Spis planterigt, varieret og ikke for meget. Spis mindre kød, og vælg i stedet bælgfrugter og fisk.

Sådan lyder en del af de nye kostråd, som Sundhedsstyrelsen gjorde officielle i 2021. Kostrådene, som ellers har haft til formål at guide danskerne til en sundere livsstil, havde nu pludselig fokus på klimavenlige spisevaner.

Men hvad er det, der er så fantastisk ved at spise fra planteriget? Og gør det overhovedet en forskel, hvordan den enkelte person sammensætter sin tallerken? Her er fem grunde til, at flere grøntsager og planter er vejen frem.


1. Grøntsager udleder stort set ikke CO2

Hvis samtlige indbyggere i Danmark spiste efter de nye kostråd, ville vi reducere udledningen af CO2 gennem kosten med op til 41 procent.

Kostrådene indebærer nemlig, at der i landbrugslandet vil bruges mere plads på at dyrke eksempelvis grøntsager og rødder til os mennesker og mindre plads på de enorme mængder foder, det kræver at holde køer og svin. Landbruget står lige nu for over en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning, og faktisk står foderproduktionen til husdyrene for 89 procent af den udledning.

Det skyldes, at det koster store mængder fossil energi at pløje, høste og så kornmarkerne, og samtidig udleder markerne klimaskadelige gasser bare ved at være under dyrkning. Det samme gør køerne, når de bøvser metangas.

Samlet set bliver klimaregnestykket, at mens 100 gram oksekød koster 1,39 kilo CO2 at producere, koster samme mængde kartofler kun 0,02 kilo CO2. Altså cirka 70 gange så lidt. Derfor betyder det så meget for klimaet at bruge flere marker på mad til mennesker og færre marker på husdyrfoder.

Vidste du, at cirka 45 procent af hele Danmarks areal bruges på at dyrke foder til husdyr?

2. Grønt landbrug giver plads til natur

Over 60 procent af arealet i Danmark bruges på landbrug, mens 14 procent er belagt med veje, byer og andet infrastruktur. Kun 11 procent er reserveret til natur, men i store dele af de områder er der landbrug og skovdrift. Kun under én procent af Danmarks areal går til natur, hvor naturen er det eneste hensyn.

Ved at dyrke mere mad til mennesker og sænke behovet for kød og dermed en masse marker med foder, ville naturen kunne få lov at fylde mere. Det ville ikke kun gavne de over 1800 arter, der lige nu er kategoriseret som truet og desperat mangler levesteder. Det ville også gavne klimaet.

Ikke kun fordi træer, buske og naturlige systemer i sig selv binder CO2. Men fordi mange marker lige nu udleder store mængder CO2, når de bliver pløjet. Stoppede man pløjningen og lod netop de marker blive til våde enge, som de engang var, ville udledningen stoppe. Både vi og dyrene og planterne ville altså gavne af at give naturen mere plads – og især på de klimaskadelige våde marker.



Viben er en af de arter i stærk tilbagegang, som trives på våde enge.


3. Mindre behov for foder gør os uafhængige af klimaskadelig soja

Jo færre køer og svin der skal mættes, jo mindre foder har vi brug for. Men det gælder ikke kun foder herhjemme. Faktisk importerer vi ifølge Fødevareministeriet 1,7-1,8 mio. ton soja til at fodre dyrene fra især Sydamerika, hvor produktionen kan være forbundet med afskovning. Sojaen kommer fra et areal, der svarer til hele 25 procent af det danske landbrugsareal.

Det ville altså blive både billigere og mere klimavenligt at gøre os mindre afhængige af sojaimporten. Samtidig har vi herhjemme et alternativ til sojaprotein, som fungerer lige så godt, og som ville frigive plads til natur. Nemlig noget så simpelt som græs. Græs er en fantastisk kilde til protein – faktisk dobbelt så god som korn.

Så altså: Mindre foderbehov betyder færre kornmarker og flere græsmarker – og mindre behov for import af sydamerikansk soja.


4. Mad til mennesker kan brødføde flere

Det danske landbrug er langt fra særlig effektivt hvad angår antallet af mennesker, det kan brødføde. For selvom landbruget udgør 60 procent af arealet, er det kun 11 procent, som går til os mennesker i form af grøntsager og rødder. Udbyttet af resten af landbrugsjorderne indeholder kun meget lidt energi per hektar, og derfor skal der så meget til for at mætte husdyrene.

Omlagde vi landbruget til at faktisk at producere mad til mennesker i stedet for foder til dyr, ville det kunne mætte markant flere munde.

Lad os tage et eksempel. Lige nu gør arealfordelingen i landbruget med 11 procent afsat til menneskemad, at vi kan brødføde 18 millioner mennesker. Men hvis vi fordoblede det areal og brugte 22 procent på grøntsager, rødder osv., ville vi kunne brødføde tre millioner flere mennesker. Og hvis vi helt droppede at producere kød og kun dyrkede mad til mennesker, så ville vi brødføde hele 61 millioner mennesker.

Interessant nok var Danmark frem til 1800-tallet verdenskendt for at producere korn til mennesker. Men da Ukraine kom på banen og begyndte at masseproducere korn til fødevarer, som de fik held med at eksportere, måtte Danmark finde på noget andet. Vi omlagde landbruget og satsede på eksport af kød. Nu kalder klimakrisen på, at vi omlægger landbruget tilbage igen.


5. Grøntsager er sundt

Grøntsager og frugter indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Det gælder især de grove grøntsager, fx ærter, gulerødder, blomkål samt bælgfrugter. Grøntsager i forskellige farver indeholder forskellige vitaminer og mineraler. De røde og orange grøntsager indeholder bl.a. betacaroten (vitamin A), mens de mørkegrønne grøntsager bl.a. indeholder calcium, folat og jern.

Bælgfrugter er samtidig en god kilde til protein.

Alt i alt er det sundt og nærende at spise mere grønt.

Danmarks Naturfredningsforening arbejde ikke for at udrydde al kødproduktion. Men der skal produceres markant færre husdyr, de skal fylde mindre, og de skal have ordentlige leveforhold. Som de økologiske grise på billedet.