Den danske naturbeskyttelse er i praksis mange steder så ringe, at det formegentlig slet ikke kan betragtes som naturbeskyttelse. Samtidig er biodiversiteten forsat under stort pres i Danmark, og de nuværende indsatser utilstrækkelige.

Det er nogle af konklusionerne i Biodiversitetsrådets første rapport, der netop er udkommet.

Ifølge rådet kan højst 2,3 procent af naturen på land med sikkerhed betragtes som beskyttet. På havet drejer det sig om 12 procent, hvoraf en stor del faktisk ikke er beskyttet endnu. Det skal sammenlignes med, at EU har et mål om 30 procent beskyttet natur både på land og på havet – heraf 10 procent strengt beskyttet.

Læs mere:  Rapport: Den danske natur er stadig i stor krise

Et vink med en vognstang

Ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, er rapporten et klart signal om, at naturbeskyttelsen i Danmark er alt for ringe:

- Rapporten viser med alt tydelighed, at Danmark halter gevaldigt bagefter, når det handler om naturbeskyttelse og naturgenopretning, siger hun.

I de senere år har der ifølge Maria Reumert Gjerding været flere gode politiske aftaler om eksempelvis mere urørt skov og naturnationalparker, hvor naturen får lov at udvikle sig uden produktionsmæssige hensyn.

Alligevel taler den nye rapport sit eget tydelige sprog: De senere års naturindsats er langt fra nok til at vende tabet af biodiversitet i Danmark, lyder det.

- Det er et vink med en vognstang til politikerne på Christiansborg om, at naturbeskyttelsen i Danmark skal op i et helt andet gear, hvis vi skal gøre os nogle reelle forventninger om at vende tabet af biodiversitet.

Førende forskere på området

Rapporten er lavet af nogle af Danmarks førerende forskere på området, som er blevet udvalgt til at sidde i Biodiversitetsrådet. Et råd, der blev nedsat efter den store politiske naturaftale i 2020.

Rådet slår i rapporten fast, at hvis tilbagegangen i den danske natur skal vendes, så er der behov en naturlov med klare mål og indsatser for den danske natur.

Og ifølge Maria Reumert Gjerding er det positivt, at rådet understreger behovet for en lov for naturen – nøjagtig som vi har det på klimaområdet med en klimalov.

- Det er helt afgørende, hvis vi skal gøres os forhåbninger om at vende tabet af biodiversitet, siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun understreger, at valgkampen har vist, at der er et bredt flertal for at sætte bindende mål for naturen i Danmark.

Samtidig har partier fra begge sider af Folketinget bakket op om en naturlov, mens statsminister Mette Frederiksen selv har opfordret til, at det skal tages med som en del af, hvad en ny regering skal gå i gang med.

- Det er politisk set et stort grønt fremskridt, vi har været vidne til, og nu ser vi frem mod den konkrete politiske implementering og reel handling, siger Maria Reumert Gjerding.

DN: En falliterklæring

Biodiversitetsrådet peger samtidig på, at de officielle danske tal for beskyttet natur, som den danske stat indrapporterer til EU og FN, i realiteten ikke dækker over beskyttet natur.

Rapporten viser at ca. 44 procent af vores beskyttede Natura 2000-områder på land i virkeligheden er landbrug, skovbrug eller bebyggelse mv. uden et nævneværdigt naturindhold.

Tilsvarende er en stor del af den officielt beskyttede havnatur udsat for ødelæggende fiskeri med bundslæbende redskaber.

- Danmark ligger i forvejen i bund i EU, når det gælder andelen af beskyttet natur. Hvis man så indregner, at en del af naturbeskyttelsen i virkeligheden er pumpet kunstigt op, så står det altså helt horribelt til, siger Maria Reumert Gjerding.

- Det er en falliterklæring, at vi et rigt land som Danmark ikke har formået at beskytte vores natur bedre til gavn for nuværende og kommende generationer.

Rapporten kan læses på Biodiversitetsrådets hjemmeside.

alt
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28

Rapportens konklusioner:

  • Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er forsat under stort pres i Danmark.
  • De igangsatte biodiversitetsindsatser, herunder indsatserne i natur- og biodiversitetspakken, vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men er utilstrækkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang.
  • Biodiversitetsrådet estimerer, at højst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed kan siges at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder, imens yderligere 5,3 % kræver en nøjere vurdering af de enkelte områder. Ingen landarealer kan for nuværende med sikkerhed siges at opfylde kravene til at være strengt beskyttet, men op mod 2,3 % af landarealet kan potentielt komme i betragtning.
  • For havet kan højst 12 % med sikkerhed betragtes som beskyttet og højst 4,1 % som strengt beskyttet. Danmark er således meget langt fra arealmålsætningerne i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 om 30 % beskyttet natur, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet.
  • Hvis man vil sikre fremgang i biodiversiteten, kræver det, at arealer, der i øjeblikket anvendes til bl.a. landbrug, skovbrug og fiskeri, målrettet og permanent omlægges til natur.

Læs mere i rapporten her.

Du kan også skrive under for en naturlov

Hjælp os med at holde politikerne op på, at de bør lave en ny naturlov.

En naturlov skal sikre mere beskyttet natur, genoprettelse af ødelagte naturområder og en redningsplan for vores truede arter.