Vi spiller os et godt naturkort af hænde

Kronikken er skrevet af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Nu, hvor vinteren begynder at vise sit ansigt frem, er det blevet tid til at gøre status over året, der gik. Mens dyrene har fedet sig op - fx har den spættede sæl taget 20 kilo ekstra på for at klare vinteren - så har der ikke været meget fedt på det naturpolitiske år, som vi ser tilbage på.

I Danmarks Naturfredningsforening er vi glade også for små gaver. Derfor er det dejligt, at regeringen har købt små naturområder, der samlet set udgør 70 hektar forskellige steder i Danmark.

I det rette perspektiv

Som naturens vagthund må vi dog også sætte indsatsen i relief. For selvom 70 hektar - eller 0,7 kvadratkilometer - måske lyder af meget, så er det peanuts i forhold til det massive indhug, som regeringen lige nu gør i den beskyttede natur.

Men først lidt baggrund: I 25 år har oddere, bøgeskove, højmoser og syvsovere og et hav af andre arter og naturtyper været beskyttet bag et europæisk naturnetværk kaldet Natura 2000.

Bolværket har fungeret som naturens værn mod opdyrkning, byudvikling eller anlæg og særligt i Danmark, der er et af EU's mest naturfattige lande, har Natura 2000-netværket stor betydning i målet om at sikre vores naturrigdomme.

Bundskraber i EU

Vi levner nemlig meget lidt plads til vores natur og vi indtager en bundplacering i EU, når det gælder omfanget af naturbeskyttede arealer. Til sammenligning har eksempelvis Holland udpeget 13 procent, mens Polen er tæt på at have udpeget 20 procent.

Heller ikke i de lande er der i dag styr på naturen. Men det fortæller jo bare, at Danmark slet slet ikke er i mål, og at en fremadrettet indsats er tvingende nødvendig. Her spiller Natura 2000-områderne en overordentlig vigtig rolle.

Derfor er vi noget forbløffet over, at regeringen i sølvbryllupsåret for Natura 2000 nu vil hugge næsten 10 procent af områderne. Vi er som sagt glad for små gaver, så det er fint, at der er udpeget 5000 ha ny Natura 2000, men det skal ses i lyset af, at regeringen nu agter at løfte 28.000 ha - fortrinsvist landbrugsjorder - ud af naturbeskyttelsen.

Til kamp mod Natura2000

Det bør måske ikke komme som den store overraskelse. Miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har tidligere som kommunalpolitiker blæst til kamp mod Natura 2000. Men det er nedslående, at kampen mod naturbeskyttelsen nu er blevet en del af den samlede regerings officielle politik.

Det er nemlig nok det sidste, Danmarks natur har brug for.

Der ligger tilsyneladende heller ikke et dybfølt krav fra lodsejere og kommuner bag regeringsudspillet. Tværtimod undrer flere landmænd sig over at se, at deres jord udtages af beskyttelsen.

Kommunerne synes heller ikke at være særligt tynget af at have naturbeskyttede områder. Planen om den omfattende justering har været i høring hos kommunerne, og går man svarene igennem, kan man se, at mange af de arealer regeringen ønsker at udtage, ikke udspringer af ønsker fremsat af kommunen.

Skæve udpegninger

Omkring 14 procent af Natura 2000-områderne ligger på landbrugsarealet.

Vi er helt med på, at der sagtens kan være udpeget arealer, hvor det ikke giver mening for naturen. I alle fald ikke i dag. Men man skal huske på, at en af naturens største problemer i dag er, at den mangler plads og sammenhæng.

Derfor ville en fremsynet regering jo have taget de bortdømte 28.000 ha og set på, hvordan de bedst kunne indgå i en langsigtet helhedsplan for, hvor og hvordan naturen i Danmark skal udvikle sig i årene fremover. Det kort er de i færd med at spille sig af hænde.

Spørgsmålet er så, om det politiske spil med naturen som indsats går på den lange bane. Vi oplever nemlig en stigende interesse for naturbevarelse i befolkningen, men også i omverdenen generelt.

En sikring af biodiversiteten er en del af FN's Verdensmål, og når vores egen miljø- og fødevareminister står ude på den store internationale scene, har han da også selv forpligtet Danmark til at gøre en større indsats for naturen.

Giver med den ene hånd - tager med den anden

Det skete blandt andet under biodiversitetskonferencen COP13, hvor verdens miljøministre forpligtede sig til at tænke naturen langt bedre ind særligt i landbrugsdriften, så naturindsatserne ikke længere blot er halehæng til landbrugspolitik, fiskeripolitik eller lignende.

Og lidt paradoksalt forpligtede ministeren sig også til at speede op for naturgenopretning af potentielle naturområder. Det spiller direkte ind i vores anbefaling til regeringen.

Drop afviklingen af de vigtige Natura 2000-områder på landbrugsjorder og se i stedet på muligheden for at naturgenoprette områderne og få så i øvrigt udpeget endnu flere danske Natura 2000 områder.

Vi skal nemlig bort fra den afviklingskurs, der giver os mindre og dårligere natur og ind på den grønne vej, der for alvor giver mere og bedre natur. Det ville være en stor gave til os alle.