Reglen om at komme i niveau med fuglen gælder også for billeder af flyvende fugle. Her er det en gåsegrib, der er fotograferet fra kanten af en klippeslugt.

1. Få kontakt med motivet

Når du fotograferer fugle og dyr i naturen, er det afgørende, at fotoet gør indtryk på beskueren.

- Det handler om at se og fastfryse et øjeblik, der skaber en følelsesmæssig kontakt. For eksempel når fuglen gør noget, som vi kan forestille os at gøre selv. Det kan både være noget sødt, som når den fodrer eller rengør sine små unger, eller når den sidder og skutter sig i øsregn. Men det kan også være, hvis den sluger noget som ser ulækkert ud, siger naturfotograf Mads Syndergaard.

Tinksmeden er sprængfyldt med hormoner, og parrer sig med sin udkårne nede mellem sivene om et øjeblik.
Foto: Mads Syndergaard

Om du får god kontakt til motivet afhænger især af to ting: Afstand og billedvinkel.

Hvis motivet er langt væk, og dermed ikke ses tydeligt, opstår den følelsesmæssige kontakt ikke. Derfor er det vigtigt at komme tæt på eller at bruge et objektiv med lang brændvidde.

Den bedste billedvinkel får du, hvis du forsøger at fotografere fugle og dyr i øjenhøjde. Det er der god mulighed for, hvis dit motiv befinder sig på jorden. Læg dig på maven og kom så tæt på, som muligt.

Særligt med vadefugle er det vigtigt at komme ned på maven, og så behøver du i mange tilfælde heller ikke et skjul, som det ellers er nødvendigt med de fleste fugle.

Når du lægger dig ned og tidevandet er stigende, så lokkes fuglene helt tæt på, og du kan fange de flotteste fotos af dem uden større anstrengelser.

2. Den rigtige belysning

Mange nybegyndere koncentrerer sig om at få et skarpt, velbelyst billede, hvor fuglen eller dyret fylder hele billedet. Men det giver som regel lidt flade og uinteressante billeder, når de er taget midt på dagen i kraftigt og direkte sollys.

Hvis du fotograferer, når solen skinner fra en skyfri himmel, bør billedet tages i morgen- eller aftenbelysning. Det gælder for fugle- og dyrefotos, men også for landskaber og makrofotos i naturen.

Den Islandske ryle i strandkanten, hvor fotografen ligger fladt på maven i aftenens sidste sollys.
Foto: Mads Syndergaard

Hvis du går meget op i at fotografere i den helt rigtige belysning, kan du bruge hjemmesides og app'en ved navn TPE (The Photographers Ephemeris). Her kan du planlægge fotos i forhold til solens stilling, hvor som helst på jorden.

Fotograferer du i solskinsvejr, skal solens lys helst komme lige bagfra eller næsten lige forfra for at skabe et billede med god belysning.

På overskyede dage kan du eksperimentere meget mere, og det mere dæmpede lys er altid godt at fotografere i.

3. Sid i skjul og vent

De bedste fotos af fugle og dyr kræver tålmodighed i skjul.

Vilde fugle og dyr har stor respekt for mennesker og gemmer sig ofte inden, du har fået øje på dem.

Du kan sidde i skjul i naturen, men det bedste er faktisk at have et fotoskjul – enten et du sætter op, når du skal fotografere, eller et fast skjul, der er bygget til formålet.

Det nemmeste mobile fotoskjul er et telt, fordi det hurtigt kan sættes op og tages ned igen. Nogle naturfotografer har også gode oplevelser med at sidde i skjul i en bil.

4. Lav dit eget fotoskjul

Et fast fotoskjul giver som regel lidt bedre resultater, fordi dyr og fugle efterhånden vænner sig til dets tilstedeværelse. Et fast skjul kan være et legehus, shelter eller et, du selv har bygget.

Hvis du bygger et fotoskjul, skal du sørge for, at det tåler al slags vejr, og at det både er muligt at ligge ned og sidde op inde i fotoskjulet.

Nogen synes måske, at det kræver for lang tid at sidde i skjul, fordi du ofte bruger meget længere tid på at vente end på at fotografere. Men tiden er sjældent spildt, for ofte lærer du en masse af at sidde i skjul samtidig med, at du kan få nogle af de største naturoplevelser her.

Mads Syndergaard påpeger, at tiden i skjul gør, at du bliver mere bevidst om adfærden af det dyr eller den fugl, du søger. Og derudover giver tiden mulighed for at eksperimentere med belysning og kameraindstillinger.

5. Skyd fotos i serier

Den juvenile Islandske ryle roder stranden igennem for at finde føde.
Foto: Mads Syndergaard

Når fuglen eller dyret endelig er der, gælder det om at skyde mange billeder. Jo hurtigere kameraet er, jo større er chancen for at få lige dét ene billede, som er helt specielt.

Hold øje med bevægelse og adfærd og hold knappen nede, når der sker noget. Adfærdsbilleder er langt mere interessante at kigge på end mere stillestående portrætter.

Ved at skyde i serier kommer du også hjem med mange billeder, og du har nu mulighed for at vælge de bedste ud. Sørg for at fokusere på detaljerne i dine billeder og tag dig god tid.

6. Skarpe fuglebilleder

Formålet med at fotografere er at forevige motiver, som andre har lyst til at se på. Det betyder ikke, at billedet altid skal være skarpt, men der skal være en god grund til eventuelle uskarpheder.

Hvilken type kamera skal du vælge? Læs mere her

En tommelfingerregel er, at du skal være i stand til at tage knivskarpe billeder, inden du eventuelt begynder at eksperimentere med det kunstneriske udtryk, som kan opnås med uskarpe billeder.

Når du fotograferer fugle og dyr gælder det næsten uden undtagelse, at øjet skal være knivskarpt. Ellers virker billedet ikke.

Billeder, hvor uskarpheder skyldes manglende fokus samt billeder, der er rystede, kan kasseres.

Derimod kan et billede, hvor alt andet end øjet er uskarpt, oftest sagtens fungere.

En brushane fanget mellem tørre strå.
Foto: Mads Syndergaard

7. Det bedste udstyr til fugle- og dyrefoto

Systemkameraer er de bedste til at fotografere dyr og fugle, fordi du kan udskifte objektivet, og bruge lige præcist det objektiv, der er mest optimalt for dit motiv.

Objektiver har navn efter deres brændvidde og deres maksimale blændeåbning. Det vil sige, hvordan de ”ser verden”, og hvor meget lys, de kan lukke ind.

De fleste objektiver har variabel brændvidde. De kaldes for zoom-objektiver. Det modsatte af zooms er objektiver med fast brændvidde. De kaldes ofte deres engelske navn, nemlig primes.

Det er meget sværere og dyrere at lave zoom-objektiver, der er super skarpe, end det er at lave primes. Det betyder, at billige zooms ikke er lige så skarpe, som billige primes. I den lave ende af brændviddeskalaen er det ikke særligt synligt, så en billig vidvinkel-zoom kan være en glimrende idé, vurderer Mads Syndergaard.

Har objektivet en brændvidde på mindre end ca. 50mm, kalder vi det for en vidvinkel. Brændvidder over ca. 50mm kaldes teler eller telezooms. Vidvinkel er især velegnede til landskaber og nærbilleder af f.eks. arkitektur, mens teler eller telezooms er nødvendige, når du vil tage nærbilleder af sky fugle og dyr.

Både vidvinkel- og teleobjektiver er uforholdsmæssigt dyre, når deres maksimale blændeåbning skal op omkring f4 eller endnu bedre. Men et lysstærkt objektiv er afgørende for at tage billeder under dårlige lysforhold, hvilket typisk er vilkårene når man skal fotograferer fugle og dyr ved solnedgang og solopgang.

Derfor kan det være en god idé at anskaffe det mest lysstærke objektiv, som du har råd til.

Til fuglefotos kan objektivet næsten ikke blive langt nok. Et 300mm objektiv med en teleconverter (giver 420mm) er nok det mindste, der giver mening, hvis du vil fange nogle af de mere sky, danske fugle.

Følg med i Mads Syndergaards naturfotos på Instagram her