Landbrugsjorder, haver, ubebyggede grunde. Fremover skal alt kunne kystsikres, ligegyldigt om der er behov eller ej.

Lodsejeren får også frit valg til at vælge metode, ligesom han ikke behøver tage hensyn til naturen eller landskabet.

Det hensyn er nemlig slettet i forslaget til ændring af kystbeskyttelsesloven og puttet ind under en paragraf om tekniske anlæg.

Kysterne som slagmark

- Regeringen gør igen kysterne til en slagmark. Først ville de bygge på dem, og nu skal man kunne smide hvad som helst, hvor som helst på strandene. Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form har politikerne helt sluppet tøjlerne og ansvaret for vores fineste fælleseje. Det er uacceptabelt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen fik for kun få år siden forhindret et forslag om at reducere strandbeskyttelsen markant. Men nu er den altså gal igen.

Kysterne er fælleseje

Det er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der står bag det nye lovforslag om ændring af kystbeskyttelsen. Gennemføres forslaget, vil det begrænse almenhedens interesser markant til fordel for den enkelte grundejers interesser.

Desuden fjerner lovforslaget også det armslængdeprincip, der hidtil har eksisteret. Det sker idet, det tidligere har været Kystdirektoratet, der har truffet den endelige afgørelse om, hvorvidt et område skulle kystsikres.

Fremover vil det være landets omkring 80 kystkommuner, som skal foretage lovens afvejninger, men dybest set er lovforslaget udformet sådan, at det i virkeligheden helt er op til den enkelte grundejer at smide skærver eller murbrokker på strandene.

Danskerne har talt

Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget er langt mere vidtgående end det, politikerne oprindeligt havde aftalt og opfordrer til, at politikerne vejer hensynet til samfundets interesser over den enkelte grundejeres.

Og foreningen understreger, at vores kystnatur og kystlandskaber i allerhøjeste grad er af fælles interesse.

- Lad mig minde politikerne om, at danskerne meget meget klart har sagt, at de vil have vores kyster frie og ubebyggede. Vi opfordrer på det kraftigste forligspartierne bag lovforslaget til at nærlæse den oprindelige aftale endnu engang. Der kan ikke være politisk interesse i bare give los for det, der kan blive Danmarks historiens største anlægsprojekt på vores strande, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

alt
Tine Gjerløv
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (uddrag)

Det foreslås, at bestemmelsen i kystbeskyttelsesloven om formålet med kystbeskyttelse konkret revideres på følgende punkter;

  1. For at sikre sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven justeres formålet med kystbeskyttelse til at reducere risikoen for skader som følge af oversvømmelser eller erosion.
  2. 25-års kriteriet udgår som et selvstændigt kriterium i forbindelse med afvejning af hensyn og vurderingen i den konkrete sag.
  3. Beskyttelsessubjektet udvides, så det fremover vil være muligt at kystbeskytte ubebyggede arealer. Det kunne f.eks. være landbrugsarealer og haver.
  4. Økonomiske hensyn om etablering af den mest omkostningseffektive løsning udgår for projekter, hvor en grundejer ønsker at beskytte sin egen ejendom. Hensynet er fortsat relevant for kommunale projekter efter lovens kap 1a, hvor grundejere kan pålægges at bidrage økonomisk til den fælles løsning.
  5. Der skal fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige kvalitet, men hvor der er flere mulige løsninger, skal grundejeren have valgfrihed. Det er dog fortsat vigtigt, at en løsning ikke medfører en uønsket negativ påvirkning af nabostrækninger.
  6. Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse udgår som selvstændige hensyn og kan indgå i relevant omfang under 5).