23. august 2019 21:00
Batteritogsmagasinet på voldgaden for ende af Rødovre Parkvejs forlængelse (Biler parkeres på P-pladsen på Rødovre Parkvej ved Espelunden).
Foto: Niels Christian Laursen
I skumringen ser man ikke de mange insekter, der flyver omkring. Men med lys-lokning og snore vædet i sukkervand med rødvin, lokkes insekterne til af det uimodståelige lys og lugten af vin og sukker. Og således kan Erik Steen Larsen, entomolog, både fange, undersøge og fortælle os om insekterne.

23. august 2019 21:00 - 23. august 2019 23:00

Natsommerfugle, eller natsværmere, er en gruppe af sommerfugle, der mest er aktive om natten. De fleste sommerfugle er natsommerfugle. Nogle arter er trods navnet aktive i skumringen eller om dagen. De mest kendte grupper af natsommerfugle er ugler, målere, spindere og diverse mølgrupper.
Medbring gerne pandelygte eller lommelygte. Erik Steen Larsen fra Lepidopterologisk Forening fortæller os om insekterne.
Insekter (fra latin insectum) er dyr, der hører under gruppen af leddyr. Insekter har et ydre hudskelet bestående af kitin og en krop delt i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par følehorn, mundværktøj og øjne. På brystet sidder tre par ben og ofte to par vinger. Det er langt den mest artsrige og varierede dyregruppe på jorden.
En person, som beskæftiger sig med insekter, kaldes en entomolog. Lepidopterologisk Forening beskæftiger sig med både dagsommerfugle og natsværmere.
Arrangeret af DN i samarbejde med Rødovre Kommune og Lepidopterologisk Forening.

Tilbage til søgningen
DN Rødovre
  • Tilmelding ikke nødvendig