CO2-afgift på landbrug
Landbrug udgør en stor del af Danmarks samlede CO2-udledning. For at sætte skub i den grønne omstilling er der brug for en CO2-afgift på landbruget - et incitament for at udlede mindre.
Når det handler om at reducere den danske CO2-udledning, spiller landbruget en hovedrolle.
Dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det svarer til cirka 15,4 millioner tons CO2. Derfor har landbruget også en afgørende betydning, når vi skal indfri klimamålet om at nedbringe CO2-udledningerne med 70 procent i 2030. Et mål, regeringen har vedtaget.
Det er her, at CO2-afgiften kommer ind i billedet. Som en motor - et incitament - der kan være med til at sikre, at den grønne omstilling rent faktisk finder sted.
Og den gode nyhed er, at mange af de løsninger, som vil kunne nedbringe landbrugets CO2-udledninger, samtidig vil kunne løse en lang række problemer i forhold til natur og vandmiljø.
Hvad er en CO2-afgift?
En CO2-afgift er en klimaafgift, som landmændene vil skulle betale for at udlede klimagasser.
Der er nemlig flere forskellige slags klimagasser fra landbruget, og flere af dem er langt mere potente end den CO2, som man normalt taler om. Derfor omtales en CO2-afgift for landbruget også nogle gange som en CO2e-afgift. Det lille e er en forkortelse for “CO2-ækvivalenter”, hvor den samlede klimapåvirkning omregnes til CO2.
Udledningerne fra landbruget kommer særligt fra den store produktion af dyr, som prutter og bøvser metan, og når gyllen spredes på markerne. Metan er langt bedre til at holde på varmen end CO2, og derfor fanger den omkring 25 gange mere varme i atmosfæren end CO2.
Men udledningerne kommer også fra de såkaldte lavbundsjorde. Det vil sige lavtliggende jorde, der typisk er drænede, og derfor begynder at udlede både CO2 og lattergas. En klimagas, der er endnu mere potent end metan og op til 100 gange mere potent end CO2.
Mere CO2-udledning i fremtidens landbrug?
Udfordringen med udledningerne fra landbruget er, at de stort set ikke er faldet de seneste 10 år, mens udledningerne i andre sektorer falder.
Derfor udgør landbrugets udledninger en større og større del af den samlede danske CO2-udledning. Hvis der ikke bliver grebet ind, vil udledningerne allerede i 2030 udgøre over halvdelen af alle danske CO2-udledninger. Det fremgår det af den nyeste klimafremskrivning fra Energistyrelsen.
Samtidig vil udledningerne fortsætte med at stige, og i 2025 vil sektoren faktisk udlede mere CO2 end i 2021. Efterfølgende vil udledningerne falde, hvis altså tiltagene i den eneste landbrugsaftale rent faktisk bliver ført ud i livet. Det gælder især udtagningen af klimaskadelige lavbundsjorde, hvor indsatsen lige nu halter bagud.
Hvorfor er en CO2-afgift nødvendig?
Politikerne er allerede opmærksomme på problemerne omkring landbrugets CO2-udledning. I 2021 indgik regeringen en bred politisk aftale, som skal nedbringe landbrugets udledning med 55 til 65 procent i 2030. Det svarer til mellem 6,1 og 8 millioner tons drivhusgasudledninger.
Aftalen indeholdt dog kun reelle planer for en meget lille del af reduktionen - 1,9 millioner ton. Resten af udledningerne forventes at komme med udviklingen af ny teknologi. For eksempel tilsætningsstoffer til foder, som kan mindske metan-udledningen.
Men det er nødvendigt med et redskab til at sikre, at disse reduktioner rent faktisk bliver gennemført, og derfor er en CO2-afgift helt nødvendigt. Den kan nemlig give den enkelte landmand et incitament til at tage nye teknologier i brug, fordi det bliver dyrere at bruge gammel teknologi, hvis det udleder meget CO2.
En afgift vil altså give landmanden incitament til at lave strukturelle ændringer i den mest klimaskadelige del af produktionen. For eksempel ved at omlægge produktion fra dyr til planter og udtage kulstofholdige lavbundsjorder af omdrift.
Landbrugets klimaindsats kan løse flere problemer
Mange af de løsninger, som vil kunne nedbringe landbrugets udledninger, vil samtidig kunne løse en lang række problemer i forhold til natur og vandmiljø.
Udtagning af klimaskadelig lavbundsjorde og genslyngning af ådale vil kunne holde på vandet oppe i systemerne, og dermed virke som en buffer imod oversvømmelse af byerne.
Samtidig vil en mindre intensiv dyrkning betyde, at belastningen af næringsstoffer, som i dag er et stort problem for både naturen på land og i søer, åer, fjorde og indre farvande, falder. Det handler særligt om at nedbringe belastningen fra den store animalske produktion, som i dag udgør langt størstedelen af den danske landbrugsproduktion.
Godt 60 procent af Danmarks areal er i dag opdyrket, og 80 procent af det opdyrkede areal går til at dyrke foder til dyr. En meget ineffektiv udnyttelse af jorden frem for direkte produktion af fødevarer, hvor der dyrkes mad direkte til mennesker i stedet.
Hvad er regeringens plan for en CO2-afgift?
Regeringen har sagt, at den vil indføre en CO2-afgift på landbruget. Og der er nedsat et ekspertudvalg, som skal komme med bud på, hvordan en afgift vil kunne gennemføres.
Udvalget skulle oprindelig være kommet med en rapport allerede efterår 2022, men rapporten blev udskudt på grund af folketingsvalget. Siden valgte den nye regering at udvide ekspertgruppens kommissorium, så rapporten først blev udgivet i februar 2024.
Hvad gør vi?
Danmarks Naturfredningsforening arbejder politisk for, at der allerede fra 2025 bør indføres en CO2-afgift i landbruget.
Afgiften bør være høj og ensartet, så den skaber det bedste udgangspunkt for, at markedet kan drive den grønne omstilling og selv finde de bedste løsninger.
Det vil være billigst for samfundet og skabe sikkerhed omkring reduktionerne.
Hvor høj skal prisen være?
Det Miljøøkonomiske Råd har påpeget, at en CO2-afgift for landbruget er praktisk mulig inden for få år med henvisninger til erfaringer fra New Zealand, hvor der allerede er planer om en lignende afgift. Først i en simpel model og siden fra 2027 i en mere omfattende model.
Ifølge rapporten er det muligt at beskatte 65 procent af landbrugets samlede udledninger med det vidensgrundlag, vi har i dag. Herunder metan-udledning fra fordøjelse og gyllehåndtering.
De økonomiske vismænd foreslår, at en landmand i 2030 skal betale 1.100 kroner for hvert ton CO2, der slipper ud i atmosfæren. Det er højere end de 750 kroner, som er afgiften for industrien.
Ifølge den grønne tænketank CONCITO er det endda muligt at afgiftspålægge op til 83 procent af landbrugets udledninger.
Klimarådet vurderer, at en afgift på landbrug skal være minimum 750 kroner, for at Danmark kan nå 70-procent-målet i 2030.