At omlægge næsten en tredjedel af Danmarks landarealer til beskyttet natur kan lyde af temmelig meget. Ud fra et groft skøn svarer det til cirka halvdelen af Jylland. Eller samtlige danske øer inklusive Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.

Men det er langtfra umuligt. Det vurderer en ekspertgruppe under Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, på Aarhus Universitet, som Naturfredningsforeningen sidste år bad om at undersøge, hvad det rent faktisk kræver.

Centret udgav i efteråret 2022 en rapport, hvor de oplister to forskellige scenarier, der når frem til nogenlunde samme resultat. Nemlig at cirka halvdelen af de 30 pct. kan findes i eksisterende statsejede naturområder, gammel naturskov og beskyttede naturtyper. Det er f.eks. Natura 2000-områder og områder, der hører under § 3 i naturbeskyttelsesloven. Og så skal landbrugsproduktionen stoppes på 100.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorder – et mål, der allerede er vedtaget.

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Den anden halvdel skal tages fra områder, hvor der i dag er intensivt landbrug og skovbrug.

Mens den første halvdel formentlig kan gennemføres uden de helt store omkostninger, må den anden halvdel forventes at medføre store omkostninger – primært i form af erstatninger til landmænd og skovejere, påpeger DCE-rapporten.

Men hvad vil det helt præcis sige at omlægge arealer til beskyttet natur?

- Det handler om at give naturen plads til at folde sig ud uden menneskelig indblanding. Essensen i al naturbeskyttelse er derfor, at man holder op med at producere noget på de beskyttede arealer. Man flytter sig fra et produktionsperspektiv til et naturperspektiv, forklarer Rasmus Ejrnæs, der er professor ved Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, og medforfatter til DCE-rapporten.

En af de bekymringer, der er blevet rejst i forbindelse med naturnationalparkerne, er risikoen for, at strenge beskyttelsesforanstaltninger uden nogen form for vedligeholdelse eller aktiv forvaltning vil resultere i vild vækst og kratskov.

Læs også: 5 eksempler: Sådan arbejder vi for mere plads til naturen

- Men, siger Rasmus Ejrnæs, der er en bred anerkendelse af, at der kan være behov for at genoprette nogle af de naturlige processer eller økologiske betingelser, som vi mennesker har kompromitteret, med henblik på at naturen kan få lov at være vild. Og her tænker jeg på naturlig hydrologi (bevægelse af vand over jorden, red.) og naturlig kystdynamik. Altså med oversvømmelser, sandflugt og erosion – og så store græssende dyr. Alle de forstyrrende processer vil betyde, at der nok vil være træer og buske de fleste steder, men der vil også være lys.

Rasmus Ejrnæs understreger, at naturgenopretning ikke er noget, der sker af sig selv. Og det vil helt sikkert møde modstand.

- Der vil selvfølgelig komme diskussioner. Det involverer jo mange følelser. Men hvornår er der nogensinde sket en forandringsproces i et samfund, uden det har skabt følelser og bølgegange? Det gjorde Øresundsbroen og Storebæltsbroen også, men det holdt jo ikke politikerne tilbage. Så det er noget mærkeligt noget, at de følelser, der kommer omkring vildere natur, betyder, at politikerne beslutter sig for næsten ikke at gøre noget. Det er jo for fanden dem, der skal være de voksne. De skal sige, at det er den her vej, vi vil. Og ja, vi skal have en offentlig debat og en samtale undervejs, men vi vil stadig den her vej.

Læs hele temaet om vild natur i Natur og Miljø

Temaet er skrevet af Maja Plesner  og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i september 2023.

 Modtag Natur og Miljø i din postkasse

- og støt samtidig en god sag