Naturvenner kræver politisk handling efter rapport om massivt iltsvind

Rigtig mange steder i Danmark gisper fisk, søstjerner og andre bunddyr efter vejret. For mange danske fjorde og kystområder er i år massivt plaget af iltsvind, og det er startet tidligere og er mere intenst end sidste år. Det er konklusioneni den rapport om iltsvind, som Aarhus Universitet netop har offentliggjort. De mange iltsvind skader havnaturen, og risikerer i sidste ende at lægge hele havområder døde.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder udviklingen for en bombe under det danske havmiljø:

- Jeg er dybt bekymret over den udvikling, som vi ser i vores havnatur netop nu. Iltsvind kvæler livet i særligt vores kystnære vande, og det er en konsekvens af, at der bliver udledt alt for meget kvælstof til vores vandmiljø. Politikerne på Christiansborg bliver nødt til at tage det her meget meget seriøst, siger Maria Reumert Gjerding.

Iltsvind opstår, når algeopblomstring suger ilten ud af vandet, og det kan i sidste ende resultere i dødelig frigivelse af svovlbrinte, som slår alt liv i de ramte områder ihjel. Kraftigt iltsvind betyder, at der er under to milligram ilt per liter vand, og det er meget alvorligt for livet i havet. Uden ilt vil fisk, havplanter og bunddyr som muslinger, snegle og søstjerner dø.

Rapporten viser, at der rigtig mange steder – særligt i det sydlige Lillebælt og i flere af de sydøstjyske fjorde – i august måned har været målt kraftige iltsvind. Kraftigt blæsevejr kan tilføre ilt til de ramte områder, men hvis det ikke kommer i efteråret, så kan tilstanden i de ramte områder blive endnu værre.

- Iltsvindet er slemt i år, men den egentlige katastrofe er, at det ikke er usædvanligt mere, at de her massive iltsvind hærger i Danmark. De er blevet en uønsket sommergæst, der år efter år plager de danske fjorde og kyster, og ofte bliver hængende til langt ind i efteråret, siger Maria Reumert Gjerding.

Der er i år flere meldinger - fra blandt andet Danmarks Sporstfiskerforbund - om særligt meget algevækst i år, og havbunden og naturen er smurt ind i såkaldt fedtemøg.

Kvælstofudledning må nedbringes

Årsagen til, at iltsvind opstår, er, at der bliver udledt for mange nærringstoffer til vandmiljøet. Derfor har der fra politisk side i mange år været et fokus på at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof, som er klart den største årsag til udledningen af næringsstoffer. Men indsatsen har slået fejl, på trods af at det flere gange er besluttet politisk at nedbringe den.

For at Danmark kan leve op til EU's miljømål og god økologisk tilstand i de danske vandområder, så har Aarhus Universitet vurderet, at udledningen skal nedbringes til godt minimum 38.000 tons/år, men de sidste 10 år har den ligget stabil omkring 60.000 tons om året.

- Politikerne har svigtet fatalt i forhold til at regulere udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø. Lige siden den tidligere Venstre-regering med landbrugspakken i 2016 gav landbruget lov til at udbringe mere gylle og gødning, så har vi advaret om konsekvenserne. Nu kan vi desværre se det ske, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Det er ikke landbruget og den enkelte landmand, der svigter her – de agerer blot efter reglerne. Det er politikerne, der har svigtet, ladet stå til og er berøringsangste i forhold til at indføre miljøbeskyttelsesregler, som rent faktisk virker. For kvælstofudledningen er ikke nedbragt, på trods af et utal af politiske aftaler og gode intentioner. Det må være slut nu – der bør gribes ind, siger Maria Reumert Gjerding.

Den nye rapport kan læses her på Aarhus Universitets hjemmeside.