Sådan hjælper vi den ubeskyttede natur på sten- og jorddiger
På denne side finder du information til afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med indsatsen for at beskytte naturen på digerne.I Danmark er sten- og jorddiger beskyttet under museumsloven. Men den bevoksning, der vokser på digerne, er lovløs. Bevoksningen kan ellers være ligeså gammel og kulturskabende som selve digerne.
Træerne på digerne er jaget vildt
Alle træer, egetræer, asketræer, hasselbuske, syrener og stynede popler er desværre jaget vildt i dag. De fældes og hakkes til flis i stor stil og puttes i vores kraftvarmeværker som grøn energi.
Skaden er sket mange steder. Men der er stadig meget at vinde ved en samlet indsats.
Her kan frivillige aktive i DN's afdelinger hjælpe. Brug en eller flere af vores tips nedenfor eller slå på tråden, og vi vil se, hvad vi kan gøre i fællesskab (kontaktinformation finder du her på siden).
Generel information om beskyttede diger
Naturbeskyttelsesloven fra 1992 beskyttede naturen med § 3, mens de mange stendiger og jorddiger var beskyttet med § 4. Lovens formål var at sikre naturen og digerne mod væsentlige tilstandsændringer.
I det lå der, at eksempelvis en total fjernelse af alle store træer og i princippet alt levende på digerne IKKE var lovligt. Man skulle derfor altid søge om lov til eventuelt at fjerne små lommer af natur eller diger.
Lovfortolkningen har slået fast, at det ikke skulle være nemt at få denne tilladelse, fordi naturen og digerne var (og i endnu højere grad i dag er) truet!
Ny museumslov i 2004 stækkede beskyttelsen
I 2004 lavede man den relativt nye museumslov, som bl.a. omhandlede digerne.
I stedet for, at naturen tidligere havde spillet en hovedrolle i beskyttelsen, kom naturen nu til at spille en absolut birolle - eller faktisk kun en statistrolle.
I dag administreres museumsloven som om det eneste kulturhistorisk interessante ved digerne er jordvolden eller stenrækken og ikke de gamle, sårbare planter, mosser og laver, der måtte opretholde livet på digerne.
Det vil vi have lavet om. Blot fordi en fejl er gammel, skal det ikke betyde, at man ikke kan lave tingene gode igen. Det er håbet.
Hvad kan DN-afdelingen bidrage med?
På DN's hjemmeside har vi lavet en gennemgang af problematikken og forklaret hvorfor, vi tager fat i sagen. Læs meget mere baggrundsoplysning om situationen her.
Har I en god lokal case?
Da ovenstående hjemmeside blev delt på DN's Facebook kom der over 1200 reaktioner heriblandt 250 kommentarer (danskere, der var bekymret for specifikke diger og levende hegn, hvor de bor) og næsten 350 delinger. Det er en meget positiv modtagelse.
Mange af kommentarerne drejer sig om ret specifikke forespørgsler om konkrete områder af landet, hvor der er gået særlig hårdt til digerne og deres gamle vegetation af træer og buske.
I finder en liste over kommentarerne her, så I har mulighed for at få indblik i, hvad der rør sig derude blandt DN's følgere. Og ikke mindst, så I har mulighed for at vurdere, om der er hold i historierne, om der skulle være noget, som måske ikke er gået efter loven. Det kunne være ulovligt nedlagte jorddiger eller stendiger, voldsomme fældninger af gamle træer og rodfræsning (ulovlig selv med den nuværende museumsloven) eller forhold omkring flagermus (se afgørelse fra Lolland) som kan bringes i spil.
Brug arealinfo eller app til at tjekke digerne
Vi kan især anbefale arealinfo, som I sikkert kender og bruger i jeres lokale naturarbejde. Men også Miljøstyrelsens applikation om beskyttet natur er et fremragende værktøj ude i felten, når I står med en lodsejer eller I guider en naturtur i løbet af året, og godt vil slå vejen forbi et beskyttet dige.
Hvordan bringer vi en sag om nedlagte diger videre til vores kommune?
Det klogeste at gøre er at spørge åbent, om der mon er givet en dispensation til nedlæggelse af digerne i det pågældende område? Vi ved som udgangspunkt ikke altid, om der tidligere har været en sag om de pågældende diger - enten i Slots- & Kulturstyrelsen eller i tidligere amt eller i kommunen.
Derfor er det bedre at spørge ”åbent” end at skrive, at man har konstateret en ulovlig fjernelse.
Hvis der ikke er tale om et brud på loven
Hvis der ”kun” er fjernet al den spændende gamle vegetation, så er I henvist til det lidt længere seje træk. Det skyldes, at vegetationen ikke er beskyttet i dag, og det er jo netop det, som denne indsats om digerne skal forsøge at ændre.
Det I kan gøre nu og her er at forsøge at få kommunen til - i det mindste i særligt interessante egne af kommunen eller som tema i deres naturplan eller videre arbejde med grønne danmarkskort eller måske endda kommuneplan - at formulere nogle retningslinjer og lokale indsatser for at sikre bevoksningerne.
I eksempelvis Stevns Kommune har man i en årrække haft en pulje penge til faglig korrekt styning af popler på de levende hegn. Det er en væsentlig indirekte måde at fremhæve vigtigheden af den oprindelige vegetation på de beskyttede jorddiger.
I andre kommuner, eksempelvis Vejen Kommune, har man flere smukke diger med gamle egetræer som i deres helhed, også for alle træerne, er fredet med fredningskendelser og udbetalte erstatninger. I de tilfælde skal der ikke være nogen ”kære mor”, hvis der fjernes vegetation uden dispensation.
Tjek op på jeres fredede diger i kommunen
Tjek gerne op på om I har fredede digestrækninger i jeres kommune. Ofte er fredningerne fra 1950’erne og frem til 1980’erne – altså fra før der kom den almindelige beskyttelse.
Er der andet DN afdelinger kan gøre sammen med kommunen?
Slots- og Kulturstyrelsen har en tilskudspulje til konkret gennemgang af kommunernes beskyttede diger, som jo uheldigvis kun er vejledende udpeget på baggrund af signaturen for et dige på det såkaldte 4 cm kort fra 1992.
Tilskuddet er på 50 procent af lønomkostninger ved en konkret gennemgang og udpegning. Kritikken i kommunerne har lydt, at det slet ikke rækker, at der er et hav af lovliggørelsessager som kræver håndtering og tager tid osv.
Men omtalen af muligheden må alligevel vurderes som en god idé.
I dag har Vesthimmerland, Vejen, Ærø og muligvis en eller to andre kommuner taget fat på opgaven, som typisk brydes op i mindre årlige bidder af kommunen. Sogne spiller en rolle her, og de endelige rapporter kaldes derfor ofte ”sognerapporter”. Sognegrænser kan ikke direkte findes på arealinfo, men kan sjovt nok godt findes her.
Object reference not set to an instance of an object.
Find de gode lokale historier - de kan få national betdyning!
Gode lokale historier om vigtigheden af stendigerne og jorddigerne som levesteder er guld værd.
Lokale medier elsker at skrive om naturnyheder, om lokale arter, der er truet og som mangler levesteder, eller hvor man privat og lokalt kan bidrage til en positiv udvikling.
For klassiske bevoksninger på de beskyttede sten- og jorddiger kan der være tale om vinklerne:
- Danmarks største insekthotel (bevoksningen af syrener, tjørne, hassel og pil som vigtige pollenplanter til vores vilde bestøvere).
- Stendigernes store betydning for vores bilag IV padder og krybdyr til overvintring og også for mere almindelige padder og krybdyr.
- Stendigernes unikke betydning for en rig flora af mosser og laver.
- Jorddigernes stynede poplers betydning som levested for arter som gravand, natugle og måske lokalt kirkeugle (Vesthimmerland), flagermus og måske endda stor skallesluger (vandfuglene er afhængige af vandløb eller kystnærhed).
- Digernes samlede struktur som vigtigt for en sammenhæng i landskabet, som korridorer for mere almindelige arter som gulspurv, agerhøne og lignende arter.
- I sidste ende er digerne spændende i sig selv, fordi de udgør fraværet af opdyrkning, sprøjtning og gødskning. De er naturens tilflugtssted i landbrugslandet.
- Tjek igen listen fra Facebook og find en sag i dit område eller bliv inspireret!
DEL på sociale medier
Har I billeder af nedlagte diger eller vegetation, der er fældet og fjernet fra digerne eller lignende, så kan I dele billederne på Instagram og Twitter med hashtagget #beskytnaturen.
