Sådan bygger du et kvashegn
Når du rydder op i haven, kan du med en lille indsats skabe plads, læ og levesteder til en håndfuld dyr, der både fascinerer og gør gavn.Dødt træ og kvas er guld værd, hvis du vil skabe gode levesteder og fødekilder for insekter og fugle i din have. I stedet for at smide grene, blade og kviste ud som haveaffald, kan du samle dem i en bunke eller som et dekorativt hegn.
Hvis du samler dit kvas i haven i en bunke eller et hegn, har du et effektiv insektbo. Kvasbunker eller -hegn gavner nemlig svampe og insekter, som er med til at nedbryde træet langsomt.
Læs mere: Sådan får du en vildere have med 10 gode naturelementer
Kvas bidrager også til biodiversitet i din have ved at tiltrække smådyr og insekter, som igen tiltrækker fugle. I bunden af et kvashegn med jordkontakt, vil der også kunne flytte pindsvin og humlebier ind.
Et kvashegn er samtidigt både dekorativt, let at bygge og skaber læ og beskyttelse for dyrene i din have.
Sådan bygger du et kvashegn
Når du skal i gang med dit kvashegn, er der mange måder at bygge det på. Det vigtigste er, at hegnet får en vis bredde, ikke bliver for højt, og at det er let at lægge sit haveaffald i.
- Stolperne sættes med en afstand på omkring 1 meter i længderetningen. Hvis afstanden overstiger 1,5 meter, bliver det svært at holde styr på indholdet. Sætter du stolperne forskudt over for hinanden, bliver hegnet lidt mere stabilt, men de kan også sættes lige over for hinanden – det giver et mere organiseret indtryk.
- 80–90 cm er en passende bredde på hegnet. Bliver det smallere end 60 cm, kommer man virkelig på arbejde med saksen, når kvaset skal lægges ned. Og et bredere hegn giver bedre skjul til dyrene.
- Højden afhænger naturligvis af hegnets funktion. Dog vil det give meget klippearbejde, hvis det er under 60 cm, og det vil blive besværligt at fylde op og blive noget ustabilt, hvis det bliver højere end 1,5 meter.
- Som ’fyld’ kan du bruge næsten hvad som helst. Brug pinde og grene med en tykkelse som en tommelfinger og opefter for at skabe sammenhæng og grundlag for variation. Du kan også blande fx mindre afklippede grene, græs, blade og visne stauder i for at skabe variation.
- Lav gerne kvashegn og bunker flere steder i haven - både i skygge og i sol.
- Grenene i kvashegnet vil med tiden tørre og blive lettere at komprimere ved at trykke på dem ovenfra. Når hegnet er komprimeret, er der plads til at fylde på igen. Sådan kan kvashegnet holdes kørende i årtier til glæde for både havens nyttedyr og for dine blomster og afgrøder. Bare vær opmærksom på, hvornår på året du komprimere hegnet - du skal ikke gøre det, hvis der er dyr, der bruger kvashegnet som bolig.
Sådan ser et stort kvashegn ud. Men kvashegn kan laves i mange afskygninger og kan være så store, som din have tillader.
Selv kvashegn-eller bunker på en meter eller derunder kan gøre en forskel. Så vil det især være insekterne, der kan få glæde af den nye bolig.
Object reference not set to an instance of an object.
3 eksempler på dyr i haven som elsker kvashegn
Ørentvisten
Et af nyttedyrene, du kan få stor glæde af, er ørentvisten. Det lille insekt er en overset – og ofte misforstået – fætter.
På trods af sit drabelige udseende med de store kroge på bagkroppen er ørentvisten ganske harmløs. Den bruger krogene til at fange små byttedyr, men er ikke stærk nok til at gennembore vores tykke hud.
Til gengæld kan den med stor appetit spise bladlus og andre smådyr, som kan finde på at invadere roserne eller andre prydplanter. Ørentvisten holder af fugtige, mørke steder, og derfor er kvashegnet et genialt gemmested.
Pindsvinet
Et andet – men noget større nyttedyr – er pindsvinet, der ofte flytter ind i bunden af kvashegnet.
Pindsvinet æder snegle i stor stil, og vil du bare holde lidt af sneglebestanden under kontrol i nærheden af køkkenhaven, er kvashegnet et godt sted at starte.
Jo tættere, bredere og mere beskyttet hegnet er i bunden, jo bedre. På den måde kan pindsvinet nemlig lettere finde beskyttelse og et sted at gå i hi, når efteråret kommer.
Jordhumlen
Endelig er kvashegnet også et godt hjem for jordhumle, der nok er den mest kendte af de danske humlebiarter. Den store humlebi – eller brumbasse som mange kalder den – foretrækker at bosætte sig i jordniveau, og meget gerne hvor andre dyr har haft bo.
Jordhumle-dronningen kan ligefrem opfange duften af musetis på lang afstand, og tager det som garanti for, at det er et godt sted at bygge rede.
Humlebier bestøver effektivt blomster og afgrøder i din have. Når humlebien mæsker sig i blomsternes pollen og nektar, kan du høre en velkendt summen, som skabes af humlebiens brystmuskler.
Rystelserne løsner pollenet fra blomsten, som gør bestøvningen mere effektiv og giver dig en rigere høst af for eksempel æbler, tomater og bær.
