Fotoguide: Kom i gang med naturfotografering
Få styr på det mest basale fototeknik med naturfotograf Mads Syndergaard og lær at tage bedre billeder i naturen.
Kameraet – Hvad skal du vælge?
Telefonkamera
Hvis du interesserer dig mest for panoramaer og landskaber i naturen, så kan du sagtens bruge kameraet i en kvalitetstelefon.
Med mobiltelefonen har du altid kameraet lige ved hånden, når du er ude. De store mobilproducenter er blevet meget gode til at lave kamerasoftware, som kan klare alle lysscenarier. Derfor vil du næsten aldrig få fejlbelyste billeder.
Mobiltelefonen kan også kombineres med et teleskop, og på den måde fange flotte billeder af stillesiddende fugle og dyr. Denne løsning er dog uegnet til motiver i bevægelse.
Kompaktkamera
Moderne kompaktkameraer med et stort zoomområde kan klare meget. Men ligesom med teleskopet til telefonen, egner de sig bedst til stillesiddende motiver.
Den manglende søger gør det nemlig umuligt at opfange bevægelse, og den lille objektivdiameter gør, at det kræver meget høje ISO-værdier, når motivet ikke er i fuld sol.
Ifølge Mads Syndergaard har kompaktkameraet ikke stor berettigelse, set i lyset af, hvor gode telefonkameraer er i dag. Hvis du alligevel vælger et kompaktkamera, bør du finde en model, der kan optage i RAW-format og har et stort zoomområde.
Systemkamera
Hvis du gerne vil tage nærbilleder af insekter, vilde dyr og fugle, og der skal være bevægelse i billederne, er der ikke nogen vej uden om et systemkamera.
Navnet systemkamera henviser til, at selve kameraet blot er en del af et større system. Systemet består af objektiver, flashes, mellemringe og en masse andet, som gør, at du kan sammensætte en kombination, der er velegnet til at fotografere præcist det motiv, du har foran dig.
Men udstyret er ikke billigt. Selvom du i princippet kan skaffe det helt rigtige objektiv til et bestemt motiv, kan det være en stor investering. Især de store, lysstærke teleobjektiver er meget dyre og koster helt op til +100.000 kroner.
Heldigvis findes der et omfattende marked for brugt udstyr, og folk passer godt på det pga. den høje pris. Så Den Blå Avis kan være et godt sted at starte, hvis du vil i gang med din nye hobby på en lidt billigere måde.
Fototeknik
Et digitalt kamera består groft sagt af en fotosensor, en lukkermekanisme, en blændemekanisme og et objektiv. Lyset passerer gennem objektivet og blændemekanismen, og lukkeren tillader lyset at nå og belyse fotosensoren.
Blænde
Blændemekanismen er et antal lameller i bunden af objektivet, som kan slippe mere eller mindre lys ind alt efter lysforhold. En stor blændeåbning er lig med et lille blændetal. Jo højere tal og mindre åbning, jo mere dybdeskarphed i billedet får vi.
Det er meget relevant med lange teleobjektiver, der i forvejen giver en meget lille dybdeskarphed.
Hvis der ellers er lys nok, vil vi med lange teler ofte blænde ned til mindst f8 eller f11 for at få hele motivet i fokus – ellers er det måske kun øjet, der bliver skarpt. Lange teler og telezooms, som er til at betale, er ofte skarpere, når der blændes lidt ned. Så selvom de måske er opgivet til en maksimal blænde på 5.6 eller 6.3, er det bedre at fotografere på blænde 8 eller 11, for at få en acceptabel skarphed i billedet.
ISO-indstilling:
Korrekt belysning handler om, at der kommer netop så meget lys ind på sensoren, at de ikke-sorte områder ikke ser sorte ud, og de ikke-hvide områder ikke ser hvide ud.
Når det sker, kalder vi det henholdsvis under- og overeksponering. Jo mindre lys, der er at gøre godt med, jo højere skruer vi op for vores ISO-indstilling.
Sensoren bliver mere lysfølsom, men det øger også billedets utydelighed. Derfor gælder det om at fotografere ved netop den ISO-indstilling, der giver en tilstrækkelig hurtig lukkertid, men heller ikke mere, da det resulterer i den bedste samlede billedkvalitet.
Mange systemkameraer har i øvrigt en funktion, der hedder auto-ISO, hvor lysfølsomheden indstiller sig selv efter, hvor lyst der er. Denne softwaren tager dog ikke højde for, hvor langt objektivet er. Indstillingen er derfor ikke egnet til telelinse.
Automatik:
Alt det fototekniske kan virke overvældende, men alle moderne kameraer har en række auto-indstillinger, som hjælper med at finde den rette balance mellem ISO-indstilling, lukkertid og blænde.
Til fugle- og naturfotografering er det bedst selv at indstille blænde og ISO, men at lade lukkertiden være automatisk. Det skyldes, at blænden er det parameter, som vi har mindst mulighed for at jonglere med, fordi de lange objektiver netop ikke har så store blændeåbninger. Derfor kommer man let til at underbelyse alle billederne, hvis man bare vælger den optimale lukkertid og lader kameraet klare resten.
Så tommelfingerreglen er: Indstil ISO så du kan få tilstrækkelig hurtig lukkertid med den blænde, du vælger til situationen – meget ofte den største åbning som objektivet tegner skarpt ved, altså f.eks. f5.6 eller 8.