Rævegrav eller grævlingegrav?

Hvis du finder en grav, kan det være svært at vide, om det er en rævegrav eller grævlingegrav.

Ræven graver som en hund, så der er en bred bunke af jord foran graven. Grævlingen derimod, bakker ud af hulen, mens den skraber jorden ud af gangen.

På den måde danner grævlingen en karakteristisk fure foran graven.

I modsætning til ræven laver grævlingen en rede inde i graven. Den bruger hø, vissent løv og mos til reden, og der ligger ofte lidt rester foran boet. Grævlingens lort ligger desuden i små huller, som dyret skraber i jorden. Latrinhullerne kan du ofte finde i nærheden af indgangshullet.

Tag ud og oplev dyrene

Når du vil ud og se en ræv eller grævling, skal du vælge en lun sommeraften til din ekspedition. Hvis du har fundet en beboet grav, skal du dukke op ved graven ca. 1 time før solnedgang. Begge dyr er nemlig nataktive.

Du skal sætte dig 10-20 meter fra graven, gerne oppe i et træ og altid i modvind, så dyrene ikke kan lugte dig. Tag en lysstærk kikkert med, så du lettere kan se i tusmørke og smør dig endelig ind i masser af myggebalsam. Du kan komme til at sidde et par timer, før der sker noget. Men hvis du er tålmodig og heldig, kan du få en utrolig spændende oplevelse.

Hjælp dyrene

Finder du trafikdræbte grævlinger kan du hjælpe ved at give besked til Danmarks Naturfredningsforening og evt. kommunen om det præcise fundsted.

Registreringen af ”sorte pletter” på landevejene er en forudsætning for at kunne mindske omfanget af trafikdrab.

Bliver du opmærksom på intensive forstyrrelser i skovområder med grævlinger, bør du give skovejeren besked, så man kan lave en forstyrrelsesfri zone omkring grævlingegravene.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

Fakta om grævlingen

Størrelse

Med en længde på 60-90 cm og en skulderhøjde på ca. 30 cm kan grævlingen om efteråret veje op til 20 kg.

Grævlingen bliver typisk 7-8 år gammel.

Levevis

Grævlingen er knyttet til løv- og blandingsskov, hvor den har sin grav. Skoven skal dog helst støde op til åbne områder, hvor grævlingen finder megen af sin føde.

Grævlingen bruger sin gode lugtesans, når den leder efter føde. Dens lugtesans er omkring 700-800 gange bedre end menneskets.

Grævlingen spiser mest regnorme, som den lettest finder på græsarealer i fugtige nætter.

Grævlingen er ret langsom og larmende, når den leder efter føde, så den fanger sjældent raske pattedyr og fugle, men tager gerne ådsler.

Den finder ofte føden inden for et område på 300-400 meter fra graven. Grævlingen er en rigtig huleboer, der bor mere end halvdelen af sit liv nede i graven.

Yngleforhold

Grævlingen føder og opfostrer sine unger i hulen. Ungerne fødes i marts måned, men de får først lov til at komme uden for graven før maj.

Grævlingen føder 2-3 unger. I den første tid dier grævlingeungerne, herefter bliver de fodret med opgylpet føde, indtil de efter tre måneder er store nok til at søge føde med moderen.

Bevaringsstatus

Grævlingen er ikke truet i Danmark, men rigtig mange dyr dræbes i trafikken.

Derfor kan der lokalt være få eller ingen grævlinger i et område