Grøn biomasse
Flere marker med græs og kløver er et plus både for naturen og økonomien. Samtidig har omdannelse af græs og kløver til grøn biomasse potentiale som en ny forretningsgren i landbrugetEngang kunne man på landet høre køerne gumle græs og dufte nyslået hø. Men der bliver stadig færre græsmarker.
I dansk landbrug anno 2016 kommer køer ligeså sjældent på græs, som de får serveret hø. Derfor er mange græsmarker blevet pløjet op, og jorden inddraget i landbrugets avl af planter som korn, raps og majs, der bruges som foder.
Det skaber problemer for miljøet. Dyrkning af foder til husdyr medfører en højere udledning af næringsstoffer, end der ville forekomme med græs på engen.
Udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet øger risikoen for iltsvind og fiskedød i fjorde og farvande. 90 procent af de danske fjorde og kystområder i dag er overbelastet af næringsstoffer, og i mange søer er der en betydelig fosforbelastning.
Mindre næringsstof- og sprøjtegiftforurening af vandmiljøet
Forskning fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet indikerer, at græs- og kløvermarker er langt bedre til at tilbageholde næringsstoffer end traditionelle sædskiftearealer med korn, raps og majs.
Samtidig betyder dyrkning af græs og kløver et mindre forbrug af sprøjtegifte end for eksempel korn, ligesom det både reducerer fordampningen af ammoniak, udledning af lattergas og giver en øget CO2-lagring i jorden til gavn for klimaet.
Græs- og kløvermarker har også en større biodiversitet end marker, der ompløjes år efter år. Det gælder i selve jorden og over jordoverfladen.
Grøn biomasse fra græs- og kløver kan erstatte dele af sojaimporten
Der er i dag udviklet teknikker, der kan omdanne græs og kløver til proteinfoder. Protein, der vil kunne erstatte noget af det soja, som vi i dag importerer til at fodre danske husdyr med.
I Sydamerika beslaglægger landbruget alene til sojaproduktion et areal, der svarer til omkring 28 pct. af det danske landbrugsareal. Hvis der i stedet blev produceret foder fra græs og kløver i Danmark vil dansk landbrug ikke lægge beslag på sydamerikansk landbrugsjord, og samtidig vil det kunne bidrage til at mindske landbrugets belastning af dansk natur.
For at kunne udvikle en rentabel og konkurrencedygtig foderprodukt er der dog behov for en øget forskning på området og forsøg i praksis.
Hvad gør vi?
Vi arbejder for, at der sker en større anvendelse af græs og kløver i dansk landbrug, som både kan give en mere robust dansk natur, et forbedret vandmiljø i søerne og i de danske fjorde og kystvande. Samtidig vil det kunne være et nyt forretningspotentiale for dansk landbrug.
Gennem vores dialog med beslutningstagere, politikere og landbruget udbreder vi kendskabet om at en omlægning til græs og kløverproduktion både kan forbedre natur og miljø i det danske landbrugsland og give en produktion af foder i husdyrproduktionen og andre biobaserede produkter på danske landbrugsarealer.
Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler at fremme produktionen af grøn biomasse, og peger på at både dyrkning og bioraffinering af grøn biomasse har både natur- og miljøfordele og potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser.
Vi støtter op om panelets arbejde og arbejder for, at forskningsmidler og økonomisk støtte bliver afsat til forskning og udvikling af produktion af grøn biomasse.
