Det er ikke så meget det, der står i det nye skovprogram, der er problemet - det er alt det, der ikke står der. Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening efter offentliggørelsen af regeringens nye skovprogram. Programmet udstikker rammerne for Danmarks skovpolitiske indsatser det kommende årti.

- Det er godt, at regeringen anerkender skovenes værdi, når det kommer til at sikre den biologiske mangfoldighed og til at lagre og optage CO2. Det kræver bare meget større indsatser end dem, regeringen lægger op til, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Urørt skov

De væsentligste indsatser i skovprogrammet er at udlægge urørt skov, så Danmark i alt får 23.000 ha. skov, der skal gavne biodiversiteten. Her peger forskerne på i alt 75.000 ha som et absolut minimum for at opfylde 2020-målet om at vende nedgang for biodiversiteten til fremgang. Danmarks totale skovareal er på 625.000 ha. hvoraf de 70 procent er private skove.

- Og netop i de private skove finder vi i dag den højeste biodiversitet. Derfor bør regeringen jo inddrage de skove. Desuden er den politiske ambition særdeles uambitiøs, faktisk handler målet blot om at fastholde det eksisterende niveau af skov - 10 procent - med en vis binding til biodiversitetsformål, siger Maria Reumert Gjerding.

Det mål gør, at Danmark ikke lever op til de internationale forpligtelser på naturområdet. Derfor havde en opgradering af omfanget og en opstramning af naturkvaliteten været på sin plads, mener foreningen. Desuden efterlyser DN en kortlægning af naturperlerne i de private skove og en efterfølgende forhandling med skovejerne om en beskyttelse af disse vigtige områder.

Skovrejsning

Det går også alt for langsomt med skovrejsningen, mener foreningen. De seneste 15 år er der årligt kommet 3.300 hektar ny skov til, men det er for lidt til at nå det politiske mål om at skove skal dække 20-25 procent af Danmarks areal før 2100.

- Nye skove giver ikke her og nu større biodiversitet, men nye skove er med til at beskytte vores grundvand, give befolkningen bedre adgang til naturen, og træerne er et fantastisk redskab i forhold til klimaet. Derfor havde vi gerne set et højere tempo i skovrejsningen, siger Maria Reumert Gjerding.

En skov lagrer væsentlig mere CO2 end landbrugsjord og kan binde op mod 10 ton CO2 årligt per hektar i sine første 100 leveår.

Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at skovprogrammet også indeholder gode pejlemærker og vil presse politikerne for at følge op med konkrete indsatser for naturen og klimaet.

Foreningen er selv kommet med sit bud på en ambitiøs plan for skovene og foreslår blandt andet, at 20 procent af landets skovareal i 2030 skal ligge urørt af produktion, og der skal sikres mindst 20 store, dynamiske skovlandskaber på over 1000 hektar. Læs mere her

Biodiversitet

Over 40 procent af de arter, der er truede af udryddelse, lever kun i skov, mens yderligere 20 procent af dem, er tilknyttet skovene.

Stat og kommuner kan uden sværdslag med øvrige lodsejere sikre deres biologisk set mest værdifulde skove fra i morgen.

I Danmark er alle ti typer af EU beskyttet skovnatur stærkt stærkt ugunstig bevaringsstatus, hvilket betyder, at de ikke vil klarer sig som varierede økosystemer med alle de tilhørende arter fremover uden en ekstrem indsats.

Læs mere her

Skovprogram

Det nye skovprogram afløser Danmarks tidligere skovprogram fra 2002. Programmet indeholder to langsigtede mål om mere skov og om natur og biodiversitet i skov, en ny vision, nye strategiske pejlemærker og flere allerede finansierede konkrete handlinger.

Læs det nye skovprogram her