Professor: Hold dig fra ikke-økologisk frugt, når du vil være gravid
Professor i miljømedicin Phillipe Grandjean advarer om, at sprøjtegift skader vores hjerner i den skrøbelige forsterudvikling.Philippe Grandjeans tanker forsvinder ud over enge, vådområder og søer. Professoren med de vildtvoksende øjenbryn er i fuld gang med at tale sig varm om sin livslange passion: At begive sig ud i naturen for at observere fugle gennem kikkertlinse.
- Bare det at få den friske vind i ansigtet, have sanserne sporet ind på andet end skrivebordet, skærmen og de studerende. Det gør, at jeg bliver fri til at tænke på tværs, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.
Og det er netop her, hans studier af fuglelivet kommer ind i billedet.
Menneskets hjerne belyses i fugleperspektiv
For det med at tænke på tværs – det handler om at få øje på den fugleflugtslinje, som går fra studiet af fugle til studiet af mennesker: Når kemi påvirker fuglene, hvordan påvirker kemi så os?
Det spørgsmål stillede Philippe Grandjean sig selv allerede for mange år siden, når han som ung cyklede Sydsverige og Danmark tyndt med fuglekikkerten dinglende foran brystet.
Svaret har den 65-årige læge og professor i miljømedicin ledt intenst efter i sin forskning: Hvilke følgevirkninger har pesticider og andre giftstoffers angreb på hjernen i det tidlige fosterstadie mon?
Pesticider er skadelige for hjernens udvikling
Det er netop her, i den videnskabelige metode, at den røde tråd mellem fugl og menneske har åbenbaret sig for Philippe Grandjean:
Blå bog
Phillip Grandjean
Født 1. marts 1950.
- Som lægestuderende i Århus gik Philippe Grandjean ind i DN’s lokalkomité.
- Blev læge i 1974 og fik doktorgrad i 1979.
- Professor på Syddansk Universitet 1982 - her leder han den miljømedicinske afdeling.
- Adjungeret professor på Harvard University
- Redaktør på på www.braindrain.dk og Environmental Health.
- Marts 2015: Modtager Bernardino Ramazzini-prisen for sin forskning i de skadelige følger af, hvordan methylkviksølv påvirker børns udvikling
- Er gift med balletdanser Ida Hasselbalch og bor i København
- Jeg ser en fugl langt væk, som måske kunne være en vandrefalk. Men den er over en kilometer væk. Selv om man har nok så god en kikkert, så kan man ikke se dens skægstribe. Den slår med vingerne på den måde, vandrefalke plejer at gøre, men hvor er den langt væk. Så kommer den nærmere, og jeg registrerer måske halens længde.
Og det er jo også det, jeg gør som læge. Jeg stiller diagnoser og jagter konklusioner ud fra et utilstrækkeligt grundlag, og så prøver jeg at skaffe flere oplysninger, så jeg kan blive mere sikker på, hvad det er, der foregår.
Specielt hvad angår pesticider har jeg længe haft en mistanke om, at de kan være skadelige for hjernens udvikling.
Usynlig dræber gemte sig i fuglenes føde
Og det, der kan være skadeligt, er ikke altid det, som øjet ser. Det måtte Philippe Grandjean sande, som årene gik, og han observerede både synlige og usynlige trusler mod fuglelivet.
På fugleturene så han nemlig, hvordan nogle af fuglenes levesteder forsvandt. Søer blev drænet væk, enge afvandet, åer rettet ud og kæmpe områder helliget landbrugets monokulturer. Og så var der den usynlige dræber - pesticiderne.
- Først havde jeg mest blik for det rent fysiske, men så begyndte jeg at læse om pesticider. En dag forsvandt vandrefalken som ynglefugl herhjemme. I Sverige brugte man dengang stadig methylkviksølv som bejdsemiddel. Og når fuglene spiste af såsæden, fik de let en kviksølvforgiftning.
Og en dag viste tilfældige analyser på svenske æg og kyllinger, at der åbenbart var landmænd, der brugte bejdset såsæd som hønsefoder. Der blev fundet et højt indhold af methylkviksølv i ét af de undersøgte æg. Nok til, at nabolandene nedlagde forbud mod import af svenske æg og kyllinger.
Men når fuglene kunne blive forgiftet på den måde, tænkte jeg: Hvad så med mennesker? Hvad gør pesticiderne ved vores helbred? - Phillip Grandjean
Hvad så med mennesker?
Men når fuglene kunne blive forgiftet på den måde, tænkte jeg: Hvad så med mennesker? Hvad gør pesticiderne ved vores helbred?
Kursen mod forskerverdenen var sat. Philippe Grandjean er nu ekspert i samspillet mellem hjernen og pesticider og andre miljøgifte. Og nu advarer han om følgerne af især pesticidresterne i vores kost.
For i modsætning til fuglene kan vi selv ved at træffe et aktivt valg beslutte, hvad vi putter i munden.
Kemi ødelægger hjernen
På Philippe Grandjeans aflange kontor på Odense Universitet ligger rapporter og ringbind i stakkevis. Nervecentret her består af to computerskærme, og et Skype-headset, som bruges flittigt.
Grandjean arbejder nemlig enten her eller fra sit kontor på Harvard i USA, hvor han også er professor. Men mens kontoret virker en anelse kaotisk, har Philippe Grandjean helt styr på sine videnskabelige budskaber.
Og det har nu resulteret i bogen ”Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”. Den korte og skræmmende konklusion er: Pesticider skader fostrets hjerne, hvis den gravide har en høj koncentration af giftstoffer i kroppen.
Og den konklusion bygger på flere års undersøgelser, analyser og magnet-scanninger af menneskehjerner, som professoren og hans kollegaer står bag.
I bogen sætter Philippe Grandjean en fed streg under, at Fødevarestyrelsen og EU nok tester fødevarerne for pesticidrester, men at de udelukkende tester stofferne ét for ét, kun på rotter og stort set ikke måler risici for hjernens udvikling.
Insektgift medfører lavere IQ
Selvom professoren mistænker alle pesticidtyper for at kunne skade vores hjerner, er insektgiften chlorpyrifos blandt de hovedmistænkte:
- De kemikalier, der angriber insekternes nervesystem, er uhyre effektive, fordi insekternes hjerner er så modtagelige over for dem. Det smertelige problem er bare, at den sårbarhed over for pesticidernes angreb også omfatter den menneskelige hjerne, skriver Grandjean i bogen.
Chlorpyrifos er godt nok blevet forbudt i dansk landbrug, men rester af giften bliver importeret med frugt fra udlandet – og kan måles i danske kvinders urin. Det viser et studie af fynske gravide og deres børn, som Philippe Grandjean har lavet i et samarbejde med kollegaen Helle Raun Andersen i 2008-9.
De to forskere gik ud fra, at niveauerne hos de danske kvinder ville være lavere end i studierne fra bl.a. New York, hvor det tidligere var udbredt at bekæmpe kakerlakker med netop chlorpyrifos.
Pesticidrester i dine fødevarer
Du får giftrester i 68 procent af konventionelt dyrket frugt og 41 procent af konventionelt dyrket grønt.
Der blev fundet rester af i navnlig citrusfrugter, men også i bladselleri, ferskner, gulerødder, vindruer og æbler.
Kilde: Fødevarestyrelsens rapport ”Pesticidrester i fødevarer 2014”
Giftkoncentration højere hos danske mødre
Men chlorpyrifos-koncentrationen viste sig at ligge på et højere niveau hos de danske mødre. Og et helt nyt studie viser igen samme tendens, som formentlig skyldes, at vi en del af året spiser meget konventionel frugt fra udlandet.
Professoren og hans kollegaer har regnet på konsekvenserne. Alene chlorpyrifos og lignende giftstoffer giver skader på danske børn, der svarer til, at vi ved hver eneste fødsel gennemsnitligt mister knap ét IQ-point, points som de fleste af os ellers kun har omkring 100 at give af.
Så hvad er beviset for, at der er en kobling mellem chlorpyrifos og en lavere IQ?
- Gennem systematiske observationer ser mine kollegaer og jeg nogle tydelige tendenser, der ikke kan være tilfældige. Som læge vil man normalt lave blindforsøg, som man gør med nye lægemidler. Men ingen videnskabsetisk komité eller forsker – med en normalt fungerende hjerne – vil give gravide kvinder kapsler hver dag: Nogle skulle have chlorpyrifos, andre ikke, og så skulle vi se, om der var effekter på børnene sidenhen, siger Philippe Grandjean.
Undgå at bo tæt op ad sprøjtede marker og spis økologisk
Selv om Philippe Grandjean helst så, at pesticiderne helt forsvandt ud af vores kost, så råder han altid gravide og familier med små børn til at spise økologisk.
- Fra det øjeblik man beslutter en graviditet, skal man holde sig fra ikke-økologisk frugt. Undgå især importeret frugt og bladgrønt, hvor der måske er brugt chlorpyrifos eller andre af de pesticider, som kan skade de skrøbelige hjerner.
Ifølge professoren har en undersøgelse fra USA vist, at øko-kost helt kan fjerne pesticiderne fra vores kroppe. En anden nyere, amerikansk undersøgelse viser, at man kun kan halvere resterne ved at spise økologisk.
Den blev dog lavet i områder, hvor nogle af testpersonerne boede tæt på sprøjtede marker. Så bor du tæt på sprøjtede arealer, så vil du også have pesticidrester i kroppen, selv om du spiser økologisk?
- Ja, så er man mere udsat. Det ved vi fra flere andre undersøgelser. Hos landbofamilier er der jo en direkte kilde. Der kommer måske pesticider på tøjet, det findes i husstøvet, og drikkevandet kan være forurenet. Og så ender resterne i kroppen.
