15. marts 2023 19:30
4700 Næstved, Herlufsholmvej 12
Foredraget afholdes på Lille Næstved Skole, Herlufsholmvej. Gå ind i skolegården gennem den store låge efter den lille gule bygning på Herlufsholmvej. Foredraget vil være i den røde bygning til venstre (markeres med DN-banner). Parkering kan ske på Herlufsholmvej eller på P-pladserne der ligger til højre når man kommer fra Slagelsevej og køre 100 m af Herlufsholmvej (ved det skarpe venstresving).
Torben Hviid ved membran til at sikre vandstanden i mosen Foto: Rune Larsen
Torben Hviid (Naturstyrelsen) fortæller om genopretning af Holmegaard Mose med udgangspunkt i LIFE-projektet, der kører på sidste år. Der gives et tilbageblik på mosens dannelse og tidligere udnyttelse, samt eksempler på de særlige arter, der lever i mosen.

15. marts 2023 19:30 - 21:30

Holmegaard Mose med tilstødende naturområder er det største sammenhængende naturområde og det vigtigste for biodiversiteten i Næstved Kommune.

Torben Hviid fra Naturstyrelsen er leder af det igangværende LIFE-genopretningsprojekt i mosen, som slutter med udgangen af 2023.
Han vil i foredraget nærmere uddybe, hvilke tiltag der er lavet i forsøget på genopretning af højmosen, og hvilke forventninger, der er til effekten heraf på naturen i området. Han vil også komme ind på områdets tilstand ved starten af projektet, og hvordan den menneskelige udnyttelse af området, som tørvegravning, gennem de forudgående 200 år har påvirket naturen i området.

Efter en pause vil Kurt Ramskov Laursen fortælle lidt om de særlige arter af dagsommerfugle, der er tilknyttet højmosen i området, og hvordan bestandene har udviklet sig de seneste år.

Der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål.

DN Næstved
  • Tilmelding ikke nødvendig