Danske landmænd sår frø, bejdset med neonikotinoider, der er stærkt giftige over for honningbier og vilde bier. Giftene gør bierne mere modtagelige over for sygdomme og parasitangreb, de mister orienteringssansen og får dermed sværere ved at overleve selv milde vintre.

Neonikotinoider bevæger sig fra markerne til de omgivende naturområder, hvor giftene findes i op til et år. Blandt andet i de vilde planter, bierne også skal leve af.

Derudover medvirker intensivt landbrug, store marker uden blomstrende afgrøder, færre vilde blomster, ændret skovbrug og klimaforandringerne til, at bierne får færre og mere opdelte steder at leve.