Ryå: Naturødelæggelse til ingen verdens nytte
Det hjalp som ventet ikke at grave nordjysk å bredere og dybere. Naturen fik klø, og markerne står stadig under vand.Nordjylland er en flad landsdel, og vandet i vandløbene løber aldrig hurtigere, end Limfjorden tillader. Alligevel har Brønderslev Kommune i samarbejde med Jammerbugt Kommune trods alle advarsler været ude med de store gravemaskiner i forsøget på at få Ryå til at lede vinterens vand hurtigere bort.
Det har kostet naturen dyrt, men vandet står akkurat, som det plejer, når der er kommet større nedbørsmængder, på de tilstødende marker.
- Det er naturlov, at vand ikke kan løbe hurtigere bort end terrænet og den nærliggende fjord tillader. En så hårdhændet oprensning, som Brønderslev Kommune har foretaget på en 6,5 km. lang strækning, vil alene ødelægge naturen i og omkring vandløbet, siger Henning Mørk Jørgensen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen har produceret en dronefilm af de omfattende ødelæggelser. Tryk på billedet herunder.
Oprensning ulovlig
De lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland har løbende dokumenteret ødelæggelserne. Nye billeder fra Ryå viser, at den massive og bekostelige oprensning af åen intet har betydet.
Det kommer ikke bag på Mogens Ingemannsen, som har søgt yderligere oplysninger og aktindsigt i sagen, efter oprensningen var færdig:
- Et notat viser, at kommunen allerede før oprensningen har bedt om en faglig vurdering af oprensningen, konsekvensvurderinger i forhold til Habitatdirektivets bestemmelser og tilladelser i forhold til Naturbeskyttelseslovens §3, siger han og fortsætter:
- Biologens faglige vurdering er klar og tydelig. Oprensningen ville være ulovlig, hvis disse lovmæssige forhold ikke blev lavet inden starten på oprensningen. Men kommunen gik bare i gang, lyder det fra Mogens Ingemannsen, der gentagne gange løbende har gjort kommunen opmærksomme på det håbløse i oprensningen.
Få gang i jordfordeling
Søren Rosenberg, formand for DN Jammerbugt opfordrer ligesom Mogens Ingemannsen til, at kommunerne nu indstiller yderligere oprensning af vandløbet og afventer den ansøgning, der ligger i Miljø- og Fødevareministeriets om at ekstensivere flere marker op mod Ryå.
- Der er ingen grund til at ødelægge naturen yderligere. De oversvømmede marker viser klart, at oprensning ikke ændrer det faktum, at Ryå flyder over. Lad os nu i stedet løse problemet og få ekstensiveret eller frigjort arealerne fra landbrugsdriften, siger Søren Rosenberg
Det synspunkt bakkes op af naturfredningsforeningens biolog:
- Særligt på de sidste 20 kilometer mod udløbet i Limfjorden, flader vandløbene ud og bliver således helt afhængige af vandspejlet i havet. Så kan man grave nok så meget, men vandløbet kan simpelthen ikke lede vandet bort. Så står vandet i stedet på markerne, der på grund af dyrkning efterhånden har sat sig i sådan en grad, at de ikke optager vandet. Løsningen er, at tage disse jorder ud af landbrugsdriften eller ekstensivere driften af dem, siger Henning Mørk Jørgensen.
Ryå - Danmarks langsomst løbende å
Ryå er Vendsyssels største og længste vandløb. Den har sit udspring i Jyske Ås, løber langs kanten af Danmarks tidligere største højmose, Store Vildmose, og videre ned til Aabybro og ud i Limfjorden ved Haldager.
Hele Ryå er udpeget som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3, og en længere strækning af Ryå er en del af Habitat- og Natura 2000 området Store Vildmose.
De store naturværdier i og langs vandløbet sammen med det faktum, at Ryå er Danmarks langsomst løbende å, udløser hvert år kampe om, hvorvidt vandløbet skal graves dybere i forsøget på afvande landmandens marker.
Oprensning af åen
Resultatet af oprensningen er forringede forhold for vandløbets plantearter, smådyr, fisk, fugle og for den særligt beskyttede odder, der lever på brinkerne.
Danmarks Naturfredningsforening står fast på, at vandløbet ødelægges omsonst, da vandet uanset ikke løber hurtigere ud i Limfjorden end havspejlet tillader. Det viser årets billeder også.
Inden gennemførelse af så stort et oprensningsprojekt på den 6,5 km. lange vandløbsstrækning, hvor også brinkerne blev frilagt, skulle Kommunen først have givet en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3 med efterfølgende høring.
