Stevns Klint bliver endelig fredet: Bedre adgang og mere natur til markfirben
Det er endelig lykkedes at få fredet Stevns Klint, der er verdenskendt både som geologisk hotspot og for sin fantastiske natur. Fredningen vil sikre en højere biodiversitet på et langt større område.Næringsfattige kalkoverdrev er så unik en naturtype, at man kun kan opleve den ganske få steder i Danmark, ud over ved Stevns Klint.
Alligevel har Stevns Klint indtil nu ikke nydt den særlige beskyttelse, som kun fredning giver. Der har været intensivt landbrug helt ud til klinten de fleste steder, til trods for, at den kalkrige jord kan blive levested for sjældne arter som markfirben, hugorm og en lang række kalkelskende planter og insekter.
Men det ændrer sig nu. Efter at Danmarks Naturfredningsforening sammen med Stevns Kommune i 2015 foreslog en fredningssag, har Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig besluttet, at den skal gennemføres.
- Det er en helt fantastisk nyhed, at fredningen ikke bare gennemføres, men at det bliver stort set som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune. Fredningen vil betyde bedre adgang til klinten, og omlægning af landbrug til natur vil med tiden kunne gøre mirakler for den lokale biodiversitet. Kalkoverdrev er en helt unik naturtype, som vi med tiden vil få meget mere af her på Stevns, siger Birgitte Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.
Sikrer sammenhængende natur og ordentlig sti
Fredningen indeholder både udvikling og beskyttelse af rekreative og naturmæssige værdier. Der bliver anlagt en kystnær sti, så offentligheden sikres adgang til området hele vejen fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd.
Tilgængeligheden på klinten har indtil nu været udfordret nogle steder, fordi man enten blev tvunget op på en landevej eller helt ned på stranden, hvor højvande forhindrer gåture.
Derudover sikrer fredningen, at naturen får lov at herske fra klinten og 25 meter ind i landet, med undtagelse af private haver.
Indtil nu har den kalkrige jord ovenover klinten til dels været opdyrket, men nu bliver det altså forbudt at gødske, sprøjte og pløje. Ikke alle berørte landmænd har været enige i fredningen, selvom flere har bakket varmt op. Alle bliver erstattet fuldt ud for de gener og værditab af deres ejendom, som de får.
- Det er et enormt ambitiøst projekt, og vi er så glade for, at både myndigheder og mange af lodsejerne gør lidt ekstra for at sikre så meget naturværdi som muligt, siger Birgitte Ingrisch.
Stevns Kommune vil stå for den fremtidige pleje af de nye naturområder.
Oplev de 15 skønneste kyster i Danmark
Naturværdier uden lige
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdensarv. Stevns Klint er det bedste sted i verden at se spor fra dengang Jorden blev ramt af en meteor og over halvdelen af alle dyrearter uddøde – heriblandt dinosaurerne.
Men det er ikke kun klinten som geologisk knudepunkt, der er fascinerende. Klinten og den tilhørende kalkede overdrevsjord er et samlingssted for flere sjældne arter og planter, der har svært ved at leve nogen andre steder. For eksempel almindelig mælkeurt, orkidéen skovgøgeurt, filtet soløje og snylteren stor gyvelkvæler.
Med fredningen bliver de unikke kalkholdige overdrev endnu større. Jorden er især givtig, fordi kalken gør jorden mere løs og porøs, og det gør det nemmere for visse planter at vokse og optage næringsstoffer.
Oprindeligt havde Fredningsnævnet ikke godkendt den del af fredningen, der handler om at ekstensivere landbruget i den 25 meter brede bræmme langs klinten. Men efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, har klagenævnet indarbejdet det igen.
- Så ikke blot de vandrende på stien og den unikke klint, men også naturen har sejret, siger Birgitte Ingrisch.
Læs mere om fredninger
Vigtig rasteplads for trækkende fugle
- Udover kalkoverdrevenes vigtighed for sjældne orkidéer, insekter og krybdyr, er klinten en af Nordeuropas vigtigste rastepladser mellem yngle- og overvintringslokaliteter andre steder i Europa.
- Op mod 30.000 rovfugle, fordelt på ca. 20 arter, ses hvert år trække over Stevns Klint på deres lange færd mellem ynglelokaliteterne.
- Det er for eksempel vandrefalken. Den er i Danmark et sjældent syn, da den foretrækker at bygge rede på klippevægge, som der ikke er mange af. På Stevns Klint har vandrefalken imidlertid været fast beboer siden 2004, fordi de små afsatser på klintens lodrette klippevægge er perfekte at bygge rede på.
