Sådan opretter du dit testamente

Arveret, livssituation, pris, advokat og arveafgift er alt sammen noget, som kan være godt at have styr på, inden du skal oprette dit testamente. Vi guider dig til at komme godt i gang.

Går du med overvejelser om at oprette et testamente? Så giver vi dig her et overblik over, hvordan du kommer bedst i gang.

Der er flere ting i spil, når et testamente skal oprettes. Du skal eksempelvis tage hensyn til arv, arveret, arvelov, arveafgift/boafgift/arveskat og valg af rådgiver, herunder prisen for at oprette testamentet.

Heldigvis er det ikke så indviklet endda, og vi hjælper dig gerne med eventuelle spørgsmål. Har du brug for hjælp, så udfyld kontaktformularen her, så kontakter vi dig på den måde, som du ønsker.

Her på siden finder du 4 trin til at komme i gang med at oprette et testamente:

  1. Dan dig et overblik over din samlede formue.
  2. Beslut, hvem du gerne vil have til at arve dig.
  3. Kontakt en advokat, der kan alle arvereglerne, og kan hjælpe dig med at oprette et testamente, så det bliver præcis, som du gerne vil have det.
  4. Opret dit testamente så det bliver gyldigt.

1. Dan dig et overblik over din arv

Det første skridt mod at oprette et testamente er, at du danner dig et overblik over dine aktiver. Altså alt det, der har værdi. Det er f.eks.

  • Ejendom
  • Indehavende i banken
  • Smykker
  • Værdipapirer
  • Indbo
  • Livsforsikringer
  • Pensioner

Efter du har fået styr på alle dine værdier, så skal du danne dig et overblik over, om du har noget gæld. Gæld kan f.eks. være forskellige lån såsom boliglån, eller hvis du har en kassekredit i banken. Kort fortalt er gæld alt det, som du har forpligtet dig til at betale.

Når du har dannet dig et overblik over henholdsvis dine aktiver og din gæld, så kan du trække eventuel gæld fra dine aktiver. Resultatet vil være din samlede formue. Sagt med andre ord, det som kan arves.

2. Hvem skal arve?

Når du har fundet ud af, hvad din samlede formue er, så skal du beslutte, hvem der skal arve den.

Arveloven dikterer, hvem der skal arve efter dig, hvis du ikke har oprettet et testamente.

Arveloven følger forskellige arveklasser. Der findes tre arveklasser.

1. Arveklasse er din ægtefælle, dine børn, dine børnebørn, deres børn osv. i den rækkefølge.

2. Arveklasse er dine forældre, søskende, nevøer, niecer og deres børn og børnebørn osv. i den rækkefølge.

3. Arveklasse er dine bedsteforældre, mostre, fastre, morbrødre og farbrødre - dog ikke deres børn. Dine kusiner og fætre er nemlig ikke arvinger efter arveloven.

Opretter du ikke et testamente, så arver den 1. arveklasse hele din formue. Hvis du ikke har nogen arvinger i første arveklasse, så går arven videre til den 2. arveklasse osv.

Hvis du ingen arvinger har, så overgår din arv til staten.

Hvis du derimod opretter et testamente, så kan du bestemme over 75 % af din arv. De resterende 25 % skal gå til dine tvangsarvinger, som er din ægtefælle, dine børn og disses børn og børnebørn.

3. Find en god advokat

Da et testamente er et bindende dokument, så er det en god idé at finde en advokat, der kan oprette dit testamente. Du kan godt oprette et testamente selv, men en advokat kan sikre, at din arv bliver fordelt præcist, som du gerne vil have det, og at testamentet i øvrigt er gyldigt.

Der findes mange gode advokater - også i nærheden af dig. Vi hjælper dig gerne med at finde en advokat, der kan oprette dit testamente for dig.

Prisen for, at en advokat skal oprette dit testamente, vil typisk være 3.000 til 8.000 kroner. Prisen afhænger af, hvor kompliceret testamentet er, og hvor lang tid advokaten skal bruge. Derfor er det en rigtig god idé, at være forberedt inden dit møde med advokaten og på forhånd aftale en pris.

Følg evt. vores tjekliste før mødet med advokaten.

Husk også, at Danmarks Naturfredningsforening giver dig et tilskud på op til 5.000 kroner til en advokat, hvis du vælger at testamentere en del af din arv til foreningen.

4. Testamentet skal oprettes og underskrives

Det sidste trin før dit testamente er oprettet indebærer, at testamentet bliver underskrevet korrekt i forhold til bestemmelserne i arveloven.

Der findes tre måder, hvorpå et testamente kan oprettes for at være gyldigt

  1. Notartestamente. Det bliver underskrevet foran en notar i skifteretten. Det koster 300 kroner.
  2. Vidnetestamente. Det underskrives i overværelse af to vidner. Begge vidner skal være neutrale, hvilket vil sige, at de ikke må have nogen interesse i, hvordan din arv bliver fordelt. De skal desuden være myndige.
  3. Nødtestamente. Det kan oprettes i et nødstilfælde såsom alvorlig sygdom eller trafikuheld. Et nødtestamente er derfor også kun gældende i tre måneder.

Står valget mellem notartestamente og vidnetestamente, så anbefaler vi, at du opretter et notartestamente.

Notaren opbevarer en kopi af notartestamentet i det centrale testamentearkiv, så testamentet vil altid blive fundet frem, den dag det skal bruges.

Vidnetestamenter kan blive ugyldige, hvis arvinger betvivler vidnerne, og det kan blive væk.

Her kan du hente tre forskellige eksempler på, hvordan et testamente kan se ud

30%-reglen: For dig uden livsarvinger

Med 30 %-løsningen kan du tilgodese en god sag som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening uden, at dine øvrige arvinger mister noget.

Hvis du ikke har nogen livsarvinger, og gerne vil fordele din arv mellem et velgørende formål og for eksempel dine søskende eller dine fætre og kusiner, så kan du benytte dig af 30 %-løsningen.

Giver du 30 % af din arv til en god sag på det vilkår, at den gode sag afholder boafgiften for dine arvinger, som arver de resterende 70 %, så vil dine arvinger få udbetalt de fulde 70 % af arven, og der vil, når den gode sag har betalt boafgiften, være ca. 10 % af arven tilbage til den gode sag.

Læs mere om 30% reglen her.

Ønsker du at tilgodese en god sag med en større andel af arven, skal du vælge en anden ordning i testamentet end 30 %-løsningen.