Naturgenopretning skal der til. Det har alle naturfolk vist i årtier, hvis den skude, der hedder Danmarks Biodiversitet skal vende snuden bort fra Afgrundens Rand og sejle videre ned ad Middelmådighedens smulte vande.

Natur til salg

Derfor har dygtige folk igennem årtier gjort deres for at opkøbe større sammenhængende naturarealer på offentlige hænder, så der var én og kun én lodsejer at spørge om lov til vandstandshævning og helårsgræsning, og hvad der ellers skal til for at fremme naturværdierne igen.

Og sådan bør det selvfølgelig fortsætte – med offentlig ejerskab. Men regeringen vil det anderledes. Landbrugsstyrelsen er blevet bedt om at sætte foreløbigt 25 naturgenoprettede områder i Jylland til salg. 1000 hektar i alt.

Natur nedtur

Naturen har gennem de sidste 150 år gennemlevet en ikke tidligere set rutsjetur i Danmark. Vi havnede for en del år siden på en liste over naturfortjenester under Albanien.

alt
Jan Pedersen
Rådgiver naturklagesager og råstofplaner
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 39

Og som Anders Lund Madsen dengang slog fast i sit ”Køllesværmer-manifest”, så er alle lister, hvor Danmark havner under Albanien noget lort, rent ud sagt. Men dansk biodiversitet har det værre end skidt.

Selv hvis man tager de positive skyklapper på og zoomer ind på vores perler, vores habitatområder, så er indsatserne altid mindre end det påkrævede. Arter falder fra, habitatnaturtyper forværres i tilstand og så videre. Sagt så mange gange, at folk næsten er blevet døve og blinde for det.

Naturen i fonde

Men naturen er en evig kilde til glæde og forundring, og derfor vil alle der arbejder seriøst med den også gerne huske på nogle af de gode ting, der trods alt finder sted derude omkring. Og et af de få lyspunkter er de naturområder, som naturfonde har taget ejerskab til.

Her er løsenet endnu engang eneejerskabet, som gør, at der kun skal få med på råd, inden man iværksætter rydninger af kedelige granplantager, hæver vandstanden i drænede moser, brænder heder af osv.

Så når den danske stat endelig har fået en række naturområdet på hænderne, og har fået deres naturindhold på højkant, så sælger man ud!

Set udefra virker det som galmandsværk. Meget pardon, men det gør det. For nyligt lancerede samme regering et forslag til, hvordan det offentlige skal kunne købe oversvømmelses-ramte grundejere ud af suppedasen!

Naturvendetta

Jamen sortner det fuldstændig for regeringen: Er det bedre at eje en masse oversvømmede sommerhuse, som aldrig skulle have fået byggetilladelse, men som nu kan overgå til ”naturlig succession” og indvandring af hjemmehørende vandplanter?

Der kan være masser af gode grunde til at hjælpe i Engdraget og Mosesvinget. Men i lyset af brandudsalg af store sammenhængende naturområder kan man ikke undgå at få indtryk af en naturvendetta rettet imod, ja retter imod os alle i virkeligheden.

Hvem er det lige man forestiller sig, der vil springe til som altruistisk køber af nyligt genoprettede Bundsø på Als? Ganske vist får en kommende ny ejer klare restriktioner om fortsat at holde området fyldt med vand.

Men samtidig forsikrer Landbrugsstyrelsen udtrykkeligt om, at der ingen restriktioner er på hverken jagten eller fiskeriet. Et citat fra hjemmesiden siger:

”Restriktionerne betyder bl.a. at man skal opretholde arealerne som vådområde, og at man hverken må sprøjte, gøde eller omlægge arealerne. Man må gerne afgræsse eller tage høslæt. Der er heller ingen restriktioner om jagt eller fiskeri.”

Naturhensyn med konflikter

Nu er afgræsning og høslet ikke aktuelt i eksemplet fra Als. Men for mange af de øvrige områder er afgræsning og høslet en forudsætning for god naturkvalitet. Lader man det være op til ejers forgodtbefindende om, der skal afgræsses eller ej, om græsningen skal være helårs ekstensiv eller højsæson intensiv, så spiller det offentlige fallit som naturvogter.

Uden restriktioner på jagt og/eller fiskeriet kan der også meget nemt opstå konflikter med naturhensyn og andre brugergrupper. Bundsø har i dens ultrakorte levetid som lavvandet sø allerede vist sig generøs: alle 5 hjemmehørende arter af lappedykkere har således været i søen de sidste par år i stort tal.

En art som Sorthalset Lappedykker har her fundet et nyt hjem, som den kaster glans over næsten hele året. Det samme med Atlingand, Skeand og Knarand, der svømmer rundt omgivet af Sølvhejre og fra tid til anden en jagende Havørn eller to. Det er da i den grad kvaliteter værd at beholde på offentlige, varme hænder.

Læs også Natur: Staten sælger ud