Naturen har alt for dårlige vilkår i planloven, som det er i dag. Det er hovedpointen i det høringssvar, som Danmarks Naturfredningsforening netop har sendt til Erhvervsminister Simon Kollerup (S). Ministeren har bedt om input til ”fremtidens planlov” som led i den planlagte evaluering af loven, der skal finde sted i 2020.

- Vi mener, at naturen har alt for ringe vilkår i planloven, som det er i dag. Det hænger simpelthen ikke sammen, med de udfordringer vi har på naturområdet, hvor bunker af rapporter på det seneste har slået entydigt fast, at der er akut brug for at styrke naturindsatsten, hvis vi vil bremse tabet af biodiversitet, fortæller Nina Larsen Saarnak, leder af lokale sager.

Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at naturen skrives ind som et formål i planloven, som kommunerne skal medvirke til at forbedre, når de planlægger. Samtidig bør planloven ændres, så det Grønne Danmarkskort styrkes.

Mere sammenhængene natur

- Man har allerede i dag det grønne Danmarkskort, hvor kommunerne skal udpege arealer, der vil kunne indgå i større sammenhængende naturområder. Men det virker simpelthen ikke godt nok på naturen, at tegne et kort, uden rent faktisk at gøre noget i virkeligheden. Derfor er der brug for helt klare mål for, hvad kortet skal biddrage med i den enkelte kommuner, og der er brug for, at staten følger op på, om det har den forventede effekt på naturen, siger Nina Larsen Saarnak.

Nye tal viser, at mere end 40 procent af de undersøgte danske arter er truede i større eller mindre grad. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening forslået en stor biodiversitets-plan for Danmark, hvor 20 procent af landarealet på sigt skal være naturzone.

- Vi mener, at fremtidens naturzoner er naturbeskyttelse og ikke en planlægningszone. Derfor foreslår vi, at kommunerne ikke kan kommuneplanlægge for naturzonerne, men at de skal respektere dem på samme måde som de EU-beskyttede Natura 2000 områder i dag, siger Nina Larsen Saarnak.

Mere hensyn til beskyttet natur

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der er brug for et bedre sammenspil mellem beskyttet natur og kommunernes planlægning. Det er nemlig sådan i dag, at der slet ikke skal tages hensyn til beskyttet natur i planlægningsprocessen.

- Vi ser mange eksempler på konflikter, fordi det først er i det øjeblik, der ansøges om byggeri på en grund omfattet af en lokalplan, at man vurderer, om det måske er nødvendigt at søge dispensation fra fx skovbyggelinjer eller søbeskyttelseslinjer. Det skaber nogle ærgerlige konflikter, som måske kunne være undgået, hvis naturbeskyttelsen og planlægningen tænkes bedre sammen tidligere i planlægningen, siger Nina Larsen Saarnak.

Styrket kystnærhedszone

Planlovens hensyn til kysten er langsomt udvandet gennem de seneste år. Det er problematisk, fordi fremtidens kyster er udsatte, siger Nina Larsen Saarnak. Ikke kun på grund af klimaforandringer, men også fordi kysterne er attraktive for endnu mere byvækst, sommerhuse og turisme, samtidig med at kysterne rummer noget af vores vildeste natur og største sammenhængende landskaber.

Derfor peger DN på, at fremtidens planlov skal styrke hensynet til kysterne – ikke yderligere afvikle det.

- Det bør ikke være op til den enkelte kommune om der tages hensyn til kysterne, og kystnærhedszonen bør ikke forringes yderligere. Desuden bør vi ikke planlægge endnu flere sommerhuse og turismebebyggelser, før de mange eksisterende muligheder er udnyttede. I stedet bør kommunerne få bedre muligheder for at planlægge for naturen i by- og sommerhusområder, siger Nina Larsen Saarnak.

Bedre regional planlægning

Hun understreger, at en kommende planlovsændring også bør styrke loven, så den i fremtiden er bedre rustet til at håndtere løsning på problemer omkring natur, miljø, klima og byvækst, som rækker ud over kommunegrænserne.

- Det nytter ikke, at kommuner fx kan flytte problemer omkring oversvømmelse rundt til hinanden. Eller at alle kommuner planlægger flere nye byområder, tårnhøje bygninger, storcentre, feriecentre osv. uden reelt at vurdere, hvad der er behov for i et regionalt perspektiv, og uden at afveje de samlede effekter på natur, miljø og klima. Det er vores land for lille til, og udfordringerne på natur og klimaområdet for store, siger Nina Larsen Saarnak.

Under understreger, at der bør ske en styrkelse af planlægningen og afvejningen af interesser på et regionalt niveau. Det gælder også i hovedstadsområdet hvor Fingerplanen bør styrkes, så byvæksten koordineres bedre og stationsnærhedsprincippet styrkes.

Du kan læse det fulde høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening her:

alt
Nina Larsen Saarnak
Leder lokale klagesager
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 38
  • Om forfatter

    Kommuneplaner, lokalplaner, klimatilpasning

Danmarks Naturfredningsforening vil styrke planloven inden for følgende områder:

  1. Planloven som generelt værktøj til at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen i lyset af klimakrise og biodiversitetskrise, gennem et udvalgsarbejde for gentænkning og opdatering af planloven til fremtidens udfordringer
  2. Lovens formål, så det bedre afspejler fremtidens behov – herunder håndtering af klimakrisen og biodiversitetskrisen
  3. Statens rolle i planlægningen gennem udvidelse af statslige interesser i kommuneplanlægningen, indsigelsespligten, og forbedring af Landsplanredegørelsen
  4. Regionale interesser i planlægningen, herunder særligt planlægningen i Hovedstadsområdet samt planlægningen for natur, klima og byvækst i hele landet
  5. Hensynet til kysten og kystnærhedszonen
  6. Planlægningen i det åbne land, herunder nye muligheder for udviklingsplaner og multifunktionel planlægning, energiplanlægning, planlægning for natur og landskabshensyn
  7. Planlægningen for miljø og natur i byer og sommerhusområder
  8. Planlægningens samspil med beskyttelsen af natur i planområderne
  9. Borgere og organisationers adgang til høring og klage