Udsigten til forsøgsanlæg ved historisk natur gav lokalafdeling en snedig idé
Det betaler sig at gå ind i kampen for, at udbygningen af den vedvarende energi bruges til at skabe mere og bedre natur. Det har DN Lemvig erfaret.Verdens første grønne Power-to-X-forsøgsanlæg. Et anlæg, hvor strøm fra vindmøller og solcelleanlæg omdannes til brint og senere til grøn ammoniak, som blandt kan bruges som brændstof til skibe.
Det var det projekt, som Skovgaard Energy sammen med Vestas Windsystem og ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe kastede sig ud i ved Ramme Dige sydvest for Lemvig for to år siden.
Vindmøllerne stod der allerede, men projektet krævede solceller, der kunne supplere produktionen af den vedvarende energi, når der ingen vind var.
Den lokale DN-afdeling havde ikke umiddelbart armene oppe over hovedet, da de hørte om planerne.
- Vi syntes ikke, at det bakkede istidslandskab var en fantastisk placering, men i stedet for at skyde projektet ned, tænkte vi: "Hvad nu, hvis vi gik ind som medspiller og arbejdede for at få mest muligt natur sammen med solcellerne?", siger formand for DN Lemvig John Clausen.
"Et fantastisk landskab"
Landskabet mellem Ramme Dige og byen Rom gemmer på 241 dødishuller, der med tiden er blevet til søer.
Det skaber ifølge John Clausen et fantastisk landskab. Afdelingen har tidligere – uden held – forsøgt at få kommunen til at skabe en grøn korridor gennem landskabet som en del af Det Grønne Danmarkskort.
Desuden har det været et ønske at få renset søerne, da mange af dem gennem tiden er kommet til at fungere som små lossepladser.
- Vi kunne rigtig godt tænke os at få dem renset og gjort til levested for blandt andet salamandre, siger John Clausen.
Vi har plads til at løse alle kriser
Danmarks Naturfredningsforening mener, at vi skal strække os langt for at finde plads til solceller og vindmøller. For det haster med at gøre os fri af de fossile brændstoffer.
Men løsningen af klimakrisen skal gå hånd i hånd med genopretning af naturen.
En ny og klogere planlægning, hvor vi opfylder mange behov på hvert areal, kan skabe plads til begge dele.
Biodiversitet og levesteder
DN aftalte med Skovgård Invest, at virksomheden skulle betale for oprensningen og naturgenopretningen af de søer, der lå indenfor solcelleparken, og dermed skabe nogle modelsøer, som andre kunne lade sig inspirere af.
Desuden opfordrede DN til at indtænke biodiversitet og levesteder for insekter på arealerne mellem solpanelrækkerne.
- Vi var rigtig glade for, at de havde valgt at opsætte den type solceller, der kan dreje efter solen. Det betyder, at der er mere afstand mellem rækkerne, og at mere sollys kan komme derned, så der kan gro noget, forklarer John Clausen.
Han fortæller, at de blandt andet har plantet kløver, fordi det kunne få et helt særligt og rødlistet insekt, der findes i området, til at brede sig: Nemlig kløverhumlen.
Kløverhumlen er en humlebi, som tidligere var udbredt i næsten hele Danmark. Men antallet af levesteder er gået markant tilbage.
"Behøver vi hegn?"
DN Lemvig udfordrede også, om det var nødvendigt at opsætte det dyreværnshegn, man nærmest per automatik etablerer omkring solcelleanlæg.
- Selv om det er intensivt dyrket jord, så var der dyr, der var vant til at vandre ind over, blandt andet rådyr. "Behøver vi hegnet?", spurgte vi, og det viste sig, at der faktisk ikke var nogen lovgivning eller anden begrundelse for det.
Det var et krav fra kommunens side, at man skulle lave et plantebælte omkring solcelleanlægget, så det ikke skæmmer for meget og rådgav om, hvilke planter man skulle vælge for at gavne biodiversitet og insekter.
John Clausen er både glad for og stolt af, at det lykkedes at indtænke genopretningen af naturen.
I et nyt samarbejdsprojekt om en solcellepark i kommunens sydlige del, er de nu gået skridtet videre og har udarbejdet en baseline for naturen, så de om fem og ti år kan se, om det nyttede.
Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø.
