Kæmpe-bjørneklo er en sej fætter, som er svær at komme til livs. Den kan nemlig sprede op mod 5000 frø pr. plante, og frøene kan leve i jorden i flere år. Derfor bør du starte med at bekæmpe den, så snart du ser den første plante.

Kæmpe-bjørneklo er en såkaldt invasiv art, og den er omfattet af lovgivning om bekæmpelse af invasive arter.

Der er mange måder at udrydde kæmpe-bjørneklo på, men sprøjtegift skal ikke være en af dem, bl.a. fordi sprøjtegift kan sive ned til grundvandet.

På store græsarealer kan det være effektivt med græssende får, mens det i andre sammenhænge er mere effektivt med rodstikning eller fjernelse af blomsterskærme.

Kæmpe-bjørneklo i haven

Hjemme i din egen have er det bedst at være tidligt ude og rodstikke planten tidligt på foråret. Kæmpe-bjørneklo adskiller sig nemlig fra de fleste andre invasive arter ved, at den kun kan formere sig gennem sine frø.

Hvis du rodstikker planten i starten af foråret, undgår du altså, at den vokser sig stor nok til at kunne sætte blomsterskærm og dermed sprede sine frø.

Kæmpe-bjørneklo blomstrer i slutningen af juni, og kort derefter er frøene så store, at frøene stadig vil kunne spire, selvom man har fjernet skærmen og planten er væltet omkuld.

- Problemet med skærmslåning er, at planten sætter panikblomster, som giver nye frø. Kæmpe-bjørnekloen kan nemlig sætte nye blomster så længe der stadig er kraft i roden og stænglen. Skærmslåning er altså ikke så effektivt, og det kræver flere indsatser over sommeren, fortæller Hans Nielsen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor bjørnekloen faktisk er blevet udryddet.

Kæmpe-bjørneklo kan forveksles med andre arter, som du ikke bør bekæmpe.

Se her hvilke

Kæmpe-bjørneklo i naturen

Hvis du møder en kæmpe-bjørneklo i naturen, så kontakt din kommune. Da kæmpe-bjørnekloen er omfattet af lovgivningen om bekæmpelse af invasive arter, så kan din kommuner have udarbejdet indsatsplaner for bekæmpelse af planten. Kommunen kan også kontakte lodsejere, hvis bjørnekloen bliver fundet i private skove.

En af de kommuner, som har udryddet planten, er Lyngby-Taarbæk kommune. Her tog Danmarks Naturfredningsforening initiativ med borgerne og kommunen, hvor de i fællesskab systematisk har rodstukket alle forekomsterne hvert år, og de har nu været fri for kæmpe-bjørneklo i ti år, fortæller Hans Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Det er dog ikke alle kommuner, der har udarbejdet indsatsplaner, men hvis du ser en kæmpe-bjørneklo så kontakt alligevel kommunen, så de kan blive opmærksomme på forekomsten.

Sådan bekæmper du effektivt bjørneklo

Tag arbejdshandskerne på tidligt i foråret og få rodstukket kæmpe-bjørnekloen.

Når du skærer roden over, så kan planten ikke længere producere frø, og dermed spreder den sig ikke.

Dernæst skal du holde systematisk øje med den, og rodstikke og fjerne skærmene på evt. nye skud.

Sådan rodstikker du en bjørneklo