Forbuddet mod avl af mink udløb ved årsskiftet, og sidste uge ankom de første hundredvis af mink fra Norge til Thyholm i Jylland.

Den tidligere regering ønskede ikke at forlænge det midlertidige forbud mod minkproduktion, der har været siden corona-nedlukningen. Derfor har 13 danske minkavlere ønsket at genoptage erhvervet, dog under skrappere restriktioner grundet risiko for corona-smitte og mutation.

For den danske natur er den nye danske minkavl dog dårlige nyheder. Særligt for de områder, som ligger tæt på minkproduktionen, hvor nærringstoffer kan gøre livet svært for sjældne og truede arter af særligt planter, der har brug for nærringsfattig natur.

- Mink forurener via luften med for mange næringsstoffer, og vores natur er i forvejen voldsomt presset af en for stor næringsbelastning. Så man forurener yderligere en natur, der er i voldsom tilbagegang, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening og fortætter:

- Det er helt uforståeligt, at regeringen midt i en klima- og biodiversitetskrise giver et erhverv mulighed for at genopstå, der forurener natur, vandmiljø og klima. Vi skal i den stik modsatte retning. Mink hører ikke til i Danmark.

Længere væk fra mål om luftforurening

Stoppet for minkavl i Danmark betød ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet, at de danske udledninger af ammoniak faldt med seks procent i 2021. Et fald, der har forbedret naturen og biodiversiteten i nærheden af minkfarmene.

Danmark har over for EU forpligtiget sig til at nedbringe ammoniakudledningen med 24 procent i forhold til 1990, og det mål blev faktisk opfyldt på grund af nedlukningen.

Men nu er problemerne så tilbage, fortæller Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Han frygter, at minkproduktionen vokser sig stor igen:

- Hvis det sker, påfører vi os selv et nyt problem, og vi har overhovedet ikke brug for flere problemer i forhold til vores natur og biodiversitet, siger han.

Når der er særlige problemer med mink, skyldes det, at de er rovdyr, som spiser en meget proteinrig kost, som giver en høj ammoniakudledning sammenlignet med for eksempel svin og køer.

alt
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28
Foto: Dyrenes Beskyttelse

Iltsvind og fiskedød

Men det er ikke bare i forhold til naturen, at minkavl er dårligt nyt.

Gylle fra mink indeholder store mængder fosfor, som kan blive udvasket til vandløb, søer og fjorde, når den er spredt på landets marker.

Her kan den give til øget algevækst, der skader økosystemerne og skaber iltsvind og fiskedød.

- Derudover ved vi, at undslupne mink er til stor skade for biodiversiteten. De tømmer fuglereder for æg og unger, dræber høns og jager fisk, tudser, markmus og salamandre, siger Thyge Nygaard.

Øger CO2-udledning

Samtidig vil minkproduktionen bidrage til at øge den danske CO2-udledning i en tid, hvor vi har brug for at sænke den.

Pelsindustrien havde tidligere ifølge mediet Ingeniøren en udledning på 171.000 ton CO2 hvert år, eller hvad der svarer til cirka 71.500 personbilers årlige udledning.

En udledning, som nedlukningen altså har sparet klimaet for.

De første mink, som i sidste uge blev importeret til Danmark, var ifølge TV 2 Norge de sidste opdrætsmink overhovedet i Norge.

Landet besluttede at lukke for minkavl i 2019 efter at produktionen længe havde været under pres for at være uetisk og forurenende.