Torsken på kanten af kollaps - men ét sted er den i fremgang
Mens den hårdt pressede torskebestand går tilbage i de indre danske farvande, så viser ny rapport, at der er fremgang for torsken i Øresund. Her er der ikke blevet bundtrawlet i 91 år.I Øresund er bestanden af torsk gået frem siden 2010’erne og er nu på det højeste niveau målt i hele tidsperioden. Det fremgår af data fra havforskningsskibe og præsenteres i en ny rapport om tilstanden i Øresund.
- I det centrale Øresund har der været en fremgang i mængden af torsk, og den såkaldte biomasse for torsk er over tid steget her, fortæller Karen Timmermann, der er professor i marinøkologi ved DTU Aqua og hovedforfatter på rapporten om Øresund.
Det er særligt i den centrale del af Øresund, at biomassen af torsk er øget, mens der anes en mindre fremgang i den nordlige del af Øresund kaldet tragten. I den sydlige del af Øresund og Køge Bugt er der dog ingen fremgang at spore for torskebestanden.
Fiskerestriktioner for torsk strammes endnu mere for at undgå kollaps
Torskebestanden i de indre danske farvande har det så skidt, at lystfiskere i år kun har måtte fange én torsk om dagen. Samtidig må erhvervsfiskere kun fange torsk som meget begrænset bifangst, mens både det rekreative og erhvervsfiskeriet efter torsk har været lukket i torskens gydeperiode.
Næste år bliver reglerne strammet endnu mere, og fra nytår er det således helt forbudt at fange torsk med bl.a. fiskestang eller harpun, når det rekreative lystfiskeri efter torsk lukkes ned.
For trods fiskerestriktionerne er der fortsat alt for få torsk i de indre danske farvande og ingen tydelige tegn på bedring. Med undtagelse af Øresund altså.
- I den centrale del af Øresund er trenden altså god, mens vi endnu ikke har set positive effekter af fiskerestriktioner på torsk i de andre regulerede farvande, lyder det fra Karen Timmermann.
Øresund har gode fysiske betingelser for torsken og havbunden er ikke blevet forstyrret af bundslæbende fiskeredskaber som bundtrawl og muslingeskrab siden 1932.
Stop bundtrawl i beskyttet hav
- Vi kæmper for et forbud mod bundtrawl i beskyttet hav. Hjælp os med din underskrift!
Ingen bundtrawl i Øresund siden 1932:
- Øresund er rig på biodiversitet med forskellige arter af planter og dyr, hvilket kan skyldes det 91 år gamle trawlforbud.
- Selve øresundsområdet er karakteriseret af meget varierende dybde og strømforhold, salinitet, bundtyper og naturforhold.
- Øresund indeholder både sandbanker, laguner, bugter og vige og stenrev.
- Øresund udgør sammen med Storebælt og Lillebælt forbindelsesleddet mellem det salte vand fra Nordsøen og Kattegat og det mere brakke østersøvand.
Kilde: Miljøstyrelsen
I de indre danske farvande og i Østersøen vurderes torskebestanden nu til at være under den grænse, hvor der er risiko for, at bestanden ikke kan reproducere og opretholde sig selv. Når torskebestanden har det så skidt, er det særlig vigtigt fortsat at beskytte torsken i Øresund.
- Bestanden af torsk i den vestlige Østersø, som Øresund er en del af, er fortsat på et alt for lavt niveau, og man bør derfor fastholde de strikse fiskerirestriktioner efter torsk også i Øresund. Lige nu kan vi bare glæde os over fremgangen her, siger professor Karen Timmermann.
Uforstyrret havbund i Øresund efter 91 års forbud mod bundtrawl
Der er endnu ikke lavet undersøgelser, der dokumenterer, hvorfor torskebestanden går frem i Øresund, mens den går tilbage andre steder. Professor Karen Timmermann kalder det et mysterium, der vil være særdeles interessant at få afdækket.
- Vi skal have knækket koden og belyst årsagerne til, at torsken har det relativt godt i særligt den centrale del af Øresund, som data indikerer. For så kan erfaringerne fra denne succeshistorie muligvis overføres til andre danske havområder og bidrage til at styrke bestanden af torsk her, siger hun.
Øresund skiller sig som farvand ud på flere måder. Blandt andet med et 91 år gammelt forbud mod bundslæbende fiskeredskaber, der blev indført af hensyn til den tætte trafik af skibe gennem sundet. Det har givet en langt mere uforstyrret havbund i Øresund med potentielt flere levesteder og mere mad, end man finder i de fleste andre farvande i Danmark.
Men i den sydlige del af Øresund er der trods trawlforbud ikke mange torsk, så trawlforbuddet i Øresund kan ikke stå alene som årsag til torskens fremgang, lyder det fra Karen Timmermann. Gode fysiske forhold med strøm, saltindhold, temperatur og vanddybder, spiller sandsynligvis også ind.
De fysiske forhold i Øresund ligner til gengæld dem, vi også kender fra Lillebælt og Storebælt – og her er torsken næsten forsvundet.
- Så i en kontekst gør det måske en forskel, at der er mere uforstyrrede levesteder på bunden af Øresund, hvor torsken holder til. Det er da værd at få undersøgt, lyder det fra Karen Timmermann.
Sundt ålegræs skaber ”børnehaver” til torsk i Øresund
En tredje årsag til at torsken er i fremgang i Øresund kan være de store områder med ålegræsenge. For mens ålegræsset har svært ved at brede sig i andre danske kystområder og fjorde, så vokser det ifølge rapporten særdeles godt i store dele af Øresund. Det skaber gode ”børnehaver” for torskeyngel.
- Lysforholdene i Øresund er gode, og det giver mulighed for, at ålegræs og makroalger kan brede sig ud på større dybder end i andre danske kystområder. Ålegræs er vigtige levesteder for torskeyngel, hvor de unge torsk kan finde føde og gemme sig, fortæller Karen Timmermann.
I andre danske havområder kan ålegræsset ofte ikke vokse særlig dybt ud. Forurening med især kvælstof giver næring til de hurtigt voksende alger, også kaldet fytoplankton. De skygger for ålegræsset på havbunden og hindrer det i at brede sig.
Samtidig kan den voldsomme algevækst føre til iltsvind i bundvandet og slå alt ihjel, der ikke kan flygte. Det er sjældent, at der er kraftigt og udbredt iltsvind i Øresund og trods en fortsat udledning af næringsstoffer fra renseanlæg og landbrug, så har den centrale del af Øresund såkaldt god økologisk tilstand, både når det gælder fytoplankton og ålegræs, mens den sydlige del med Køge Bugt har moderat økologisk tilstand.
- Miljøtilstanden i Øresund er bedre end mange andre steder. Iltsvind er ikke så hyppigt og udbredt i Øresund som i fx det sydlige Lillebælt, og vandet er rimeligt klart, så de vigtige ålegræsenge kan brede sig og skabe levesteder for bl.a. småtorsk. Det samme kan ske i andre danske farvande, hvis vi får reduceret kvælstofforureningen, lyder det fra Karen Timmermann.
Biomasse af torsk i Øresund er steget de seneste 10 år, viser grafen her fra den nye rapport om tilstanden i Øresund fra DTU Aqua og Aarhus Universitet
Om forskningsrapporten:
- Rapporten ”Miljøtilstand og presfaktorer i Øresund” er lavet af DTU Aqua og Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen.
- Rapporten samler eksisterende viden om såkaldte presfaktorer på Øresund.
- Læs hele rapporten her
Øresundsakvariet i Helsingør finder langt mere torskeyngel i deres økosystemundersøgelser i dag end for 4-5 år siden og bekræfter billedet af, at der er kommet flere torsk i Øresund.
Akvariechef: Langt mere torskeyngel i ålegræsset
På Øresundsakvariet i Helsingør kan akvariechef Jens Peder Jeppesen bekræfte billedet af, at der over de seneste år er kommet flere torsk i Øresund. I alt fald af de yngre generationer af torsk, der netop lever i de udstrakte ålegræsenge langs Øresundskysten.
Dem fanger Øresundsakvariets folk flere og flere af, når de sammen med gymnasieklasser udfører såkaldte økosystemsundersøgelser og trækker store net, kaldet vod, gennem ålegræsset.
- Vi fanger mindst ti gange så mange torskeunger pr. træk i ålegræsset i dag i forhold til for 4-5 år siden. Og her i efteråret har vi på natsnorklingsture på det lave vand i Øresund set flere torskeunger end vi nogensinde har set før. Samtidig ser vi mere torskeyngel, der vandrer langs nordkysten af Sjælland på Øresundsstrækningen mod Gilleleje, lyder det fra Jens Peder Jeppesen fra Øresundsakvariet, der er del af Københavns Universitet.
I sydlige Øresund med Køge Bugt er der ikke registreret en større biomasse af torsk viser den ny rapport om Øresund.
Akvariechefen vurderer, at også de strenge fiskerestriktioner med bl.a. stop for fiskeri af torsk i gydeperioden har været afgørende for, at antallet af småtorsk er steget markant de seneste år.
- Det er indlysende, at når vi undlader at fange og spise de store gydemodne torsk og deres rogn, ja, så kommer der mere torskeyngel ud af det. Hvis ellers leveforholdene på havbunden er gode. Det er de i Øresund, og vi bør da arbejde målrettet for, at de også bliver det andre steder i de indre danske farvande, siger Jens Peder Jeppesen.
