Overalt lyser mælkebøtterne smukt gult
Det er en de arter, som vi alle ville elske, hvis de var sjældne. Mælkebøtterne er dog meget almindelige og hårdføre.Mælkebøtter er en fler-årig plante i kurveblomst-familien, og faktisk er det ikke én art, men mange småarter, som det er meget svært for almindelige mennesker at kende fra hinanden.
Mælkebøtten er en af de mest almindelige planter i Danmark, og den findes alle vegne. Der er over 375 småarter alene i Danmark.
I foråret er vejkanter og græsplæner tit helt gule af de smukke gule blomster, der står som små sole i det grønne græs.
Men mælkebøtten er nu ikke så nyttesløs, som mange tror.
Tiltrækkende blomst
Mælkebøttens gule blomster tiltrækker et mylder af forskellige insekter.
Mælkebøttens kurveblomster har masser af nektar og pollen, og den gule farve tiltrækker sommerfugle, honningbier, humlebier og biller.
Sæt jer tæt på mælkebøtterne og følg med i, hvem der besøger blomsterne.
Myter om mælkebøtter
- Hvis børn leger med mælkebøtter, bliver de smittet med fnat.
- Heste, der græsser, hvor der er mange mælkebøtter, får ikke hoste.
- Spis en mælkebøtte en mandag eller torsdag, og du vil altid være sund.
- Hvis du hænger en mælkebøtterod om halsen, bliver du kureret for rindende øjne.
- Vask dig med mælkebøttesaft, og du bliver uimodståelig.
Gummi og kaffeerstatning
Mælkebøtte-rødder blev ristet og brugt i kaffeerstatning under 2. Verdenskrig, men nogen succes blev det aldrig. Det blev i stedet mælkebøttens slægtning cikorie, der lagde rødder til den "falske" kaffe.
Alle dele af planten rummer en hvid, mælkeagtig, latexholdig saft - deraf også navnet mælkebøtte.
Latex bruges til gummi, og under 2. Verdenskrig forsøgte både russere og amerikanere sig også med gummiproduktion af mælkebøtter, men produktionen var besværlig, fordi den klistrede saft størknede og stivnede alt for hurtigt.
Det har tyske forskere løst ved hjælp af genteknologi, og man har nu produceret de første bildæk af taraxagum, som mælkebøtte-gummiet hedder efter det latinske navn for mælkebøtte taraxacum officinalis.
Lægeplante
Taraxacum kommer af det græske ”taraxis”, der er navnet på en øjensygdom, som mælkebøtten blev brugt imod i den græske oldtid. Officinalis er den latinske betegnelse for lægeplante.
I middelalderen behandlede munkene gulsot med mælkebøtte-saft. Munkene smurte også saften på vorter og fregner for at få dem til at forsvinde.
Rødder fra mælkebøtte brugte man mod nyrelidelser, diarré og sure opstød. Om det hjælper er nok tvivlsomt, men mælkebøtterne er også kendt som et stærkt vanddrivende lægemiddel. På fransk kaldes den ”pis-en-lit” (tis i sengen). Den bør ikke spises sent om aftenen.
Kan spises og drikkes
De små nye mælkebøtteblade er sunde og rigtig gode i salater.
I Frankrig spiser man for eksempel masser af mælkebøtteblade. De minder lidt om rucola og julesalat med en bitter smag, og det er derfor en god ide at blande dem med for eksempel små spinatblade.
Blomsten kan bruges til både saft, vin og marmelade.
Kært barn har mange navne
Navnet mælkebøtte stammer fra den hvide saft, der siver ud, når man plukker blomsten eller bladene.
Saften kan virke lindrende, hvis I bliver brændt af en brændenælde, men husk at saften giver brune pletter på både huden og tøjet, når den tørrer ind.
Mælkebøtten har historisk haft mange navne forskellige steder i Danmark: munkekrone, havekål, præstekrone, munkehat, hundehat, fransk salat, svinekål, loppeurt, luseblomst, troldkoneblomst, fandens sugepatte, løvetand, koblomme, troldkællingemælk, troldemælk, harekål, løvetunge og fandens mælkebøtte.
"Løvetand" kommer fra gammelfransk dent-de-lion, der bogstaveligt oversat betyder "tand-af-løve". Det navn stammer fra de "tandede" blade.
På engelsk hedder mælkebøtte dandelion, en engelsk udgave af det franske dent-de-lion.
Min datter har siden børnehaven kaldt mælkebøtterne for måneblomster, når de står runde med fnuglette frø, som er parate til at blive pustet ud i verden.
Det synes jeg er meget poetisk, og man må gerne puste med måneblomstfrø i min have.
Mælkebøttekranse
I kan flette lange ranker eller kranse af mælkebøtteblomster. Læg et par blomster ved siden af hinanden. Læg derefter en blomst på tværs af de første og sno den om stilkene. Stram til og gå videre med den næste blomst.
I Børnenes Rekordbog har der været en rekord på en mælkebøtteranke på 154,7 meter.
Hvis I vil have en krans til håret, flettes stænglerne fra de sidste blomster forsigtigt ind i de første, når ranken er lang nok.
Mælkebøttetrompet
Af mælkebøttens stængel kan I lave en trompet – eller måske skal vi bare kalde det et larmeinstrument, for lyden kan være både høj, falsk og sjov.
I skal bruge en lige stængel fra en blomst. Klip eller riv enderne op i fire til seks dele – en til to centimeter ind. Pust eller trut ind i den ene ende.
Det kan godt være, I skal øve jer lidt og prøve med et par stængler med forskellig længde.
