Vi glæder os til foråret. Til at det hele begynder at spire, til vrimlen af blomster, fuglenes sang og duften af nyudsprungen bøgeskov. Det er ren livskraft.

En rig og mangfoldig natur er en gave, som vi skal passe godt på. Men gør vi det? Hvordan scorer naturen i din kommune?

Vi har i Danmarks Naturfredningsforening sammen med forskere på Aarhus Universitet udviklet en opgørelse over, hvor rig naturen er i de enkelte kommuner. Naturværdien er opgjort som en naturkapital og scoren afhænger både af hvor meget natur, der er, og hvor høj værdi naturen har i den enkelte kommune.

Naturen har fået en score på mellem 0 og 100 point. Fanø topper med 80 point og Struer ligger i bund med 11 point. Mest overraskende er måske, at bykommunerne klarer sig bedre end landkommunerne.

Kommunerne her på Sjælland ligger typisk lidt midt i indekset, mens hele Danmark lander på 24 point. Det er lavt og sammenlignet med andre lande, ligger Danmark da også i den fattige ende, når det kommer til biologisk mangfoldighed.

Og det går den forkerte vej. Nye tal fra den statslige overvågning af vores natur viser, at vi mister stadig flere naturrigdomme. Enebærklit, kalkoverdrev, kildevæld, rigkær og flere andre naturtyper bliver stadigt færre og i stadigt ringere tilstand. Forværringen sker i det, der ellers skulle være den bedste og beskyttede natur i Danmark – nemlig i de såkaldte Natura 2000 områder.

Det er et skidt tegn for naturtyper og biodiversitet i hele Danmark, siger en af forskerne bag den nye rapport og tager sjældent store ord i anvendelse og kalder slet og ret udviklingen for ”alarmerende”.

Tabet af vores fælles naturrigdomme er sket på både blå såvel som rød bloks vagt. Når vi spørger politikerne om, hvad de nu vil gøre, har vi fået det samme svar gennem årene: I er så utålmodige. Vi har allerede sat masser af initiativer i gang.

"Når vi spørger politikerne om, hvad de nu vil gøre, har vi fået det samme svar gennem årene: I er så utålmodige. Vi har allerede sat masser af initiativer i gang." - Ella Maria Bisschop-Larsen

Og sandt nok kommer der - på sigt - en indsats f.eks. i skovene, der rummer en stor del af de truede arter. 13.000 ha urørt skov lyder den politiske aftale i sidste års naturpakke. Det ser vi frem til, selv om forskere siger der skal mindst 6 gange mere til for at standse naturtabet. Det hjælper dog ikke på de arter, der lever i det åbne land. Men her er der ikke umiddelbart er politisk hjælp at hente.

Det er tværtimod op ad bakke. Regeringen forsøger netop nu at reducere Natura 2000 områderne på trods af, at Danmark i forvejen er bundskraber i Europa, når det gælder Natura 2000 udpegninger på land.

Sideløbende har regeringen bebudet, at det fremover skal være muligt at flytte rundt på de små naturarealer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Og så er arbejdet for at tage op mod 1500 km vandløb ud af den planlagte naturindsats gået i gang.

Det er muligt, at vi lever i to forskellige verdener. Målt på handling, synes flertallet af politikere på Christiansborg ikke at anerkende, at naturen bliver stadigt mere fattig, selvom fakta klar viser det.

Vi anerkender, at opgaven er stor. Men vi advarer om, at den kun bliver endnu større, hvis ikke vi handler. Vi anviser gerne løsninger.

Som vi har godtgjort med naturkapitalindekset, ligger landkommunerne i bund, når det gælder naturkapital. Her spiller landbrugspolitikken en afgørende rolle, da godt 60 procent af Danmark er landbrugsjorder og landbrugets udledninger af næringsstoffer har afgørende betydning ikke bare på landbrugets egne jorder, men også for den omgivende natur på land, i søer, vandløb og i havet.

De næste år skal EU’s landbrugsstøtte igen forhandles, ønsket fra befolkningen er mere bæredygtig produktion. Her kan en dansk regering arbejde for, at de milliarder af kroner, fællesskabet giver i subsidier til landbrugserhvervet, gøres afhængige af hensyn til natur og miljø og fremover gives til landbrug, der kan levere på det.

Nationalt kan vi sikre, at der gives støtte til landbrug, der lægger jord til at sikre naturen plads og sammenhæng. Vi kan gennem de nationale støtteordninger også kræve økologisk drift for at beskytte grundvand og drikkevand.

Vi kan sikre, at den sjældne natur får førsteprioritet. Sådan er det ikke i dag, end ikke i nationalparkerne er naturen det vigtigste formål.

Kommunerne har en stor rolle at spille, de har ansvaret for vores natur. Afgørende er det at få kortlagt den natur, der allerede er i kommunen, og sikre sig, at beskyttelsen af naturen er tilstrækkelig.

Og så kan kommunerne forbedre den allerede eksisterende natur og få etableret ny natur, der sikre naturen mere plads og forbinder naturarealer på kryds og tværs af landet.

Borgerne kan stille krav til deres lokale politikere – uanset partifarve - om at passe bedre på naturen.

Skal vi så gøre alt dette for naturens egen skyld? Ja, er det korte svar, men også for vores egen skyld. Vi skal gøre det ud fra en betragtning om, at alle væsener er her i deres egen ret og ikke blot skal vurderes ud fra en nytteværdi. Vores børn og børnebørn har ret til samme muligheder for at opleve den uforfalskede glæde ved et forår med en vrimmel af liv, lyde og dufte, som vi har haft.