Problematisk at lempe kystbeskyttelsen

For godt et år siden var knap 30.000 danskere med til at slå ring om de danske kyster sammen med Danmarks Naturfredningsforening, og tænde bål ved kysterne for at markere modstand mod den tidligere regerings plan om at åbne de danske kyster op for byggeri i langt højere grad end i dag.

Samtidig havde over 140.000 danskere skrevet under på, at de frie danske kyster skulle bevares. Heldigvis gik det langt fra så galt, og der blev i stedet indgået et politisk forlig, hvor både konservative og socialdemokraterne stod fast på at bevare strandbeskyttelseslinjen, som beskytter mod byggeri fra vandkanten og 300 meter ind i landet.

Nu er lovarbejdet færdigt, og regeringen har fremlagt en revideret naturbeskyttelseslov, der afværger de værste katastrofer, men den nye lov er stadig et skridt i den forkerte retning, understreger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen:

- Politikerne har lyttet til det store opråb, der kom fra befolkningen om at bevare de frie kyster, og det er godt. Men vi havde helst set, at man helt havde undladt at lempe beskyttelsen. Danmarks natur er under hårdt pres og ændringerne forstærker dette pres frem for at sætte en kurs, der vil give vores efterkommere mere og rigere natur.

Turistanlæg på stranden

Fremover vil det i højere grad blive muligt at få dispensation til mindre bygninger og anlæg til turister og friluftsliv ved stranden og - særligt langs den jyske vestkyst - helt ned på strandbredden.

- Men når vi nu ved at danskerne foretrækker kyster fri for bebyggelse og kender effekterne af storme som Urd og Bodil, virker det ugennemtænkt at åbne for byggeri på strande, langs kyster hvor vi ved at havet æder både strand, kystskrænter og bygninger når stormen kommer. Hvem skal rydde op, hvis de nye anlæg slås til pindebrænde? Stod det til os, burde man helt undlade nogen former for faste byggerier og anlæg på strandende. Det at kunne lade blikket vandre over kilometervis af ubebyggede strande er helt unikt, og noget vi skal værne om, siger Ella Maria og fortsætter:

- Det er jo mest attraktivt at bygge ved kysterne, og derfor er vi naturligvis bekymrede over, at det netop er her, at man vælger at lempe på beskyttelsen. Vi kender endnu ikke omfanget af det byggeri, der vil komme, men vi vil i Danmarks Naturfredningsforening holde et vågent øje med, at der bliver taget så meget hensyn til kystnatur og kystlandskaber som muligt med den nye lovgivning.

Manglende offentlighed

Et andet eksempel på lempelserne er, at kommunerne fremover kan søge staten om ophævelse af beskyttelsen på arealer mellem by og havn, og at dette vil kunne foregå, uden at man behøver at orientere offentligheden, før beskyttelsen er fjernet.

- Vi ved, at kysterne er hjerteblod for danskerne, og derfor mener vi også, at der må være åbenhed og mulighed for at blive inddraget i processen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Du kan finde den fremsatte lov om ændring af naturbeskyttelsesloven på Folketingets hjemmeside.