Har du ikke allerede sat kryds i kalenderen d. 18 til 20 maj, så kan du stadig nu at gøre det. For det er nemlig fra på torsdag, at Naturmødet i Hirtshals samler naturinteresserede til årets grønne topmøde.

Danmarks Naturfredningsforening er igen i år på naturmødet, hvor foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen er blandt åbningstalerne på den store scene.

Du kan også møde vores ”Back To Nature”-container, hvor du med virtual reality kan se, hvor vild naturen i Danmark kunne være. Kampagnen hedder ”Plads til det vilde”, og ved containeren kan du få en snak med os.

Eller kom og få en snak med os i vores telt, hvor der vil være debatter om alt lige fra havbrug til vild natur.

Her kan du også møde folk bag Naturninja.dk - DNs nye website for børnefamilier, undervisere og alle andre, der tager børnene i hånden og med ud i naturen.

Du kan også møde lokale ildsjæle og blive inviteret med i Danmarks største citizen science projekt: Naturtjek.

Kom og bliv inspireret til at opleve og hjælpe vores natur og udfordret på naturens fremtid. Få en snak med vores præsident Ella Maria Bisschop-Larsen og mange andre fra foreningen. Kom med til Naturmødet i Hirtshals den 18-20 maj.

Læs meget mere om Naturmødet på den officielle hjemmeside.

alt
Kasper Pihl Møller
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28