Når kraftvarmeværker skal forsynes med flis, så går det ud over de danske træer, og det går særligt ud over træerne på de danske jord- og stendiger:

- Vegetationen, der vokser oven på digerne, er lovløs. Tidligere har lovløsheden ikke været et problem, fordi træer, buske og krat fik lov til at blive stående. Desværre er efterspørgslen på fast biomasse stigende, og derfor bliver flere og flere træer nu fældet og puttet i flismaskinen for at ende deres dage i energiforsyningen, siger Jan Pedersen, rådgiver i naturklagersager og råstofplaner.

En stigende efterspørgsel efter træflis betyder, at det er blevet både lettere og mere rentabelt for danske landmænd og lodsejere at få fjernet træer mellem deres marker.

Blandt de træer, der fjernes, er stynede popler, der kan være over 200 år gamle, fordi de er plantet helt tilbage i den tid, hvor diget blev etableret.

Når først træerne er fældet, har vi derfor både mistet gammel kulturarv og levesteder for dyr og planter.

Skriv under for at beskytte naturen på digerne

Du kan være med til at redde træerne på digerne og dermed de dyr og insekter, der er afhængige af dem for at overleve.

Vi bruger din underskrift til at fortælle politikerne, at de skal handle nu - før det er for sent.

Biodiversiteten trues på digerne

Planter, dyr og insekter trives på digerne rundt om i Danmark, men når bevoksningen fældes, bliver levesteder ødelagt, og det skader biodiversiteten.

- En ny opgørelse viser, at dobbelt så mange arter siden 2010 er truede og sårbare. Vegetationen på de danske diger er hjem for flere truede arter såsom bredøret flagermus, agerhøne og sanglærken. Derfor er det en rigtig sørgelig udvikling, at beplantningen på digerne oftere og oftere bliver fjernet, siger Jan Pedersen.

Læs mere om de truede arter

Danmarks Naturfredningsforening mener, at bevoksningen på digerne skal beskyttes på lige fod med digerne, som i dag er beskyttet under Museumsloven.

Hjælp os og skriv under i dag:

Efterspørgsel på træ presser også skovene

Tidligere når et træ blev fældet kunne smådyr og insekter gemme sig i efterladte grene og kviste. Sådan er det desværre ikke altid længere, fordi træflis er blevet en eftertragtet handelsvare.

- Tidligere blev rådne stammer og smågrene i højere grad efterladt i skoven til gavn for naturen, fordi der simpelthen ikke var penge i det. Men efterhånden som flere og flere efterspørger træ til varme, både kraftvarmeværker og private, så har det billede ændret sig, og mere af træet ryger i dag i ovnen, også fra steder hvor vi tidligere lod træet stå, for eksempel i gamle læhegn og bondeskove, siger Lasse Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, og fortsætter:

- Branchen har haft succes med at henvise til, at det blot er resttræ, men resttræ er et gummibegreb, som har været med til at blåstemple rovdrift på træ. Hvis vi ønsker skove, som understøtter en sund natur og en stor biodiversitet, så er resttræ helt afgørende.

Læs mere om afbrænding af træ her

Før jul offentliggjorte Københavns Universitet den årlige skovrapport, som sætter en tyk streg under naturkrisen i de danske skove. Mængden af dødt træ, som udgør et af de vigtigste levesteder for skovens dyr og svampe, falder.

En af grundende til naturkrisen i skovene er, at skovene presses af den øgede efterspørgsel efter træflis. Faktisk er der tale om en meget voldsom stigning i den mængde af træ, som hentes ud af skovene og brændes af.

Fire gange så meget træ brændes af

I den seneste opgørelse fra Københavns Universitet er væksten i fast biomasse fra de danske skove – altså energitræ, som brændes af i energiforsyningen – firedoblet siden 2003.

Mere end halvdelen af alt skovhugst brændes i dag af i den danske energiforsyning.

Skovdrift er dog, i modsætning til vegetationen på digerne, underlagt skovpligt, som betyder, at når der fældes skov, skal der plantes ny skov.

Men når der ryger levende hegn og træer fra digerne i flismaskinen, er det meget usikkert, om der plantes nye træer. Og hvis der plantes nye træer, vil det tage træerne mange år at opnå den samme værdi for biodiversiteten.