7 idéer til at opleve mørket
Se idéer til at opleve mørket og stjernehimmelen. Om I overnatter i haven, på terrassen eller i naturen, er der rigeligt at lave i sommermørket.7 gode råd og idéer til at opleve nattens stjerner
- Øjnene skal lige vænne sig til mørket. Fra du slukker lyset på din lommelygte, og til du har fået nattesyn, går der cirka 20 minutter. Du vil blive overrasket over, hvor meget du reelt kan se i mørket, så undgå derfor gerne at bruge kunstigt lys, når du kigger på stjerner.
- Vælg en aften, hvor det ikke er overskyet, og vælg også et sted, hvor der ikke er en masse kunstigt lys fra gadelamper og byer.
- Tag en almindelig kikkert med. Jo mere lysfølsom den er, jo bedre. Med en kikkert kan du bedre skelne detaljerne på nattehamlen, og det er altid sjovt at se månen gennem en kikkert.
- Tag varmt tøj eller tæpper med. Det er koldt at sidde stille og kigge, så sørg for at kunne holde varmen. Drik varm kakao eller fyrrenålete.
- Der findes forskellige apps, man kan bruge til at identificere stjerner og planeter. Peg blot telefonen op mod himmelen, og appen vil fortælle dig, hvad du ser. (Skyview eller Nightsky).
- Refleksløb
Tag nogle reflekser med hjemmefra, og hæng dem op i træerne i løbet af dagtimerne. Når mørket falder på, kan I med jeres lommelygter lyse fra refleks til refleks, og på den måde gå igennem ruten. Husk at gå helt stille – dels så I ikke snubler, og dels for at I bedre kan se/høre nogle af de dyr og insekter, der er blevet aktive i aftenmørket. - Sid helt stille og oplev mørket
Gå et stykke væk fra jeres lejrplads, og sæt jer godt tilrette op ad et træ. Nu er øvelsen at være helt stille, lade øjne og ører vænne sig helt til mørket og bare opleve. Sidder I helt stille, vil I måske kunne høre dyrene pusle i skovbunden, uglen tude i det fjerne og opleve nattens insekter sværme omkring.