Sådan er havet med til at løse klimakrisen

Klodens blå lunger

Havet er klodens blå lunger og producerer omkring halvdelen af al ilt på jorden. Den ilt, der gør, at vi kan trække vejret. Samtidig er havet jordens største og vigtigste CO2-lager, og det har allerede optaget 20-30 procent af den CO2, vi har udledt siden 1980.

Havets mikroorganismer regulerer CO2-niveauet i atmosfæren ved at absorbere og opbevare store mængder CO2 fra atmosfæren gennem en proces kaldet havets kulstofpumpe. Plankton og planter i havet optager CO2 i vandet og transporterer det ned i dybere lag af havet, hvor det kan forblive i lang tid.

Processen bidrager altså til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren og begrænser dermed drivhuseffekten.

Regulering af klimaet

Havet regulerer jordens klima gennem noget, der hedder den termohaline cirkulation. Det er en global havstrømscirkulation, der driver varme fra ækvator mod polerne. Den køler de tropiske områder, mens den opvarmer de polare områder.

Cirkulationen hjælper med at opretholde en mere jævn temperatur på jorden og begrænser de ekstreme klimatiske forhold, som eksempelvis storm, voldsomme regnskyl og tørke. Det er altså den cirkulation, som sikrer, at vi har den balance i klimaet, som vi har været vant til i vores levealder.

Reduktion af temperaturstigning

Havet har en høj termisk masse, hvilket betyder, at det kan absorbere og opbevare store mængder varme.

Faktisk absorberer havet mere end 90 procent af den overskydende varme fra den stigende temperatur i atmosfæren, hvilket hjælper med at afkøle Jorden.

Det fungerer altså som en buffer og bidrager til at mindske hastigheden af den globale opvarmning.

Kystbeskyttelse

Havet spiller også en vigtig rolle i at beskytte os mennesker mod klimarelaterede trusler som stormfloder og nedbrydning af kysten.

Ålegræs, stenrev, koraller og andre marine økosystemer fungerer som naturlige barrierer og beskytter kystlinjen mod skader og oversvømmelser fra bølger og stigende vandstande. For eksempel binder ålegræssets rodnet sig til havbunden og danner tætte græstæpper, der fungerer som naturlige barrierer mod bølger og strømme.

Det er derfor helt afgørende, at vi beskytter og bevarer levestederne for at kunne opretholde deres afskærmende funktioner.

Ålegræs-enge er klimahelte

Ålegræs optager 35 gange mere CO2 på det samme areal som regnskove gør. Det er en af ​​de mest effektive planter til at optage og lagre CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntese.

Samtidig optager og reducerer ålegræs næringsstoffer i vandet, som sikrer et sundt havmiljø og er med til at modvirke de negative virkninger af eutrofiering, som blandt andet giver iltsvind og fiskedød i de danske farvande hver sommer.

Herudover danner ålegræsengene grundlag for komplekse og unikke økosystemer, der fungerer som opvækst- og yngleområder for mange fiske- og skaldyrsarter som ørred, torsk, tangnål og rejer, og som er vigtige fødekilder for forskellige organismer i havet.