Sæl fanget i spøgelsesnet: ”Den var låst fast og kunne hverken dykke eller svømme”
Eske Eskesen og hans kone Grethe fik et stor overraskelse, da de på en sejltur stødte på en sæl, der var fanget i et fiskenet og kæmpede for livet. På to år er der fundet 2.500 tabte fiskenet i havet.Det var en klar og vindstille aften, da Eske og Grethe Eskesen var på aftentur i deres lille motorbåd fra Horsens til Endelave.
Derfor opdagede Eske Eskesen på lang afstand noget, der lignede en plastikdunk, der flød rundt i havoverfladen. Men da han sejlede båden tættere på, opdagede han, at objektet ikke var en dunk, men luffen fra en sæl.
- Vi så da, at sælen var viklet ind i et net. Sælen var låst fast og kunne hverken dykke eller svømme. Den prøvede igen og igen at komme nogle meter under vandet, men den flød hele tiden til overfladen igen og kunne ikke bevæge sig ordentligt, siger Eske Eskesen, der med det samme styrede båden helt hen til sælen fast besluttet på at befri den.
Vidste, de måtte hjælpe den
Det viste sig, at sælen havde nettet viklet rundt om både luffer og hals. En situation, der sandsynligvis havde betydet sælens endeligt, hvis ikke Eske og Grethe Eskesen var sejlet forbi.
De fik hevet sælen helt ind til båden og kunne holde den fast, mens Eske Eskesen fandt sin kniv frem. Først så den helt panisk ud, beskriver Grethe Eskesen, og forsøgte at vride sig fri.
-Men efterhånden som vi skar den fri, blev den roligere, og den fik et helt andet udtryk. Måske er det bare os, der tillægger den menneskelige værdier. Men det var som om, den mærkede, at vi hjalp den fri, siger Grethe Eskesen.
Det tog ikke lang tid, før nettet var skåret af både luffer og hals, og sælen kunne vende hjem. Ægteparret så den dykke under vandet og svømme væk.
- Jeg er da rigtig glad ved, at vi fik den fri. Det var bestemt ikke en god situation for den, så selvfølgelig måtte vi hjælpe den, siger Eske Eskesen.
Spøgelsesnet truer livet i havet
Episoden i det sydlige Kattegat er bare ét eksempel på den trussel, tabte fiskenet udgør for livet i havet. Når fiskekuttere taber deres net, er fiskerne ikke forpligtet til at fange dem ind igen. De tabte fiskenet kan derfor ligge til evig tid og fiske videre for omsider at ende på havbunden. Her fanges krabber og andre bunddyr i dem og dør langsomt af sult.
Fiskerikontrollen har i løbet af 2018-2019 opsamlet i alt 2.540 spøgelsesnet, og i første halvdel af 2020 var tallet 508. Men optællingen er langt fra systematisk og løser dermed ikke problemet, siger Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- I Norge er der årlige togter, hvor der systematisk tælles og opsamles net. Det kunne vi indføre i Danmark, hvor der kun lejlighedsvist samles net. Resten af nettene ligger og fisker videre ude i havet, hvor havdyr som for eksempel sæler bliver fanget i dem.
Sådan lå sælen i havoverfladen, da Eske og Grethe opdagede den på deres sejltur. Parret er med i foreningen Danske Tursejlere, der organiserer fritidssejlere og blandt andet oplyser om miljøproblemer i havet. Billederne var med i Danske Tursejleres årlige fotokonkurrence.
Hjælp havet nu!
I år nåede iltsvindet i de danske farvande op på det højeste niveau i 20 år. Syv ud af otte naturtyper i havet er i tilbagegang - det gælder bl.a. vigtige levesteder som stenrev, boblerev og ålegræsbede.
FN og EU peger sammen med forskere over hele verden på, at mindst 30 procent af havet skal beskyttes, hvis vi skal vende den negative udvikling.
Du kan skrive under og hjælpe havets mange dyr og planter i dag. Du skriver under på, at 30 procent af de danske farvande skal beskyttes.
Udover systematisk opsamling skal der også helt andre typer løsninger på bordet:
- Nettene skal mærkes ordentligt, så de enkelte ejere kan påtage sig ansvaret for at få nettene helt ind på land igen. Lige nu er iturevne net ”ejerløse”, men en bedre mærkningsordning ville kunne styrke ansvarsfølelsen, siger Cathrine Pedersen.
Derudover skal reglerne om indberetning og bjærgning af tabte redskaber også gælde for fritids- og amatørfiskere. Indtil videre er det kun det erhvervsmæssigt fiskeri, som skal indberette og bjærge tabte redskaber. Desværre viser tal fra fiskeristyrelsen, at selv indberetning af kommercielle fiskere er meget lavt, og dermed skal håndhævelsen af reglerne om tabte redskaber, samt sanktionering, effektiviseres.
En tredjedel af havet skal beskyttes
Spøgelsesnet er kun en af de mange trusler, livet under overfladen står over for. Forurening, kvælstofudledning, overfiskeri, klimaforandringer, plastaffald og direkte skadelige fiskerimetoder som bundtrawl er blandt de ting, der skader havet.
Spøgelsesnet er der, som beskrevet, konkrete løsninger på. Men mange af de andre af havets trusler kan mindskes ved, at meget mere af havet bliver reelt beskyttet mod de skadelige aktiviteter. Ligesom vi på land freder natur for at beskytte arter og naturtyper, skal vi på hav frede områder, så havet bliver stærkere og fisk og havpattedyr får det bedre.
FN og EU peger sammen med forskere over hele verden på, at vi skal beskytte mindst 30 procent af havet, hvis vi skal gøre os håb om at vende udviklingen.
Lige nu er regeringen i gang med at lave en havplan, som skal afgøre, hvordan havet skal bruges de næste ti år. Men forskernes anbefalinger om at totalfrede ti procent af havet, beskytte 30 procent og gøre brugen af hele det danske hav mere bæredygtigt, er ikke med i planen.
Det vil Danmarks Naturfredningsforening lave om på:
- Ved at gøre visse områder fri for skadelig fiskeri og råstofudvinding, kan vi vende den sørgelige udvikling og give naturen et pusterum. Vi opfordrer stærkt til, at politikerne følger eksperternes anbefalinger.
