig?

”Nej, det er ikke nogen ny problemstilling, vi er kommet noget af vejen i forhold til at forbyde sprøjtegifte, men vi har udfordringer der. Nu er man i gang med at kortlægge vores drikkevand, og så må man se, hvad der er behov for at gøre.”

Kunne en ekspropriering af jorden ved boringerne, så man kan dyrke vandet, komme på tale?

”Jeg tør ikke udtale mig om noget så konkret, men det er i hvert fald ikke fremmed for os at passe på jorden omkring boringerne, men hvordan det præcist skal gøres, må vi vende tilbage på.”

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, efterlyser en plan for delmålet, der siger, at CO2-udledningen skal være reduceret med 50-54 pct. i 2025, når vi det?

”Det har vi jo aftalt med Folketingets partier. Vi har givet hinanden håndslag på, at vi skal leve op til målene. Rammen er der, og det er så vores ansvar at få den fyldt ud.”

Er det realistisk?

”Ja.”

Hvad er du mest ærgerlig over, at I ikke har nået endnu?

”Det ville da have været fedt, hvis vi var nået helt i mål allerede.”

Ministersekretæren har for længst været og banke på døren som tegn på, at interviewet skal stoppe.

Statsministeren skal videre til Haag, til endnu en krise.

 Artiklen er skrevet af Anne Sofie Kragh og er også publiceret i vores medlemsblad Natur & Miljø.

alt
Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm
Chefredaktør for Natur og Miljø