En ny rapport fra regeringens klimaråd slår nu entydigt fast, at et udtag af lavtliggende landbrugsarealer er det mest klimaeffektive middel, Danmark kan bringe i anvendelse på landbrugsområdet.

Samtidig åbner EU's nye ordning om landbrugsstøtte op for, at fortsat landbrugsstøtte til et udtag af jorder.

- Rapporten sætter en tyk streg under, at udtagning af lavbundsjord er det mest effektive virkemiddel, hvis vi skal i mål med vores klimaambitioner. Det vil samtidig sikre bedre miljø og mere natur.

Det siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og fortsætter:

- Danmark kan nu tage det helt nødvendige kvantespring, der skal til på landbrugsområdet, for at nå klimamålene.

DN og Landbrugets fælles ambitioner

DN har sammen med Landbrug & Fødevarer selv sat forslaget om udtagning at lavbundsjord på den politiske dagsorden med et stort fælle udspil tilbage i 2019.

Her foreslog organisationerne at udtage 100.000 ha lavbundsjorder, hvor sårbare og klimaskadelig landbrugsjord tages ud af drift og gives tilbage til naturen ved enten etablering af vådområder eller udlægning til ekstensiv græsning.

Klimarådet går endnu længere og peger på, at et udtag af 170.000 ha vil reducere klimagasudledningen med 4,1 mio. tons. Det svarer til udledningen fra 70 pct. af Danmarks samlede bilpark og man vil nå 1/5 af vejen mod de 70 pct. reduktion i CO2 udslippet i 2030, som klimaloven foreskriver.

Kan løse kvælstofforureningen

Samtidigt viser Klimarådets rapport, at vi ved at udtage de lavtliggende jorder kan reducere mængden af kvælstof til vores vandmiljø og nå 2/3 dele af de forpligtelser, vi har ifølge EU-direktivet frem mod 2027.

Her har Danmark ellers i årevis været modstræbende og endda direkte modarbejdende, når det gælder om at få et rent vandmiljø.

- Vi har set enorme og langvarige iltsvind i havet omkring Danmark, og det skal vi reagere på. Det er jo blot endnu et væsentligt argument for, at regering og folketinget skal følge klimarådets anbefaling og sætte turbo på udtagningen, siger Maria Reumert Gjerding.

Lavbundsjord skal på finansloven

Der er allerede stor interesse for de nuværende muligheder for jordfordeling, og de sidste ansøgningsrunder har været overansøgte. Ifølge Miljøstyrelsen er der søgt om dobbelt så stort et areal, som der i dag er finansiering til.

Regeringen varslede som oppositionsparti en gennemgribende jordreform, og på den sidste finanslov blev der afsat to milliarder kroner over ti år til jordfordeling.

Senest har Venstre foreslået 5 milliarder over fem år til udtag af jorder.

- Med Klimarådets fuldstændigt klare anbefaling er den sidste brik på plads. Den sidste undskyldning for ikke at handle er borte, siger Maria Reumert Gjerding og tilføjer:

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig en politiker, der vil sige nej til det mest kraftfulde og mest omkostningseffektive redskab, vi har til rådighed.

Danmarks Naturfredningsforening håber, at regeringen og Folketingets partier vil opprioritere udtagning af landbrugsjorder på den kommende finanslov.

Fakta om klimarådets rapport

  • Klimarådet anbefaler udtagning af lavbundsjorde som et af de mest effektive og billigste virkemidler for at nå målsætningen om 70 procent reduktion i CO2 i 2030.
  • En vådlægning af alle 170.000 ha. lavbundsarealer vil give 4,1 mio. tons – svarende til udledningen fra 70 pct. af Danmarks samlede bilpark. Vi ville dermed nå 1/5 af vejen mod de 70 procent i 2030,
  • Virkemidlet vil samtidigt give et markant bidrag til at reducere kvælstofudledningen – og vil alene kunne nå 2/3 af det samlede kvælstofreduktionsmål, vi skal nå inden 2027.
  • Ifølge klimarådet, åbner EU’s nye landbrugspakke for nye muligheder for at fortsætte med arealstøtte også selvom lavbundsjordene tages ud af drift, ligesom rådet foreslår at indføre en generel CO2-afgift eller målrettet afgift på lavbundsjorde.