Ny havplan skuffer: - Afspejler på ingen måde havets dybe krise
Aftalen om havplanen viser ikke vejen ud af den dybe krise, som det danske hav står i. 10 pct. urørt hav og trawlfrie havområder peger dog i den rigtig retning, mener DN.
Regeringen har netop indgået en aftale med Folketingets partier om Danmarks første havplan.
Men den løser desværre ikke havets krise, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Regeringens havplan afspejler på ingen måde alvoren i den dybe krise, der har ramt det danske hav med store ødelagte områder og forsvundne fisk, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Partierne udenfor regeringen er lykkes med at hæve regeringens meget lave ambitioner for naturbeskyttelse. Men det er vigtigt, at arbejdet for en stærkere beskyttelse og genopretning af havnaturen fortsætter de kommende år og ikke stopper med aftalen her.
Pres fra andre sider
Flere af partierne udenfor regeringen har presset på for at hæve ambitionerne for strengt beskyttede havområder i Danmark.
Ifølge aftalen om havplanen skal 10 procent af det danske hav være strengt beskyttet i 2030. Den beslutning vækker til gengæld stor glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er utrolig vigtigt, at partierne udenfor regeringen har presset på for, at 10 procent af det danske hav nu bliver strengt beskyttet. Det har Danmarks Naturfredningsforening kæmpet hårdt for, og vi glæder os over beslutningen, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Det bør dog træde i kraft meget hurtigere og beskytte mod alle aktiviteter. Men nu kan arbejdet med at udpege vores værdifulde naturområder under havoverfladen gå i gang, og det er godt for vores kriseramte hav.
I følge aftalen om havplanen må man i beskyttede havområder fortsat fjerne de livgivende muslinger og andet havnatur med tunge bundslæbende fiskeredskaber. Her har en muslingeskraber været forbi.
Ifølge aftalen om havplanen skal i alt 30 procent af det danske havareal være beskyttet hav.
Men det er kun i de 10 procent strengt beskyttet hav, at skadeligt fiskeri som bundtrawl og muslingeskab bliver forbudt.
I de resterende 20 procent såkaldte beskyttet hav kan fiskeriet fortsætte. Det giver ingen mening, mener præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er hovedrystende, at havplanen tillader fiskeri med bundslæbende redskaber og andre skadelige aktiviteter i de fleste 20 procent beskyttede havområder. Det bør laves om, så vores havbund og havnatur som minimum får fred for blandt andet ødelæggende bundtrawl og muslingeskrab i det, vi kalder beskyttet hav, lyder det fra Maria Reumert Gjerding.
Trawlfrie områder
Partierne udenfor regeringen har fået med i havplanen, at der skal udlægges flere trawlfrie havområder i Danmark, og det er godt, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Vores havnatur og fiskebestande har brug for store sammenhængende områder, hvor der ikke bliver fisket med skadelige redskaber som bundtrawl og muslingeskrab. De trawlfrie havområder, der er kommet med i havplanen, bør være første skridt til at få gennemført et trawlfrit Bælthav, som det tidligere er blevet besluttet, siger Maria Reumert Gjerding.
Ifølge aftalen om havplanen skal den være såkaldt økosystembaseret. Det vil sige, at de samlede aktiviteter skal holdes indenfor havets bæreevne, hvilket havplanen ikke gør nu.
- Når havplanen bliver genbesøgt næste år, er det vigtigt, at man indarbejder ny viden og retter havplanen til, så den bliver økosystembaseret, som loven kræver, siger Maria Reumert Gjerding.
