1. Spørgsmål: Jeg har ikke nogen nær familie, bør jeg så skrive testamente?

Svar: Ja. Hvis du ikke har skrevet testamente og ikke har arvinger i henhold til arveloven, så arver staten alle dine penge. Gennem et testamente kan du derimod bestemme, hvem som skal arve dig. Du kan fx indskrive en person, der betyder noget for dig og/eller en god sag, som står dit hjerte nært, fx Danmarks Naturfredningsforening


2. Spørgsmål: Jeg er ikke særlig velhavende, er det så vigtigt at skrive testamente?

Svar: Ja, det er altid godt at få skrevet testamente, da det giver klarhed, hindrer misforståelser og markerer, hvad du står for, også når du ikke er her mere. Mange tror, at det kun er store beløb, der kan doneres gennem testamente. Vi vil understrege, at også mindre beløb gør en kæmpe forskel. Det handler ikke om, hvor stor en del af din arv, du giver videre til naturen – men at du giver det beløb, som føles rigtigt for dig.


3. Spørgsmål: Er det svært og tidskrævende at skrive testamente?

Svar: Nej, det kan virke uoverskueligt at skrive dit testamente, men du kan hurtigt få gratis råd og vejledning fra advokater, der er eksperter på området. Og hvis du derefter ønsker at skrive dit testamente, hjælper advokaten dig let igennem, samtidig med at du får det testamente, som præcist svarer til din ønsker.


4. spørgsmål: Hvem arver dig ifølge Arveloven?

Svar: Det er din slægt, som arver, hvis du ikke har oprettet et testamente. Hvis du ikke har nogen slægt, arver staten hele dit bo. Arveloven har opdelt slægten i tre arveklasser. Loven fungerer således, at findes der ikke arvinger i 1. arveklasse, så går hele arven videre til 2. arveklasse. Og findes der ikke arvinger i 2. arveklasse, så går arven videre til 3. arveklasse, for til allersidst at gå til staten.


5. Spørgsmål: Hvor meget skal mine arvinger betale i boafgift?

Svar: Boafgiftens størrelse, som tidligere gik under navnet arveafgift, afhænger af, hvem der arver. Ægtefæller, Danmarks Naturfredningsforening og andre humanitære organisationer og fonde skal ikke betale boafgift. Børn, børnebørn eller disses afkom, herunder stedbørn betaler 15 procent i boafgift. Forældre, plejebørn (på visse betingelser), frasepareret og fraskilt ægtefælle, svigerbørn og personer med fælles bopæl med afdøde i minimum to år (på visse betingelser) betaler også 15 procent. Andre i familien f.eks. søskende, fætre og kusiner, svogre og svigerinder betaler 36,25 procent i boafgift. Det gør papirløse partnere, venner og bekendte også. Bemærk dog, at hvis din formue ikke overstiger 308.800 kroner, så skal der ikke betales boafgift af den. Beløbet gælder for 2021 og reguleres årligt.


6. Spørgsmål: Hvor meget kan jeg bestemme i mit testamente?

Svar: Hvis du har ægtefælle eller børn, skal de tilsammen arve minimum 25 procent af det, du efterlader dig. Din ægtefælle er berettiget til 12,5 procent, og børn er berettiget til at dele de resterende 12,5 procent. Det kaldes tvangsarv. Hvis beløbet af tvangsarven per arving overstiger 1 mio. kroner, kan tvangsarven begrænses til 1 mio. kroner per arving. De resterende 75 procent kan du, ifølge loven, frit bestemme over. Du kan give det til personer eller velgørende formål, som betyder noget for dig. Hvis du ikke har børn eller ægtefælle, kan du råde 100 procent over alt, du ejer. Du kan fordele både beløb, enkelte ting/ejendomme eller procentdele af din arv til personer eller velgørende organisationer. Du kan også indføje bestemmelse om, at dine arvingers arv skal være særeje.


7. Spørgsmål: Er det uigennemskueligt at finde en god arveretsadvokat?

Svar: Nej, det er faktisk ret nemt. Vi kan nemlig hjælpe dig med at finde advokater i dit nærområde, som er eksperter i familie- og arveret. Kontakt os, så sender vi dig en liste med forslag til tre advokater tæt på, hvor du bor.


8. Spørgsmål: Er det dyrt at få skrevet mit testamente hos en advokat?

Svar: Nej, det koster normalt ca. 5.000 kr. at få skrevet et almindeligt testamente hos en advokat, men da Danmarks Naturfredningsforening kan give et tilskud til din advokatregning på op til 5.000 kr., når foreningen er indskrevet i testamentet, går regnskabet ofte i nul. Husk på forhånd at aftale prisen for dit testamente med advokaten.

Bemærk, at tilskuddet på de 5.000 kroner er skattepligtigt.


9. Spørgsmål: Kan jeg både betænke min familie og arbejdet for naturen i mit testamente?

Svar: Ja. Vigtigst af alt er at betænke din familie og personer, der betyder meget for dig. Men gennem dit testamente kan du samtidig sikre, at dine værdier lever videre, og at du også gør en forskel i fremtiden ved fx at donerer en vis procentdel eller et bestemt beløb til Danmarks Naturfredningsforening.


10. Spørgsmål: Forstår og respekterer de fleste familiemedlemmer, at jeg også ønsker at støtte en god sag i dit testamente?

Svar: Ja, undersøgelser viser, at fire ud af fem familiemedlemmer forstår og respekterer, at du afstår fx 10 % af din arv til et godt formål.


11. Spørgsmål: Hvis jeg giver noget af min arv til DN, går den så direkte til at hjælpe naturen i Danmark?

Svar: Ja, når du vælger at testamentere til Danmarks Naturfredningsforening er det den største tillidserklæring, som du kan give os. Vi er meget taknemmelige, og foreningen vil bruge din gave med størst mulig omhu, og hvor den gør allermest nytte og gavn for naturen i Danmark på det pågældende tidspunkt.


12. Spørgsmål: Hvilke testamentegaver er de mest almindelige?

Svar: Når du laver dit testamente har du mulighed for at tilgodese familie, venner og velgørende formål. Det er op til dig, hvor meget og hvordan du vil tilgodese fx Danmarks Naturfredningsforening. De tre mest almindelige måder at testamentere på, er at donere et bestemt beløb (legat), donere en procentdel af beløbet og sidst at bruge 30 procent-løsningen.


Centrale begreber om arv og testamente:

  • Arveloven. Arveloven bestemmer, hvordan din arv skal fordeles, hvis du ikke har oprettet et testamente. Når du oprette​r et testamente, så dikterer arveloven, hvor meget arv, der skal gå til dine tvangsarvinger.
  • Arveret. Arveloven fastlægger den personkreds, der har arveret efter en afdød – arveret ifølge loven. Ud over arveret ifølge loven, kan man have arveret ifølge et testamente, som afdøde har oprettet. Arveret ifølge testamente kan tillægges personer uden for den kreds af personer, der har arveret ifølge love.
  • Arveafgift. Arveafgift er daglig tale for ordet boafgift. Arveafgift eller boafgift er den afgift, som arvinger skal indbetale til staten, når de modtager en arv. Afgiften afhænger af hvor nært arvingen er beslægtet med den, der er gået bort. Ægtefæller og velgørende formål er fritaget for at skulle betale arveafgift eller boafgift til staten. Arv op til kr. 308.800 er fritaget for afgift.
  • Arveklasse. Det er arveloven, der afgør, hvordan din arv skal fordeles, hvis du ikke har oprettet et testamente. I arveloven er der 3 arveklasser. Dvs. at har du arvinger i 1. arveklasse, så er det dem, der arver. Har du ingen arvinger i 1. arveklasse så går arven automatisk videre til 2. arveklasse osv. Opretter du et testamente, så er du selv med til at bestemme, hvordan din arv skal fordeles inden for de rammer, som arveloven sætter.
  • Notar. En notar er en person, som arbejder i skifteretten og som officielt kan bevidne din underskrift på dit testamente.
  • Testamente. Betydningen af testamente er, ifølge Den Store Danske Ordbog, et juridisk dokument, som bestemmer, hvordan et individs ejendom, formue og værdier skal fordeles efter individets død.