Naturfredningsforening vil holde et vågent øje med ny planlægning

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har netop fremsat en ændret planlov til behandling i Folketinget. Loven giver blandt andet lempelige krav for byggeri i kystnærhedszonen, der beskytter landskabet fra vandkanten og 3000 meter ind i landet og pålægger kommunerne at tage særlige hensyn i planlægningen her.

- Vi mener ikke, at der er behov for at udvande den beskyttelse af de kystnære områder, som der er i dag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

- Det største byggepres er langs kysterne, så derfor er vi naturligvis bekymrede over, at man vælger at lempe på beskyttelsen her. Men hvor galt det vil gå, ser vi først, når kommunerne går i gang med planlægningen, og vi vil holde øje med, at det ikke foregår i områder med værdifuld natur og landskaber.

Samtidig er der i loven indskrevet en forsøgsordning for kystbyggeri med 0 til 15 nye projekter. Der skal være enighed blandt forligsparterne bag aftalen, der består af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, før byggemulighederne kan udnyttes.

- Vi havde gerne set, at man havde evalueret de første forsøgsprojekter, før man giver mulighed for at sætte nye i søen. Derfor appellerer vi til, at forligspartierne står vagt om de danske kyster også fremadrettet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Nyt grønt Danmarkskort
Ella Maria Bisschop-Larsen glæder sig til gengæld over, at der efter pres fra blandt andet de konservative er kommet liv i planerne om et grønt Danmarkskort

- Danmark har ikke blot noget af det mindste naturareal i Europa, men også noget af den mest fattige natur. Derfor er vi glade for, at der med et nyt grønt Danmarkskort bliver krav til kommunerne om at planlægge et grønt netværk så vi på tværs af kommunegrænser kan få skabt nogle sammenhængende naturområder. Det er hårdt tiltrængt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Mere byggeri i det åbne land og Hovedstadens grønne kiler
Men selvom den nye lov indeholder gode elementer, så er der tale om et opgør med planlægning som redskab til at få skabt bedre sammenhængskraft. Loven betyder blandt andet at landzonereglerne ændres, så både boliger og erhverv fremover kan udvide eksisterende bygninger med op til 500 m2 uden at søge tilladelse.

- Vi er kede af, at kommunerne mister et vigtigt redskab til at planlægge for udviklingen. Og borgerne mister den nuværende ret til at blive hørt og kunne klage over uønsket udviklingen nær deres eget hjem. Vi mener, at kommunerne får ringere mulighed for at skabe attraktive og naturnære boligområder, hvor folk gerne vil flytte hen og bo, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Særlig grelt er det, at politikerne ikke har undtaget Hovedstadens grønne kiler fra liberaliseringen, så erhverv også kan udvide her uden tilladelse. Det ligner med andre ord et opgør med den kanoniserede Fingerplan, der ellers er verdenskendt for at sikre borger i hovedstaden adgang til grønne kiler og åbne landskaber mellem byens fingre.

Svært at sikre åbne landskaber
Samtidig udgør de liberaliserede landzoneregler særligt en trussel for de værdifulde landskaber i Hovedstadsområdet og nær de større byer. Her er det i forvejen svært at sikre landskabsværdierne, fordi byggelysten er stor.

- Når små boliger kan nedrives og erstattes af 500 m2 kæmpeboliger uden forudgående tilladelse, gør man det nærmest umuligt for kommunerne at sikre de åbne landskaber her, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Lovforslaget indeholder samtidig mulighed for at kommunerne kan udlægge 6000 nye sommerhusgrunde - mod at udtage 5000 eksisterende grunde i kystnærhedszonen.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at de 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde og de 15.000 sommerhuse der allerede er til salg i Danmark taler et tydeligt sprog om, at der ikke er behov for at åbne for endnu mere sommerhusbyggeri ved kysterne.