Hvert år brænder Danmark millioner af ton biomasse af i form af træpiller og træflis i de danske kraftvarmeværker for at producere el og varme.

Hvor sol og vind laver 20 procent af den energi, der bruges til varme, laver afbrænding af biomasse i form af træpiller, træflis fra skov, brænde og træaffald hele 50 procent.

Biomasse er ikke CO₂-neutral

Biomasse anses oftest som CO2-neutral: Den CO2, der er lagret i træet i løbet af dets vækst, går lige op med den CO2, der frigives ved afbrænding. Det er imidlertid forkert.

Det, der betyder noget i klimaregnskabet, er det fremtidige genoptag af CO2 og den tid, der går mellem afbrænding og fremtidig optag. For eksempel: Ved afbrænding af træflis kan der gå op til 200 år, før ny biomasse er vokset op i dets sted og har optaget den CO2, der blev frigjort ved afbrændingen.

Hvis vi regnede den CO2 med, der hvert år afgives fra afbrænding af træ til el og varme i Danmark, ville Danmarks samlede CO2-udledning stige med knap 20 procent!

Det betyder, at Danmark ville gå fra 48 til næsten 60 mio. ton CO2 om året.

Uanset hvilken type biomasse, der anvendes, efterlader det et klimaaftryk. Klimaaftrykket afhænger af typen af biomasse, dens anvendelse og genplantning.

Biomasse bør derfor ikke betragtes som en vedvarende energikilde, men som en fornybar energikilde.

Billigt at bruge biomasse til varme

Afbrænding af træ i kraftvarmeproduktion er ikke belagt med afgifter, som f.eks. strøm. Dermed bliver træ oftest den billigste løsning at benytte sig af ude i kommunerne.

Det betyder, at kommunerne fravælger ægte grønne vedvarende løsninger, hvor man med varmepumper kan producere varme fra f.eks. vindmøllestrøm.

Beskyt træerne på digerne

  • Blandt de træer, der flises og brændes af på kraftvarmeværkerne, er træer, der vokser på Danmarks diger. Digerne er gamle markskel, og træerne kan være over 200 år gamle og deror meget værdifulde for naturen og klimaet.
  • I dag er træerne på digerne ikke beskyttet mod at blive fældet og flises. Det vil Danmarks Naturfredningsforening have lavet om på! Skriv under og være med til at frede træerne på digerne her.

Kilde: Danmarks Statistik

Biomasse går ud over biodiversiteten

Langt over halvdelen af træproduktionen fra de danske skove bliver hvert år brændt af i kraftvarmeværkerne som biomasse.

Når biomasse kommer fra træer i skovene, har det betydning for skovens naturlige økosystem og biodiversiteten i skoven.

Tidligere blev der ladt mere træ tilbage i skoven, fordi det ikke kunne betale sig at tage mindre grene og kviste med. Men i dag, hvor der er stor efterspørgsel efter biomasse, kan det betale sig at tage mere af træ ud af skoven, da det er let at flise.

Forbruget af biomasse efterlader markant mindre træ, især dødt træ, tilbage i skoven, der kunne have gavnet biodiversiteten, f.eks. ved, at det gradvist fik lov at blive beklædt af mosser og svampe og beboet af insekter og mindre organismer.

I takt med, at der fældes træer i de danske skove, kommer der løbende nye træer op enten ved plantning eller naturlig foryngelse. Det betyder, at vi har mange yngre skove modsat gamle skove i Danmark.

Og netop manglen på gammel skov og dødt ved er blandt hovedårsagerne til, at mange skovlevende arter er truede af udryddelse. Det gælder både pattedyr, fugle, insekter, svampe og laver.

Læs mere om truede arter her

Danmark investerer massivt i biomasse

  • Med energiaftalen fra 2012 blev der satset massivt på omlægning fra kul til biomasse i den danske energiforsyning. Det var på daværende tidspunkt den mulige og hurtige vej til at udfase kullene.
  • Den omlægning har betydet milliardstore investeringer i biomasse i energisektoren. Der er tale om anlæg, der først bliver afskrevet over de næste 30-40 år.

Manglen på gammel skov og dødt ved er blandt hovedårsagerne til, at mange skovlevende arter er truede af udryddelse. Det gælder både pattedyr, fugle, insekter, svampe og laver.

Spørgsmål og svar om biomasse

Hvad er biomasse?

Biomasse er alle former for organisk materiale, som dannes ved planters fotosyntese. Det kan være halm fra landbruget, brænde fra skovbrug, træflis eller bionedbrydeligt affald.

Biomasse kan bruges til energiformål, når det omdannes til brændstof for biler, skibe og fly eller brændes af i store kraftvarmeværker som alternativ til kul eller naturgas.

Hvilke lande importerer Danmark biomasse fra?

I Danmark brænder vi rigtig meget træ af - meget mere, end vi selv kan producere i de danske skove.

Danmark importerer biomasse i form af træflis fra skove og plantager i udlandet herunder:

  • USA
  • Brasilien
  • Sverige
  • Tyskland
  • Polen
  • Rusland
  • Baltikum

Læs også: Træflis fra Amazonas bør ikke brændes i danske kraftvarmeværker

Brændes der også dansk træ af?

Mindre decentrale varmeværker i Danmark aftager oftest lokal flis. Da mindre varmeværker med en effekt på under 20 MW ikke er med i den brancheaftale, der gælder for de større værker, er der generelt dårligt styr på, hvor flisen kommer fra og om den er bæredygtig.

Det betyder, at den flis, som mindre varmeværker aftager, kan stamme fra træer, der vokser i gammel naturrig bondeskov eller på Danmarks gamle diger i landbrugslandet. Her kan træerne være over 200 år gamle og bl.a. derfor er det skadelig for biodiversiteten i Danmark at fjerne netop dem.

Læs mere og skriv under på at beskytte de gamle træer her.

Bliver der reelt plantet nye træer for at erstatte dem, der fældes?

I Danmark?

70 procent af de danske skove er såkaldte fredskove, hvor skovloven garanterer, at der generelt kommer nye træer op til erstatning for fældede træer. Skovarealet i Danmark har været stigende i en lang periode, men er nu stagneret. 30 procent af al dansk skov er ikke beskyttet mod at blive til landbrugsjord. Det samme gælder træer i det åbne land, f.eks. i bondeskove, levende hegn og træer, der vokser på jorddigerne.

I udlandet?

I udlandet er skovene generelt ikke sikret mod rydning til landbrug eller byudvikling. Det sker dog ikke i certificeret skov. Certificeringerne sikrer ved forskellige krav, at nye træer erstatter gamle, og at skovenes biodiversitet og vækst opretholdes. Ingen ordning er dog perfekt set fra naturens side.

Kan biomasse være bæredygtigt?

De store og mellemstore kraftvarmeværker i Danmark er med i en frivillig brancheaftale, hvor der stilles bestemte krav til træflisen.

I dag er godt 90 procent af det træ, der går til varmeproduktion på de større værker, energitræ der er dokumenteret som bæredygtigt. Men kun en mindre del er dog fra certificerede skove - FSC eller PEFC - som bedst garanterer en langsigtet bæredygtig skovforvaltning.

Når man ser på effekterne for biodiversitet og klima, så kan der forenklet sagt produceres god og dårlig træflis. Eller måske skulle man sige acceptabel og decideret skadelig træflis.

Acceptabelt træ er der ikke meget af

Det acceptable er det, vi kan kalde bæredygtigt. Det er decideret resttræ, f.eks. en del af grenene og toppene fra træer, som fældes i en forvaltet skov, hvor stammerne bruges til bygningstømmer eller til møbler. Det er også små træer, som tyndes ud af produktionsskovene samt træstumper og savsmuld fra savværkerne. Det kan også være træ fra naturpleje, hvor f.eks. en tilgroet hede ryddes for træer, som skader hedevegetationen.

Der er altså tale om situationer, hvor skovens positive klimaeffekt og biodiversitet generelt ikke lider skade, omend der ikke skal herske nogen tvivl om, at biodiversiteten i urørt skov er bedre end i produktionsskov.

Acceptabel træflis er en begrænset ressource, som skal bruges klogt. Og afbrænding i varmeproduktionen er ikke klogt. Både fordi ressourcen ødelægges i sin natur ved afbrændingen (vi kan ikke udnytte asken, der er tilbage fra brændt træ) og fordi varmen i dag kan produceres langt mere skånsomt og effektivt med blandt andet varmepumper, der kører på strøm fra vind og sol.

Den kloge brug af resttræet er derimod til materialer, som kan erstatte energitunge, ikke-fornybare og CO2-udledende materialer som stål, beton og plast. Samt til mere avancerede energiformer til industri og tung transport.

Biomasse er generelt skidt for natur og klima

Skadelig biomasse stammer fra indgreb, hvor hele træer, som ellers kunne være blevet stående, fælles til flis. Her bliver klimagælden i skoven langvarig, også hvis der plantes nye træer, som efterhånden binder CO2 igen. Og selvfølgelig endnu værre, hvis der er tale om decideret skovrydning, hvor træerne ikke kommer igen.

Det kan også være fældning af træer, som har stor betydning for biodiversiteten, fordi der er tale om for eksempel hule træer, som er vigtige levesteder for truede arter.

Der findes altså god og dårlig biomasse, men ingen god afbrænding af træ i stor skala.

Danmarks Naturfredningsforening mener om biomasse

Biomasse lyder umiddelbart naturligt og grønt, men det er en sort blindgyde i den grønne omstilling at brænde træ. Når træet først er brændt af, kan det ikke udnyttes igen. Biomasse truer også biodiversiteten i mange tilfælde.

Afbrænding af biomasse til kraftvarme er i dag en stopklods for den videre grønne omstilling, og derfor skal det udfases.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker en afgift på biomasse, og at afgiften på elvarme lempes tilsvarende. Det skal være attraktivt at bruge bæredygtig, vedvarende energikilder i Danmark. Ikke omvendt.

Biomasse skal blive i skovene i form af træer og gavne vores klima og biodiversiteten. Den rest af træ, der kan høstes bæredygtigt, skal bruges i byggematerialer eller andre materialer.

Træ skal optage CO2 - ikke brændes af

FN’s klimapanel, IPCC påpeger at bevarelsen af eksisterende skove og etableringen af nye skove er en af de mest effektive måder at lagre CO2 på.

Kun i begrænset omfang kan træ være en rest fra bæredygtig træproduktion, og den rest skal bruges så klogt som muligt, hvilket IKKE er i varmeproduktionen.

Læs mere om skov og klimagevinster

Indtil alternative og reelle teknologier til vedvarende energi er taget i brug i stor skala, skal vi have et system, der sikrer, at både den danske og den importerede biomasse, lever op til alle de nødvendige bæredygtighedskriterier.

Kriterierne skal blandt andet garantere, at der ikke sker en nettoudledning af CO2 fra skovproduktionen, og at vi får styr på bæredygtigheden i al den træ (fast biomasse), der anvendes.

Det skal ske på to måder: En bedre regulering, end vi har i dag, der baserer sig på de bedst mulige certificeringer (FSC og PEFC), og en effektiv håndhævelse af reguleringen.

alt
Lasse Jesper Pedersen
Klima- og energipolitisk rådgiver
alt
Nora Skjernaa Hansen
Rådgiver skovpolitik og Biodiversitet Nu
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 60