Spredt ud i det store opdyrkede landbrugsland ligger små oaser af natur. Det er de sidste rester af levesteder for bier, gulspurve, ildere og mange andre af agerlandets arter. Derfor er de områder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Men en evaluering fra Miljøstyrelsen viser, at alt for mange kommuner ikke løfter ansvaret for den værdifulde natur og den derfor ubemærket risikerer at forsvinde. Det er et alvorligt svigt og kommunerne skal igang, mener DN:

- Det er for slapt. De kommunale politikere har ansvaret for den beskyttede natur, og det er uacceptabelt, at det ansvar ikke bliver løftet. Vi står midt i en enorm krise for biodiversiteten og den krise har de kommunale politikere i høj grad et ansvar for at løse, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

For at sikre §naturen mod opdyrkning, pløjning, gødskning eller dræning skal den registereres. Derfor fik kommunerne for fem år siden til opgave at gennemgå alle deres §3 beskyttede naturområder inden 2025. Men en midtvejsanalyse viser, at en række kommuner hverken er helt eller halvt i mål.

For eksempel har Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner kun tjekket tre - fire procent af deres naturområder. Selv de kommuner, der eller bruger naturen i deres branding af kommunen, halter bagud. Således har "Naturkommunen Hjørring" kun tjekket 21 procent, mens "Naturens Rige" - nemlig Ringkøbing Skjern Kommune efter fem år kun nået igennem 17 procent af deres naturområder.

KL & minister må på banen

I den anden ende ligger fx Syddjurs, Solrød, Nyborg og Lejre Kommuner, der har fuldendt registreringen og derved sikret deres naturområder bedre. Det er vigtigt. Den seneste opgørelse over truede arter i Danmark viser, at sjældne arter og tidligere mere almindelige arter går stærkt tilbage, fordi de mangler levesteder og føde i landbrugslandet fx viber, agerhøne, harer og lærker.

- Jeg opfordrer derfor nu indtrængende kommunerne til at løfte opgaven og få registret naturen, så den bliver ordentligt beskyttet. Jeg opfordrer også Kommunernes Landsforening til at presse på, så deres medlemmer kommer i gang. Det er en hasteopgave fordi, vi står i den alvorlige situation, at naturen i Danmark er i en særlig alvorlig krise, lyder det fra DN præsidenten.

Foreningen vil samtidig gennem sine lokale foreninger og pladser i kommunernes Grønne Råd presse på for nu at få naturen registreret og dermed beskyttet bedre. Men opgaven er så vigtig, at også miljøminister Lea Wermelin bør på banen, mener Maria Reumert Gjerding.

- Miljøministeren må sikre, at de kommuner, der ikke opfylder deres forpligtelser bør stå til regnskab for den mangelfulde opfyldelse og sørge for, at der bliver rettet op på situationen. Ellers står vi med en stærkt forringet naturbeskyttelse, sier Reumert Gjerding.

Når det kommer til beskyttet natur ligger Danmark helt i bund i EU. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at få udpeget mere beskyttet natur og sikre en reel beskyttelse, i den natur, vi har. Foreningen arbejder for flere urørte skove og naturområder, hvor naturen får førsteret og på at sikre naturen i landbrugslandet, der udgør godt 60 procent af Danmarks areal.

Om § 3-beskyttelsen

Beskyttelsen efter § 3 går ud på, at tilstanden ikke må ændres for søer større end 100 m2, udpegede vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. De § 3-beskyttede naturområder omfatter ca.10 % af Danmarks areal fordelt på omkring 300.000 registrerede arealer. Beskyttelsen er et vigtigt bidrag til at sikre naturområderne, arternes levesteder og et økologisk funktionelt netværk af natur. Beskyttelsen bidrager også væsentligt til at sikre varierede og smukke landskaber samt befolkningens mulighed for at opleve natur overalt i landet. Læs mere om §3 naturen her