Det er torsdag morgen den 15. november, og dørene bliver slået op til den 17. udgave af Wilhjemkonferencen. I år bliver konferencen afholdt på Nørre Campus på Københavns Universitet, hvor samtalerne allerede fra morgenstunden summer lystigt i foyeren over dampende kopper kaffe og te.

I dag har 70 unge studerende valgt at deltage i naturkonferencen, der er planlagt og afholdt af Wilhjelmgruppen under årets tema: Natur Retur. Det indebærer spørgsmålet om, hvordan vi skaber mere plads til naturen i Danmark.

Emma Bender Koch er tovholder for Wilhjelmgruppen. Hun fortæller med glæde om den store fremgang i antallet af deltagere og den udbredte interesse for temaet om at skabe plads til naturen i Danmark.

Den store tilslutning blandt unge studerende glæder hende:

- Vi håber på at de studerende i høj grad ser det som en mulighed for at få relevante inputs, som de kan bruge til grobund for forskellige projekter. Både nu, men også i fremtiden.

Præsidenten lægger ud

Den lavmeldte summen fortager sig og med et højt og klart ”godmorgen” sætter Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, konferencen i gang.

Maria Reumert Gjerdoing lægger ud med at opfordre de i alt 280 fremmødt deltagere til at spidse ører, fordi dagens tema, plads, er og bliver vigtigere og vigtigere.

- Jeg er optimistisk omkring temaet ”Plads til naturen”, fordi politikerne på Christiansborg er blevet mere naturbegejstrede. Det betyder, at temaet forhåbentlig kan få mere plads i debatterne, og det synes jeg, at vi skal udnytte, siger hun og uddyber, at et arrangement som Wilhjelmkonferencen er et vigtigt sted at kunne dele og opfange viden.

Der bliver delt ud og fanget ind

Konferencen går for alvor i gang, der bliver debatteret, spørgsmålene strømmer ind, og foredragsholderne bliver klappet på og af scenen.

Bioetiker og forfatter Mickey Gjerris fortæller om naturens sprog og behov, forsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs tager udgangspunkt i biodiversitetskrisen, og kampagneleder hos Danmarks Naturfedningsforening, Simon Leed Krøs, deler ud af erfaringer om at få danskerne til frivilligt at afgive plads til naturen i deres egne haver via kampagnen ”Sommerfugleeffekten”.

Sidste punkt på programmet er en lille reception. Her har deltagerne mulighed for at mingle, snakke, stille spørgsmål og forhåbentlig få etableret nogle brugbare kontakter, som kan gavne arbejdet for mere plads til naturen.

Et lille skridt på en lang vej

Når 280 fagfolk er samlet, er meningerne næsten lige så mange. Et udsagn, som de fleste dog kan erklære sig enig i, er, at dialogen og bevidstheden om manglende plads til naturen generelt, er et godt sted at starte. Tovholder Emma Vender Koch er heller ikke i tvivl om, at ting tager tid.

- Jeg forventer ikke, at den her ene dag vil ændre en hel masse, men jeg er overbevist om at den kan være med til at gøre en forskel i det lange løb. Folk bliver inspireret og får sat ansigt og ord på nogle løsningsforslag, som kan tænkes ind i fremtiden.

Emma Bender Koch er tilfreds med dagens konference. Hun håber på lige så stort fremmøde næste år, og er ikke i tvivl om, at det nytter at bruge tid og kræfter på temaet:

- Konferencen er forhåbentlig med til at starte dialoger ude omkring på studier og arbejdspladser, så plads til naturen stille og roligt kommer til at lægge i baghovedet på folk, når der skal tages beslutninger.

Om Wilhjelmkonferencen

  • Wilhjelmkonferencen bliver planlagt og afholdt af Wilhjelmgruppen, som består af seks studerende, og er støttet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • Gruppen blev oprettet tilbage i år 2001 og har siden 2002 afholdt konferencerne. Tidligere år har emnerne på konferencen blandt andet været de danske skove, naturens genopretning og vandmiljøet.
  • I alt deltager 280 i konferencen i år og udover de mange studerende består forsamlingen af undervisere, forskere og aktive medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening.

Hvor kan naturen få plads?

Debatten om temaet "Natur Retur" handlede både om, hvordan vi finder mere plads til naturen i allerede eksisterende naturområder, såsom skove, nationalparker og ved kysterne.

Men også hvordan mere natur og flere arter kan finde vej til private haver, til byerne og til alternative områder, for eksempel omkring jernbaner og fængselsarealer, blev debatteret.